Ruslands invasion har sendt chokbølger gennem aktiemarkederne

Michelle Noergaard

Af senior aktiestrateg Michelle Nørgaard, 3. marts 2022

Geopolitik har på det seneste været et altoverskyggende tema på aktiemarkederne, ikke mindst efter Putins anerkendelse af de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine, Luhansk og Donetsk, som uafhængige samt Ruslands militære indtog i Ukraine natten til den 24. februar 2022. Ruslands aggressive invasion med dertilhørende hårde kampe har ulykkeligvis ført massive ødelæggelser og omfattende civile tab med sig. Samtidig har fordømmelser fra hele verden samt indførelsen af de hårdeste sanktioner til dato overfor Rusland skabt øget nervøsitet for, hvilke økonomiske konsekvenser krigen vil have - ikke bare på den russiske økonomi, men på væksten i verdensøkonomien. 

Den store uvished har ramt aktiemarkederne over en bred kam og har ført til, at priserne på olie og gas er fløjet til vejrs. Hårdest er det dog gået ud over det russiske aktiemarked, som er faldet med 28% pr. den 3. marts, siden Rusland gik ind i Ukraine. De kraftige fald har ligeledes betydet, at handlen på den største russiske børs er suspenderet. Til sammenligning har det amerikanske S&P500 indeks stort set holdt sig uændret, det europæiske Eurostoxx 600 er nede med 4,2%, mens det danske ledende OMXC25 indeks er steget med 2,9% (pr. den 2. marts).

Det russiske aktiemarked er styrtdykket

At det russiske indeks er faldet så kraftigt, skyldes en kombination af de hårde sanktioner, som utvivlsomt vil have store konsekvenser for den russiske økonomi, og at flere lande har valgt at reducere eller helt frasælge deres andele af russiske aktier. Det har skabt et kraftigt nedadgående pres på de russiske aktier, idet forventningerne er styrtdykket til, hvilken indtjening de russiske selskaber kan generere i fremtiden. Da aktiernes prissætning netop afspejler selskabernes fremtidige indtjening, så skal de russiske aktier handles til en langt lavere værdi, hvis indtjeningsscenariet ændres i nedadgående retning.  

-
Kilde: Handelsbanken Capital Markets, 2. marts 2022

Det danske aktiemarked er modstandsdygtigt

I modsætning til det russiske aktiemarked har reaktionen på det danske aktiemarked været af mere beskeden karakter. Årsagen er, at det danske aktiemarked er kendetegnet ved at have en høj koncentration af stabile defensive aktier, som investorerne i højere grad efterspørger i perioder med stor usikkerhed på aktiemarkederne – et scenarie, som netop udspiller sig nu.

Aktiespecifikt har der været stor forskel på, hvor meget aktierne har været ramt af udviklingen i krisen i Ukraine. Af tabellen ses det tydeligt, at de selskaber, som har klaret sig bedst i det ledende OMXC25 indeks, er bæredygtige aktier som Vestas og Ørsted, mens de aktier, som har klaret sig svagest, er selskaber med en høj eksponering mod det russiske marked såsom FLSmidth, Rockwool og Carlsberg.  

Medvind til de bæredygtige aktier

Årsagen til, at de bæredygtige aktier har fået medvind efter at have ligget underdrejet siden efteråret 2021, er et større ønske i Europa om at reducere afhængigheden af russisk gas og olie i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine. På nuværende tidspunkt dækker Rusland 40% af det europæiske gasforbrug. Den russiske invasion i Ukraine kan således sætte skub i en hurtigere omstilling til alternative energikilder og dermed være lukrativ for selskaber som Vestas og Ørsted. Når det er sagt, så mangler der fortsat konkrete planer om, hvordan Europa vil gøre sig mindre afhængig af russisk gas og olie, og aktierne i høj grad er kørt op på grundlag af spekulationer. Derfor er det vigtigt, at vi får noget mere håndgribeligt fra politisk side, da efterspørgslen efter de mere bæredygtige aktier ellers hurtigt kan aftage igen.

Modvind til aktier med stor eksponering over for Rusland

I modsatte ende er de selskaber, som har en stor eksponering mod det russiske marked. Konkret drejer det sig om Rockwool, FLSmidth og Carlsberg, som alle henter en betydelig del af deres omsætning på det russiske marked. Med Ruslands invasion i Ukraine og Vestens hårde sanktioner, så er uvisheden for selskabernes fremtidige indtjening i Østeuropa (Ukraine/Rusland) særdeles stor, og derfor er aktierne faldet så kraftigt.

Hvad skal man gøre som investor?

Vi vurderer desværre ikke, at der er nogen udsigt til, at den geopolitiske uro aftager foreløbig, men at risikoen for en yderligere eskalering i krigen mellem Ukraine og Rusland er stigende. Det store spørgsmål er her, hvad man som investor skal gøre i en så uvis situation som denne. 

Overordnet set anbefaler vi, at man fortsat er tro mod sin strategi og ikke går i panik. Således har historien vist, at geopolitiske kriser ikke plejer at sætte mere langvarige aftryk på markederne, men at markederne i gennemsnit har rettet sig 3-6 måneder efter en geopolitisk uventet hændelse. Når det er sagt, så ventes udsvingene at forblive høje på kort sigt, og derfor har vi taget et mere forsigtigt aktiesyn på helt kort sigt. 

Samtidig viser de seneste ugers udvikling på aktiemarkederne, at sektorudvælgelse er blevet endnu mere vigtig. En række sektorer, som vi tror på vil klare sig godt på ultrakort sigt, er fortsat de bæredygtige aktier samt en række af de mere defensive sektorer såsom medicinal. Det skyldes, at de defensive sektorer bliver betragtet som en sikker havn i perioder med store udsving på aktiemarkederne.