Morgenmeldinger

Morgenmeldinger

Læs de seneste udgaver af Morgenmeldinger fra vores økonomer

Tilmeld nyhedsbreve

10.02.2021

I dag er store inflationsdata-dag, med opgørelser af forbrugerprisudviklingen i januar flere steder verden over.

Vi har især fokus på USA, og som udgangspunkt ventes der her stigende prisvækst på månedsbasis, om end en stor stigning i forbrugerpriserne i januar sidste år vil holde årsstigningstakten i skak omkring 1,5% i denne omgang (1,4% i december). Kerneinflationen ventes ligeledes rimelig stabil omkring forrige 1,6% y/y. Men det ændrer ikke på, at der er udsigt til pæne stigninger i de efterfølgende måneder, hvor især basiseffekten af en afdæmpet prisudvikling sidste år slår igennem. Læg dertil de tiltagende tegn på kapacitetsproblemer blandt virksomhederne. Kombineret med et ventet løft i aktiviteten i løbet af året, er der lagt op til, at det vil sætte ekstra pres opad på inflationen inden for få måneder. Men altså nok ikke i denne omgang. Ydermere skal Fed-chef Powell afholde den årlige tale i the Economic Club of New York.

Endvidere får vi reviderede januar-forbrugerpriser for Tyskland, hvor vi jo så en uventet kæmpestigning. Vi for desuden fransk industriproduktion for december. Norge offentliggør også forbrugerprisinflation, og her ventes i januar et fald i den stadig høje underliggende inflationsrate på 3,0% i december.

Herhjemme venter vi et pænt hop opad i forbrugerprisinflationen fra 0,5% y/y til 0,9% y/y i årets første måned. Der er dog stor usikkerhed om udviklingen som følge af manglende prisobservationer fra de nedlukkede brancher og ændret vægtgrundlaget for udregningen. Dog ventes et pres opad pga. et manglende vinterudsalg og højere fødevarepriser og energipriser.

Derudover er der rentemøde i Sveriges Riksbank, og på forhånd ventes der ingen nye tiltag, efter at banken udvidede sit QE-program med SEK 200 mia. i december. Det er på linje med tendensen vi har set i andre centralbanker. Siden december er den økonomiske vækst godt nok bremset lidt mere op end ventet (i 4. kvartal steg BNP-indikatoren med 0,5% q/q), men væksten var trods alt stadig positiv. Selvom smitteudviklingen i Sverige har hørt til i den mere bekymrende ende, synes især servicesektoren fortsat rimelig immun over for udviklingen. Det var således en positiv overraskelse, da PMI-service steg til 59,3 i januar – det højeste i mere end to år. De seneste tal viser da også en bedring i smitteudviklingen. Derudover har Sverige også udsigt til en markant inflationsstigning i de kommende måneder, så presset for yderligere lempelser kan meget vel være lidt på retur i den kommende tid, hvor håbet om et økonomisk rebound i forbindelse med vaccineudrulningen stadig lever.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

09.02.2021

Der er tale om en relativt stille dag på nøgletalsfronten, hvor der formentligt vil være en del fokus på rigsretssagen mod Trump, der skydes i gang i dag.

Forventningen er fortsat, at det kan blive meget svært at få nok republikanske senatorer til at vende sig mod Trump, hvormed en frifindelse virker mest sandsynlig. Vi får dog også NFIB’s aktivitetsindeks for de mindre virksomheder. Indekset tog et større dyk end ventet i december til det laveste niveau i syv måneder, hvilket især nok må tilskrives de øgede

restriktioner. Givet at restriktionerne siden da ikke er blevet strammet, og vi har set uventet solide stigninger i ISM’s serviceindeks, ventes NFIB-indekset også at trække i vejret i januar, men dog ikke i samme omfang, da mobiliteten i befolkningen fortsat er bremset af restriktioner, og da Trumps nederlag i valget også fortsat ses som en negativ faktor. Vi vil også holde øje med om de små virksomheder fortsat signalere risiko for en markant stigning i kerneinflationen. Endvidere ventes den alternative JOLT-arbejdsmarkedsrapport for december at vise tegn på, at udviklingen i jobopslag har toppet i denne omgang.

