KONTANTEN pengeautomater
Du kan hæve kontanter i KONTANTEN pengeautomaterne, som du finder over hele landet. Her kan du hæve op til 10.000 kroner på bankdage mellem kl. 9.00-18.00. På øvrige tidspunkter kan du hæve op til 5.000 kroner. Med Mastercard kan du typisk hæve op til 10.000 kroner om dagen, uanset tidspunkt. Du kan også hæve euro i de fleste KONTANTEN pengeautomater.
Du finder KONTANTEN-pengeautomaterne mere end 200 steder i Danmark - oftest ved Handelsbankens, Spar Nords og Nykredits filialer.
Kontant valuta
Skal du til udlandet, anbefaler vi at du anvender Mastercard og/eller Visa/Dankort. Når du bruger kortet på din ferie, får du som regel en bedre vekselkurs, end hvis du veksler til kontanter, og så er det nemmere og mere sikkert.
Du kan hæve euro i pengeautomaterne (KONTANTEN), svarende til den beløbsgrænse, du har i kroner, alt efter korttype og tidspunkt.
Har du brug for kontant valuta, anbefaler vi, at du hæver i lufthavnen eller i udlandet.