Af Bettina Brask, Formueøkonom i Jyske Bank | 01.06.2023
1. juni 2023 har Folketinget vedtaget en lov, som betyder, at pensionister kan arbejde, uden at få deres arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen. Hverken i grundbeløbet eller pensionstillægget. Hvad betyder det for din indkomst og dine muligheder? Skal du ændre dine planer?
Er du eller skal du snart på folkepension, så skal du ikke længere bekymre dig om reglerne for arbejdsindtægt i forhold til folkepension. Tager du fx et par timer som julehjælp, eller har du faste aftaler som havemand, så vil din indtægt ikke længere blive modregnet i folkepensionen. Det samme gælder, hvis du vælger at blive i en halv- eller heltidsstilling.
Det er resultatet af en lov, der er vedtaget i Folketinget den 1. juni 2023. En lov, der kort fortalt afskaffer indtægtsregulering af egen arbejdsindtægt i folkepensionen.
Loven gælder fra 1. januar 2023. Det betyder, at hvis din folkepension i år er nedsat på grund af en forventet arbejdsindtægt – så vil du få en tilbagebetaling i 2024, når folkepensionen reguleres.
Fra 2024 vil din månedlige udbetaling af folkepension være beregnet ud fra de nye regler.
Hvad betyder det for dig, som fortsætter med at arbejde?
Hvis du vælger at arbejde, efter du har opnået alderen til folkepension, så vil du få udbetalt din folkepension ved siden af din arbejdsindkomst.
Hvis du nu allerede er stoppet på arbejdsmarkedet, så kan du faktisk vælge at starte op på arbejdsmarkedet igen – og forsætte med at få din folkepension uden modregning for arbejdsindkomster.
Anden indkomst kan nedsætte folkepensionen
Har du anden indkomst end arbejdsindkomst, så vil den indkomst fortsat blive modregnet i dit pensionstillæg som hidtil. Anden indkomst kan fx være pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og udbytte ud over 5000 kr. for enlige.
Anden indkomst kan også være hævninger fra din virksomhedsskatteordning, hvis den anses for at være passiv. Borger.dk beskriver forskellen på at være passiv og aktiv i virksomheden således: Du er aktiv i driften af din virksomhed, hvis du selv udfører opgaver i virksomheden.
Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, som beskriver, hvilke indkomster der indgår i begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”.
Opsat folkepension er ikke længere attraktiv
Mange har hidtil benyttet sig af ’opsat folkepension’. Her vælger du at udskyde starttidspunktet for din folkepension, mod at du så får udbetalt en højere folkepensionen. Et såkaldt ventetillæg.
Her er det en forudsætning, at du opfylder et beskæftigelseskrav på mindst 750 arbejdstimer pr. år. Opsættes pensionen kun en del af året, gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt.
Men da arbejdsindtægter ikke længere påvirker folkepensionen, så vil denne mulighed ikke længere være attraktiv.
Den skattefri seniorpræmie
Du opnår en ekstra gevinst, hvis du bliver på arbejdsmarkedet de første to år som folkepensionist.
Du har mulighed for en skattefri seniorpræmie, hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, og du er i beskæftigelse i de 12 første måneder efter, at folkepensionsalderen er nået. Du skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig. Den skattefri seniorpræmie udgør 45.415 kr. (2023-tal).
Hvis du også arbejder i det andet år efter folkepensionsalderen, kan du få yderligere en seniorpræmie på 27.033 kr. (2023-tal). Samme beløb kan du opnå, hvis du først starter med at arbejde i det andet år.
Det gode liv kræver et godt overblik
Fortsætter du med at arbejde, så du opnår en overskudslikviditet, så kan du med fordel indbetale på en aldersopsparing. Udbetalingen herfra vil ikke give modregning i din kommende folkepension.
Hvis du sidder og tænker, at mulighederne er mange – så hvad er bedst for dig? Ja, så vil jeg anbefale, at du kontakter din rådgiver og får udarbejdet en formueplan. På den måde kan du få skabt et overblik – og med overblik kan du træffe de bedste beslutninger. På din vej mod det gode liv.