I euroområdet f får vi tal for den tyske eksport, der ventes at være faldet svagt i december. Vi får også fransk industritillid, der med en ventet lille stigning i december

ses at bekræfte indtrykket af, at industrien stadig slipper relativt helskindet igennem den overordnede økonomiske krise.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

08.02.2021

I dag har vi især fokus på euroområdet, hvorfra vi modtager Sentix’ investorbaserede økonomiske barometer for februar.

De finansielle aktører har de seneste månederskruet gradvist op for optimismen, hvilket indikerede at de positive input fra covid-vaccinerne overgik de negative input fra en aktuelt bekymrende covid-smitteudvikling samt de medfølgende nedlukninger og restriktioner. Det var også blevet antydet af fortsat stigende aktiekurser her. I februar ventes udviklingen i indekset dog at bremse lidt op, og vi ser et muligt mindre fald til omkring nulpunktet, i overensstemmelse med moderationen vi har set på aktiemarkederne samt i de generelle finansielle betingelser. Bevæggrunden er sandsynligvis de øgede udfordringer med virus-varianter og vaccineudrulning kombineret med de aktuelle forlængelser af restriktionerne.

Derudover offentliggør Tyskland industriproduktionen for december. Her ventes blot en marginal stigning oven på en række af pæne stigninger de foregående syv måneder. Den mere afdæmpet vækst er blevet indikeret af PMI’s fremstillingsindeks, men til gengæld faldt fabriksordreindgangen en tand mere end ventet i december, men ordrerne har dog vokset en del mere en produktionen de seneste måneder, indikerende et muligt efterslæb.

USA byder ikke på det store, men der kan være en smule opmærksomhed på en mulig offentliggørelse af misligholdte realkreditlån for 4. kvartal, efter at disse steg til noget mere eleverede niveauer på omkring 8% de forrige to kvartaler. Tallene kan dog komme senere på ugen.

Herhjemme modtager vi handelstal for december, som er lidt usikre pga. en omlægning af statistikken. Vi venter, at vareeksporten har udviklet sig stort set fladt, mens

tjenesteeksporten ses at falde som følge af de virusrelaterede nedlukninger og restriktioner på flere af vores større eksportmarkeder.

Ellers er det en uge, hvor vi i USA modtager tal for forbrugerprisinflation for januar onsdag og UoM forbrugertillid for februar fredag. Euroområdet byder ind med december-industriproduktion fredag, og Sveriges Riksbank afholder rentemøde onsdag.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

05.02.2021

I USA offentliggøres arbejdsmarkedsrapporten fra Bureau of Labor Statistics (BLS) angående januar.

I december var der tale om en negativ overraskelse, da beskæftigelsen uden for landbruget uventet faldt med 140.000 personer. Det var især servicesektoren som trak ned givet de udvidede restriktioner oven på den bekymrende smitteudvikling. I januar har vi set fortsat afdæmpende tegn for beskæftigelsen i et vigende mobilitetsindeks (se figur), let stigning i antallet af nye ledige og et fald i PMI’s beskæftigelsesindeks. Vi tror dog ikke, at det går helt så galt som i december, hvor restriktionerne ramte hårdere. Derudover kan vi muligvis også se en effekt af øget optimisme om fremtiden, hjulpet af vaccineudrulning og udsigten til yderligere finanspolitisk stimulans. Vi bør dog stadig fortrinsvist se en positiv udvikling inden for fremstillingsindustri og byggeri. Som udgangspunkt ventede vi en beskæftigelsesudvikling tæt på nulpunktet i januar, men den overraskende ADP-opgørelse forleden kombineret med ISM-beskæftigelsesindeks peger på, at vi kan se en stigning på omkring 100.000 personer. Desuden ventes arbejdsløshedsraten at udvikle sig nogenlunde stabilt på 6,7%, om end Conference Board’s arbejdsmarkedsindeks har peget på muligheden for stigende arbejdsløshedsrate. I forbindelse med offentliggørelsen foretager BLS i øvrigt den årlige revidering af tallene. Det kan godt ændre lidt på niveauet for beskæftigelsen og ledigheden, men sandsynligvis ikke på den generelle trend i udviklingen.

I euroområdet byder Tyskland ind med opgørelsen af fabriksordrer i december, hvor der ventes et lille fald, efter at ordrerne har udviklet sig overraskende positivt de forrige to måneder. I givet fald er der tale om det første fald siden april.

