Forældrekøb

Skal dit barn flytte hjemmefra? Du kan hjælpe dit barn med at købe den første bolig med et forældrekøb
Ung kvinde i tomt køkken

Hvad er forældrekøb?

Skal dit barn flytte hjemmefra? Og er det svært at finde en god lejebolig med attraktiv beliggenhed til en overkommelig pris? Så kan et forældrekøb være en god løsning.

Se filmen, der kort forklarer mulighederne og fordelene ved et forældrekøb.

At købe en bolig til sit barn er egentlig ikke så kompliceret, som det måske kan lyde. Et forældrekøb betyder blot, at du køber en ekstra bolig til dig selv, som du så udlejer til dit barn.


Trygge rammer for dit barn og fornuftig husleje

Et forældrekøb kan være med til at skabe stabile og trygge rammer for dit barn, der starter et nyt kapitel af sit liv. Når dit barn lejer en bolig af dig, er der også mulighed for at få boligsikring – som er en støtte fra det offentlige. Er boligen stor nok, kan dit barn fremleje et værelse til en ven eller studiekammerat.

Når du skal låne penge til et forældrekøb

På samme måde som når du køber boligen til dig selv, kan du fx finansiere en forældrekøbsbolig med et realkreditlån, et PrioritetsLån eller en kombination af begge. Det er også muligt at bruge eventuel friværdi i din egen bolig, eller hvis du har en opsparing. Finansieringen af forældrekøbet kan altså sammensættes på flere måder.

Skattemæssige forhold og regler

Fra den 1. januar 2021 er der kommet nye regler for forældrekøb i Virksomhedsordningen (VSO). Du vil fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til dit barn i VSO, men du vil ikke opnå særlige skattemæssige fordele. 

Tal evt. nærmere med en revisor om, hvilke muligheder du har.

Når boligen skal sælges

Når boligen skal sælges, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet af en eventuel fortjeneste, hvis den er steget i værdi, fordi du ikke selv har boet i boligen. Du kan også vælge at sælge den til dit barn til 15% under den offentlige vurdering. Når der kommer nye ejendomsvurderinger, ændres satsen fra 15% til 20%.

Omvendt forældrekøb 

Et omvendt forældrekøb betyder, at du køber en bolig og lejer den ud til én af eller begge dine forældre. Det kan eksempelvis være, at de ønsker en bolig tættere på børn og børnebørn, en lavere husleje eller få frigivet en eventuel friværdi i egen bolig. Mulighederne og vilkårene er de samme som ved et almindeligt forældrekøb.

Tag os med på råd

Overvejer du at købe en bolig til dit barn? Så tag os med på råd – også før du har fundet boligen. Så kan vi sammen finde den løsning, der passer bedst til dig og dit barn.
ikon med hus og en lommeregner

ikon med lysende pære

Værd at tænke på, når du skal hjælpe dit barn

  • Har du flere børn?

Har du flere børn, som kan få brug for økonomisk hjælp i fremtiden? Så tænk på, hvordan det er muligt at hjælpe dem alle.

  • Hvordan påvirkes din fremtidige økonomi?

Giv dine fremtidsplaner en tanke og om de påvirkes, når du hjælper dit barn. Hvad sker der fx, når du går på pension, hvis du vil gå ned i arbejdstid, hvis du selv får brug for at låne penge, eller hvis du selv skal flytte? 

  • Planlæg dit barns fremtidige økonomi

Det kan være fornuftigt sammen med barnet at lave en plan for, om barnet selv skal overtage lånet på sigt, eller det fx skal arveudlægges. Tænk også på, hvordan lånet og ejerskabet skal fordeles, hvis en kæreste flytter ind i lejligheden, eller barnet gifter sig.

  • Juridisk rådgivning

Det kan være fornuftigt at kontakte en advokat, hvis du har spørgsmål til eller er usikker på, hvilke løsninger der passer bedst til dig og din familie.

Læs også

Kvinna pratar med inlevelse till man

Personlig rådgivning

Få en gratis og uforpligtende låneberegning, der er tilpasset dit lånebehov og din økonomi.

Find den nærmeste filial