1. Energiberegner

Energiberegner

Prøv Energiberegneren og få en idé om, hvor meget du kan spare ved at energirenovere dit hjem
-

Har du købt hus? Skal du bygge til? Eller planlægger du at renovere dit hus? 

Så er det måske oplagt for dig at energirenovere, så du både mindsker dit årlige energiforbrug og din CO2-udledning. Det kan være alt fra forbedring af dit indeklima til udskiftning af oliefyret i kælderen til en mere energivenlig varmekilde, ikke mindst i disse tider, hvor energipriserne på blandt andet gas og olie er steget markant. 

Besøg Energiberegneren og få en idé om, hvor meget du kan spare – og en liste over forskellige muligheder for energirenovering i netop dit hjem

Beregn, hvad du kan spareÅbner i nyt vindue

Fordele ved energirenovering

  1. Typisk lavere varmeregning 
  2. Mindre følsom over for stigende energipriser
  3. Sundere og mere behageligt indeklima
  4. Kan øge boligens værdi 
  5. Kan forbedre boligens energimærke
  6. Lavere CO2-udledning.

De næste skridt

Når du bruger Energiberegneren, får du forslag til forskellige energirenoveringer i dit hjem. Der vil både være forslag til lidt mindre og lidt større projekter. 

Din energiberegning kan inspirere dig til at tage næste skridt, som fx kan være: 

1. Få et Energitjek af en uvildig energikonsulent

Med et Totalkredit Energitjek kommer du godt fra start. Du får besøg af en uvildig energikonsulent, der gennemgår huset. Konsulenten giver dig et mere konkret overblik og hjælp til at prioritere dine energitiltag og vedligeholdelse af dit hus. Det gør det nemmere for dig at vælge de energirigtige løsninger, så værdien af dit hus bevares eller øges. Totalkredit Energitjek udføres af Totalkredits samarbejdspartner, NRGi Rådgivning, som er Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter, energimærker og el-tjek til private. 

2. Kontakt og indhent tilbud fra en håndværker

Hvis du har brug for at vide, hvordan processen præcis skal forløbe, hvor lang tid det tager, og hvad det kræver, så kan du kontakte en håndværker. I kan tale sammen over telefonen, eller I kan mødes hjemme i dit hus, hvor du kan vise håndværkeren din energiberegning, fortælle om dine overvejelser, blive vejledt om konkrete tiltag og ikke mindst få et konkret tilbud på at foretage renoveringen. 

3. Få gode råd fra andre 

Du er sikkert ikke den eneste i dit netværk, der har gået med tanker om en energirenovering. Ofte har din nabo, din kollega eller dine forældre været igennem processen og har gode erfaringer, du kan drage nytte af. Du kan med fordel vise dem din energiberegning og få nogle gode råd. Det er en nem og hurtig måde at komme i gang. 

4. Få styr på dine økonomiske muligheder

Vi kan hjælpe dig med dine indledende tanker om, hvordan du kommer i mål med din energirenovering på den økonomiske front. Vi kan også vejlede dig om lånemuligheder og friværdi. Derudover er det også oplagt, inden du går i gang med projektet, at søge information om, hvilke konkrete energiforbedringer, du kan søge offentlig tilskud til.  

Sæt din energirenovering i gang

Der findes ikke én måde at foretage energirenoveringer på. Der findes mange. En energirenovering er et personligt projekt, som du bør tilrettelægge ud fra dine egne behov. Hvis du allerede har lavet en energiberegning, kan du betragte den som indledende inspiration. Inspiration til samtaler med din familie, dit netværk, en håndværker og din rådgiver. Men du bestemmer selv, hvordan forløbet skal være. Ikke alle forløb er ens, men vi har sammensat en tjekliste over de forskellige led i processen:

  • Lav energiberegning og undersøg dine muligheder
  • Kontakt en håndværker og tag en snak om mulige løsninger
  • Involver dit pengeinstitut allerede nu, hvis du vil undersøge dine økonomiske muligheder
  • Søg råd hos dit netværk og spørg ind til anbefalinger
  • Indhent evt. tilbud fra forskellige håndværkere
  • Planlæg økonomien endeligt med dit pengeinstitut
  • Søg energitilskud og eventuelle tilladelser, som energirenoveringen kræver
  • Begynd energirenoveringen