Herhjemme modtager vi antallet af konkurser for januar. konkurserne i de såkaldte aktive virksomheder har generelt holdt sig lave gennem sidste år, men det billede kan meget vel have ændret sig i januar. Ser man på udviklingen i antallet af konkursbegæringer, er der i hvert fald noget der tyder på, at de rolige tider på konkursfronten kan være overstået, hvor flere virksomheder kan være blevet presset ud over kanten af de nye nedlukninger. Tallene er dog ikke helt retvisende for antallet af konkurser i aktive virksomheder, da blandt andet ikke alle begæringer resulterer i en konkurserklæring.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

04.02.2021

I USA vil fokus være på udviklingen i antallet af nye ledige, som er faldet de seneste uger.

Den aftagende trend kommer dog efter en markant stigning i den første del af januar, og vi tilskriver udviklingen de sædvanlige udfordringer med sæsonkorrektionen omkring helligdagene. Disse burde dog være ved at være overstået, og selv om der ventes et nyt yderligere lille fald i dagens tal, er der stadig tale om et foruroligende højt niveau. Vi får også Bloombergs ugentlige opgørelse af forbrugertilliden, som steg en smule i forrige uge, og hvor vi godt kan se en yderligere lille fremgang primært knyttet til, at der er nogle stater, der er begyndt at lempe lidt på restriktionerne.

Detailsalget i euroområdet ventes at være steget med i omegnen af 2,0% m/m i december baseret på udviklingen i de lande vi allerede har fået opgørelser fra. Det tyske detailsalg styrtdykkede ganske vist, men det opvejes af især det franske privatforbrug, hvor der var tale om en vis lempelse af restriktionerne.

Der er rentemøde i Bank og England (BoE), hvor banken også opdaterer sine inflations- og vækstskøn. Vi forventer dog ikke de store revideringer her, på trods af at den 3. smittebølge har forårsaget en ny nedlukning. Det skyldes, at økonomien indtil videre ikke har udviklet sig helt så negativt som frygtet kombineret med de mere positive vaccineudsigter siden sidst. Derudover endte brexit-forhandlingerne rimeligt positivt i forhold til, hvad man kunne have frygtet. Dermed venter vi ikke, at BoE vil se sig nødsaget til at lempe pengepolitikken yderligere i denne omgang. Om noget vurderer vi dog, at visse medlemmer af rentekomitéen vil hælde mod at flere lempelser er nødvendige.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

03.02.2021

Fra USA får vi ISM’s aktivitetsindeks for servicesektoren i januar, der måneden før overraskende steg til 57,2.

Fremgangen i december skyldtes imidlertid udelukkende en stigning i indekset for leveringstider, som understreger indtrykket af forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af covid-19. Dog var der ikke tale om store fald i de andre underkomponenter, men vi venter, at ISM-service vil være faldet igen i januar, relateret til svagheder som følge af restriktioner. Trods det ventede fald er der fortsat tale om et pænt niveau for aktiviteten. Interessant bliver det også at følge prisindekset i opgørelsen, der er steget mærkbart de seneste måneder. Det reflekterer muligvis de pandemi-relaterede udbudsbegrænsninger, og er konsistent med tiltagende inflation, der for indeværende dog ikke ser ud til at bekymre Fed. Forud for fredagens arbejdsmarkedsrapport vil beskæftigelsesindekset også blive fulgt nøje, efter at det i december faldt under boom-/bust niveauet på 50, som også blev afspejlet i den negative udvikling i beskæftigelsen i julemåneden. Med hensyn til arbejdsmarkedsrapporten får vi også den alternative opgørelse af den private beskæftigelse fra ADP i januar, der i forrige måned for en gangs skyld ramte de officielle tal relativt godt. Markederne venter en lille stigning på 50.000 i ADPtallene, som også er på linje med forventningerne til fredagens tal. Herudover får vi antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, hvor vi skal se om forrige uges svaghed var en enlig svale eller ej. Endelig er der i aften en stribe Fed-taler på programmet.

