Kortbetalinger på nettet skal godkendes med NemID
Nye EU-krav betyder, at sikkerheden ved nethandel øges yderligere.
Godkend med NemID nøgleapp
Fremover skal du godkende de fleste kortbetalinger på nettet med NemID nøgleappen til sidst i betalingsforløbet. Hent NemID nøgleappen her.
Har du ikke nøgleapp?
Som alternativ til NemID nøgleappen, skal du oprette et personligt kodeord, som du skal indtaste, hver gang du bliver bedt om at godkende en kortbetaling, sammen med en engangskode, du får pr. sms til sidst i betalingsforløbet.
Tilmeld dine kort på Nets hjemmeside, hvor du registrerer dit kortnummer, dit personlige kodeord og det mobilnummer, som du ønsker, at engangskoden skal sendes til. For at registrere dit mobilnummer og dit personlige kodeord, skal du godkende med NemID. Kontakt din filial, hvis du ikke har NemID.