- Lån op til 80 procent af boligens værdi (75 procent for sommerhuse)
- Lån til boligkøb eller renovering af bolig eller omlæg dit nuværende lån
- Variabel eller fast rente
- Mulighed for afdragsfrihed
Realkreditlån
3 realkreditlån til din bolig
Jyske Frihed
Jyske Frihed er et realkreditlån for dig, der ønsker frihed til at tilpasse din økonomi, når livet ændrer sig. Mulighed for op til 30 års afdragsfrihed.
Jyske Fast Rente
Jyske Fast Rente er et realkreditlån for dig, der ønsker at kende din rente på dit boliglån på både kort og langt sigt.
Jyske Rentetilpasning
Jyske Rentetilpasning er et realkreditlån for dig, der gerne vil have en variabel rente, der er lav her og nu.
Realkreditlån - afdragsfrihed og bidragssatser
Lån med eller uden afdrag
Lån med afdrag
Har du et lån med afdrag, betyder det, at du betaler af på din gæld hvert kvartal, indtil du har betalt hele beløbet tilbage. Lån med afdrag har lavere bidragssats end lån uden afdrag.
Lån uden afdrag
Du kan, som udgangspunkt, vælge afdragsfrihed på dit realkreditlån i en periode på 10 år. Hvis din økonomi og andre forhold tillader det, har du mulighed for at få afdragsfrihed i helt op til 30 år. Du bliver ved med at skylde det lånte beløb i hele perioden. Når afdragsfriheden stopper, skal du være opmærksom på, at din ydelse stiger kraftigt, når du skal til at betale af på gælden.
Bidragssatser
Realkreditinstituttet opkræver et bidrag for administration af realkreditlånet. Mens selve renten på lånet går til de investorer, som køber de bagvedliggende obligationer, så går bidraget til realkreditinstituttet. Bidragssatsen fastsættes ud fra ejendomstypen, hvor stor en del af din boligs værdi du har belånt, og hvilken låntype du vælger.
Bidragssatsen er variabel og kan ændre sig i lånets løbetid.
Fast eller variabel rente
Fast rente
Du kan vælge fast rente i hele lånets løbetid. Det betyder, at du kender din renteudgift i hele perioden, uanset om renten stiger eller falder i markedet.
Renten vil være højere end lån med variabel rente, men til gengæld skal du ikke bekymre dig om fremtidige renteudsving.
Variabel rente
Vælger du variabel rente, kender du kun din renteudgift i en aftalt periode. Du accepterer altså, at renten kan ændre sig i lånets løbetid. Til gengæld får du en lavere rente, der fx gør det muligt at afdrage mere, end ved et fastforrentet lån.
Ønsker du lidt mere sikkerhed, kan du låse den variable rente i en længere periode – faktisk helt op til 10 år.
PrioritetsLån eller realkreditlån - Hvad skal du vælge?
Du har flere forskellige muligheder, når du skal finansiere op til 80 procent af din boligs værdi.
Tænker du, at helt variabel rente eller en rentebinding på 3, 5 eller op til 10 år er interessant, så kan du få det både med realkreditlån og Handelsbankens PrioritetsLån.
Men hvad skal du vælge?
Når du skal købe bolig eller renovere, har vi de lån, du behøver
Vi hjælper dig med at sammensætte det lån, som passer til dine behov
Skal du købe hus, lejlighed, sommerhus eller renovere? Vi hjælper dig med det boliglån, du behøver.
En boligberegning er første skridt mod din drømmebolig
Med en boligberegning er du forberedt, når du skal finde den bolig, du vil købe, eller realisere den renovering af din bolig du drømmer om. Boligberegningen er gratis og uforpligtende.