Euroområdet byder ind med endelige opgørelser af PMI for servicesektoren, hvor vi dog ikke venter de store revisioner. Mest fokus vil der dog nok være på de foreløbige forbrugerpriser for januar, ikke mindst efter vi har set markante stigninger i årsinflationen i de lande, der allerede har rapporteret inflationstal – især i Tyskland (se figur i pdf). En stor del af stigningen i Tyskland kunne forklares af udløbet af en momsnedsættelse, højere energipriser, og udskudt vinterudsalg, men mest interessant var dog nok metodeændringen i beregningen af HICP-inflationen, hvor vægtningen af forbrugerpriserne nu afspejler forbrugssammensætningen i 2020. Det betyder, at vareforbruget indgår med en højere vægtning i forhold til det corona-plagede tjenesteforbrug. Det vil givet trække op i euroområdets inflation – om end

denne vægtningseffekt vil falde ud igen om 1 år. Ser vi bort fra det tekniske var retningen i forvejen dog allerede opad for inflationen som følge af højere energipriser og basiseffekt fra forsinkede udsalg. Vi forventer derfor en stigning i inflationsraten til 0,7% fra -0,3% y/y, men udviklingen bør efter vores vurdering ikke umiddelbart give anledning til bekymring i ECB.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

02.02.2021

dag er det så blevet til for det første bud på BNP for 4. kvartal i euroområdet.

Først så det ud til, at BNP-væksten ville klare frisag og holde sig i positivt område, herunder med hjælp fra industrien, som lidt overraskende evnede at holde dampen oppe i de sene måneder af 2020. Men virusrestriktionerne ramte alligevel hårdere end først antaget, og det ser nu ud til at presse væksten ned i let negativt territorium, især som følge af svækket privatforbrug. Der bør således være et solidt negativt bidrag herfra i henhold til de detailsalgstal vi ind til videre har modtaget for oktober og november; selv hvis vi antager flad udvikling i december-detailsalget, som offentliggøres torsdag. Der er dog noget der tyder på, at salget her kan gå hen og blive en negativ affære, sådan som vi allerede har set herhjemme og ikke mindst i Tyskland. På den anden side steg fransk forbrug markant i december, da landet var senere til at indføre nye covid-restriktioner. Vi har allerede modtaget nationale BNP-tal for 4. kvartal fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. Disse viste sig alle en smule bedre kvartalsvækst end frygtet på henholdsvis +0,1%, -1,3%, +0,4%, +0,2% og -4,3%. På denne baggrund forventer vi, at BNP-væksten for hele euroområdet blot blev marginalt negativ i omegnen af -0,2% q/q i 4. kvartal. Det ændrer imidlertid ikke på udsigten til, at indeværende kvartal vil blive markant mere negativ.

USA byder ind med tal for bilsalget i januar samt med en tale af Fed’s Mester.

Herhjemme får vi Nationalbankens opgørelse af valutareserven for januar. DKK har igennem januar ligget til den stærke side over for EUR på niveauer ikke set siden

2017. Udviklingen har dog været ret stabil gennem måneden, og selv om niveauet tidligere har udløst intervention fra Nationalbankens side, så holdt den krudtet tørt i

december, hvor DKK ellers også havde bevæget sig tilsvarende stærkt over for EUR sidst på måneden. Vi vurderer, at presset for en stærkere krone ikke har været voldsomt igennem januar, og at Nationalbanken dermed heller ikke har interveneret i denne omgang. Dog har nedbringelse af statens udenlandske låntagning formentligt

har ført til et fald i valutareserven i januar, om end den årlige kursregulering kan have påvirket niveauet.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

01.02.2021

ISM-indekset for fremstillingssektoren fra USA for januar har indtil videre vist sig overraskende robust, med en uventet kraftig stigning til 60,7 i december.

Niveauet var dog holdt ’kunstigt’ oppe af en stigning i indekset for leveringstider, der formentligt skal tilskrives virusrelaterede forstyrrelser i forsyningskæderne, men det samlede indtryk er dog, at industrien er sluppet mere helskindet igennem den generelle økonomiske afmatning. De regionale fremstillingsbarometre har da også indikeret, at vi forhåbentligt kun vil se et lille fald i ISM i denne omgang. De kinesiske PMI-tal (se nedenfor) peger dog på en vis risiko for et større fald, og i hvert fald på, at noget af dampen kan gå af industriopsvinget i den kommende tid.

