Analyse af det amerikanke præsidentvalg
Af Cheføkonom Jes Asmussen, 20. november 2020
Det amerikanske præsidentvalg er overstået, og det blev på alle måder lige så neglebidende spændende, som man kunne have frygtet. Her hvor støvet (næsten) har lagt sig, tør vi dog godt udråbe, at Joe Biden til næste år vil overtage nøglerne til det Hvide Hus til trods for, at Donald Trump endnu ikke (officielt) har accepteret valgnederlaget og stadig kæmper med næb og kløer for at holde fast i sin stol i det ovale kontor. Spørgsmålet er så, hvad det vil betyde for dansk økonomi, at USA har fået en ny mand i positionen, der oftest bliver karakteriseret som verdens mest magtfulde.
Et af Danmarks største samhandelslande
Overordnet set hersker der nok ikke den store tvivl om, at udviklingen i USA har markant betydning for en lille åben økonomi som den danske. USA fremstår i dag som et af Danmarks største samhandelslande med en samlet eksport sidste år, der løb op i mere end 150 mia. kroner. Desuden er omkring 70.000 danske arbejdspladser enten direkte eller indirekte knyttet til samhandlen med USA, og dermed er en stærk amerikansk økonomi bestemt i Danmarks interesse. USA’s tilgang til andre mere kvalitative politiske emner har imidlertid også indflydelse på udsigterne for dansk økonomi. Det er områder som for eksempel klima, globalt samarbejde og sikkerhedspolitik, der gennem de seneste år med Donald Trump bag roret nok bedst kan beskrives som lidt af en udfordring for resten af verden.
Pandemien får større betydning på den korte bane
I den kommende tid er de økonomiske udsigter nok mere afhængige af covid-19-pandemien og tidslinjen for udrulningen af en brugbar vaccine end af, at USA får en ny præsident. Her vurderer vi det dog som positivt, at Biden i højere grad vil lytte til og samarbejde med de sundhedsfaglige eksperter i et forsøg på at få virussen under kontrol, i modsætning til Trump, der virkede til mere eller mindre at ignorere den massive sundhedsmæssige krise.
Magtfordelingen i Kongressen er endnu ikke afgjort
Udsigterne er også usikre som følge af, at muligheden for at føre økonomisk politik i USA ikke kun er bestemt af, hvem der sidder i det Hvide Hus, men også af magtfordelingen i Kongressen, hvor de sidste to pladser i Senatet først bliver fordelt ved et omvalg i Georgia den 5. januar. Republikanerne skal kun vinde et enkelt af disse for at opnå flertal, som der er en betydelig sandsynlighed for. Det vil vanskeliggøre både at få gennemført en massiv og tiltrængt finanspolitisk saltvandsindsprøjtning på den korte bane, men også Bidens muligheder for at få gennemført sin indenrigspolitiske agenda på den længere bane.
Trumpismen lever forsat
De økonomiske udsigter for USA mudres således i vid udstrækning af den betydelige politiske splittelse, der hersker både i befolkningen og i det politiske miljø. Trump har muligvis tabt valget, men Trumpismen lever fortsat i bedste velgående, illustreret af de mere end 71 mio. amerikanere, der valgte at sætte kryds ud for ham. Så selv om Biden lover reformer, øget finanspolitisk stimulans finansieret af bl.a. skattestigninger for de rigeste samt massive klimainvesteringer og en grøn omstilling af amerikansk økonomi, er det meget tvivlsomt, om der kan findes politisk opbakning til dette, hvis vi står over for en såkaldt splittet kongres.
Biden vil være mere gunstig for udviklingen i dansk økonomi på sigt
Trods alt dette hælder vi dog i retning af, at præsident Biden vil være mere gunstig for udviklingen i dansk økonomi på længere sigt, end hvis vi havde fået fire år mere med Trumps uforudsigelige udenrigspolitik. Selv om vi formentligt ikke helt vil slippe for visse protektionistiske tendenser, og hvor USA’s forhold til Kina formentligt stadig vil være anstrengt, er der med Biden ved roret udsigt til øget fokus på internationalt samarbejde, hvor bl.a. truslen om handelskrige kan glide i baggrunden. Sammen med Bidens mere klimavenlige politik vil det, alt andet lige, være gunstigt for en lille åben økonomi som den danske, der endvidere også vil nyde godt af komparative fordele i forbindelse med en mulig grøn omstillingsproces i verdens største økonomi.