Pinkode til dit kort

Få en SMS, når dit kort er på vej, og når du kan hente din pinkode til dit nye kort
-

Kom hurtigt i gang med dit nye kort

Når du bestiller nyt kort , vil du fremover få en SMS fra os om, at kortet er på vej. Skal du have en pinkode til dit nye kort, får du også mulighed for at hente den via SMS.

Sådan får du din pinkode

Du modtager en SMS med oplysninger om, hvordan du kan få din pinkode, hvis du har bestilt et kort med ny pinkode. Har du valgt at genbruge pinkoden fra dit tidligere kort, bruger du blot denne til dit nye kort.

  1. Du modtager en SMS om, at dit kort er på vej
  2. Du modtager en SMS om, hvordan du henter din pinkode. Du finder de nødvendige oplysninger i din Netbank eller Mobilbank. Henter du ikke koden inden for 5 dage, sender vi også din pinkode med posten
  3. Du modtager dit kort med posten

Forudsætninger for at vi kan sende pinkoden via SMS til dig:

  • Du har bestilt et kort med en ny pinkode
  • Vi har dit mobilnummer (kun dansk mobilnummer)

Kan vi ikke sende en SMS til dig, får du pinkoden med posten.

Pinkoden er strengt personlig og må ikke gives videre til andre personer. Du må derfor ikke opbevare den med dit kort.

Opdater dine kontaktoplysninger

Tjek, at vi har dit korrekte mobilnummer, så du kan komme hurtigere i gang med dit nye kort.

Du kan opdatere dine kontaktoplysninger i Netbank under Kundeoplysninger ved tandhjulet øverst i Mit Overblik. Mangler dit mobilnummer – eller er det et forkert nummer – tilføjer du blot dit mobilnummer og sletter evt. forkerte oplysninger. Husk at sætte flueben i ”Mobilnummer – SMS kan modtages”.


Spørgsmål og svar om pinkode til dit kort