I euroområdet ventes arbejdsløsheden at have udviklet sig sidelæns i december, efter det lidt uventede fald til 8,3% måneden før. Tallet er dog formentligt fortsat ikke helt retvisende for den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, som følge af de mange jobstøttepakker, der er blevet iværksat og forlænget. Vi får også den endelige PMI-opgørelse for fremstillingssektoren for januar, hvor det bliver interessant at se om den seneste tids meldinger om forlængelser af restriktionerne har trukket lidt yderligere ned i forhold til det dog fortsat robuste niveau i den foreløbige tal. Det tyske detailsalg ventes at være faldet med 2,0% m/m i december.

I Sverige venter vi at den foreløbige BNP-indikator vil vise en vækst på bare 0,1% q/q i 4. kvartal, som er en del mere pessimistisk end konsensusforventningen om en vækst på 1,0%.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

29.01.2021

I euroområdet offentliggøres der i dag tyske tal for BNP-væksten i 4. kvartal, hvor vi har allerede modtaget et estimat fra det føderale statistikkontor for BNP-væksten i hele 2020, som lød på -5%.

Det indebærer implicit, at BNP-væksten i 4. kvartal bør ligge i omegnen af 1,4% q/q i 4. kvartal, om end det statistiske kontor dog udtalte, at tysk økonomi stagnerede (nulvækst) i fjerde kvartal uden at give nærmere detaljer. Derfor er der en udbredt forventning til, at væksten vil befinde sig på omkring 0% i dette første estimat. Usikkerheden er stor, men i vores øjne bør det være med en lille pil op. Det skyldes at aktiviteten i den vigtige industrisektor har holdt sig stærkere end ventet frem mod slutningen af 2020. Tysk industriproduktion skal således falde i omegnen af 15% m/m i december for isoleret at pege på nulvækst i BNP i 4. kvartal, hvilket synes urealistisk givet de trods alt stadig positive tillidsmålinger og pæne ordreniveauer for industrien. Men også detailsalget har hidtil (frem til november) peget på fremgang i privatforbruget i 4. kvartal. Så medmindre at december viser, at der var tale om kollaps i produktion og forbrug, er vi optimistiske med hensyn til, at væksten holdt sig i positivt territorium. Men udviklingen i 1. kvartal er nok en helt anden sag… Ydermere byder fredagen også på BNP-tal for 4. kvartal i Frankrig og Spanien, hvor der til gengæld ventes fald på henholdsvis 4,1% q/q og 1,5% q/q, og dermed en indikation på at euroområdets vækst som helhed nok viser sig negativt her på trods af mulige positive tyske BNP-tal. Derudover byder Tyskland ind med ledighedstal for januar, og vi modtager penge- og kreditvækst for euroområdet i december.

USA byder ind med tal for det personlige forbrug i december, hvor der samtidigt offentliggøres kerneinflationsmålet PCE-Core, baseret på kerneforbrugsdeflatoren. Her ventes blot et lille fald i den årlige inflation til 1,3%. Ydermere får vi verserende boligsalg for december samt endelig opgørelse af University of Michigans forbrugertillidsindeks i januar, og så skal Fed’s Kaplan tale.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

28.01.2021

I USA får vi BNP-tal for 4. kvartal, hvor det ventes, at væksten kan holde sig positiv, især holdt oppe af investeringerne og lagerforøgelser, mens privatforbruget er faldet en smule, og nettoeksporten trækker også lidt ned.

Samlet set ventes dog en BNP-vækst på omkring 4% q/q (annualiseret), men pilen peger dog pt. nedad for indeværende kvartal. Salget af nye huse ventes at være stegt i december, og dermed stadig ligge på et robust niveau. Markedet venter et fald på den ugentlige opgørelse af nye ledige i omegnen af 25.000 personer. Vi vurderer dog, at faldet kan vise sig større, som skyldes at problemerne med sæsonkorrektionen omkring helligdagene ebber ud. Det skal dermed ikke tolkes som tegn på bedring på arbejdsmarkedet, og niveauet for nye ledige er fortsat meget højt.

Fra euroområdet får vi EU-Kommissionens økonomiske barometer (ESI) for januar, hvor vi allerede ved, at forbrugertilliden, som indgår i barometret, aftog mere end ventet, men på den anden side bør der være en vis støtte fra en generel bedring i de finansielle betingelser. Samlet holder vi således fast i, at ESI nogenlunde vil holde fast i niveauet fra de forrige fem måneder, om end risikoen dog nok mest er i nedadgående retning. Der ventes en kraftig stigning i den tyske inflation fra -0,3% til 0,7% y/y i januar. Det skyldes primært udløbet af den midlertidige moms-nedsættelse og ikke et stigende underliggende prispres.

I Danmark venter vi et fald i den overordnede erhvervstillidsindikator fra 96,5 til i omegnen af 85 i januar, efter den overraskede store stigning måneden før, som nok især skal tilskrives de positive vaccinenyheder. De fleste svar til undersøgelsen var dog indsamlet før den nedlukningen af økonomien for alvor trådte i kraft, som bl.a. har givet anledning til at markant fald i Googles mobilitetsindeks, jf. figur. Mens vaccineudsigterne formentligt forsat vil udgøre en positiv modvægt, ventes især service- og detailsektorens konjunkturbarometre imidlertid markant negativt påvirket af de nye restriktioner. Erhvervstilliden vil dog stadig være væsentligt højere end set i forbindelse med katastrofedykket under den første virusbølge.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

27.01.2021

I dag vil det ultimative fokus være på aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank (Fed).

Vi forventer som udgangspunkt ingen ændringer i de pengepolitiske værktøjer eller i Fed’s såkaldte guidance. Vi forventer således, at Fed fastholder sin dueagtige tone, hvilket understøttes af den aktuelt pandemi-svækkede periode økonomien for tiden gennemgår. Men der er lys forude understøttet af vacciner og udsigten til optrappet finanspolitiske stimulans – ikke mindst i kølvandet på Biden-administrationens styrkede position i Kongressen og i den sammenhæng præsident Bidens allerede foreslåede nye finanspolitiske pakker. Dermed har finanspolitikken solidt overtaget stimulansarbejdet, og det har senest øget spekulationer om tidligere Fed-neddrosling af QE-opkøb. Således har et par af de mere høgeagtige medlemmer af FOMC allerede forslået tidligere opstramninger, herunder en diskussion af QE-exitstrategien. Det har medført et ekstra pres opad på de amerikanske renter i begyndelsen af året samt begyndende frygt for at Fed kunne nærme sig en politik-fejl som ved den såkaldte ”taper tantrum” i 2013. Der er dog hurtigt blevet ”skubbet tilbage” fra mere centrale dueagtige medlemmer af FOMC, som ikke ser nogen neddrosling i år, og Fed-chef Powell selv har udtalt, at han ikke ser nogen opstramning i overskuelig fremtid (hvad det så end præcis er). Men det ser ud til, at debatten i pengepolitikken altså så småt er i gang med en drejning væk fra behov for yderligere stimulans til hvornår opstramninger bør ske. Derudover kan vi meget vel se, at Fed ind til videre tager stigningen i de lange renter med en vis ro. Således er der en del finansiel modvægt fra rekordhøje aktiekurser, lave kreditspænd, en relativ svag USD og ikke mindst rimeligt forankrede forventninger til fortsat lave korte renter. Blandt nøgletallene modtager vi USA-tal for ordreindgangen for varige goder i december, hvor der ventes en fortsat fin fremgang i kerneordreindgangen, herunder med støtte fra boliginvesteringer og lageropfyldninger. Det understreger udsigten til, at det især var investeringerne der holdt hånden under BNP-væksten i 4. kvartal, hvilket vi får tal for i morgen.

I euroområdet modtager vi et par ECB-taler samt forbrugertillidsopgørelser fra Tyskland og Frankrig.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

26.01.2021

Fra USA får vi forbrugertillid fra Conference Board, hvor der ventes et stort set uændret niveau omkring de 89 i januar oven på de sidste to måneders fald.

Det baserer vi primært på, at udviklingen i restriktioner og nedlukninger (mål ved det såkaldte Stringency Index, jf. figur) har været mere stabil på det seneste efter

stramningerne i de sidste par måneder af 2020. Aktiemarkedernes rekordniveauer bør også holde tilliden oppe, mens højere benzinpriser og faldende beskæftigelse

nok ligger låg på optimismen. Joe R. Bidens overtagelse af præsidentposten nok er rimelig neutral, dog muligvis med pil op som følge af hans seneste lovning om ny finanspolitisk stimulans plus et løft i stemningen blandt demokrater. Vi får også opgørelser af udviklingen i huspriserne i november fra hhv. FFA og S&P Corelogic, der begge ventes at vise pæn fremgang, til trods for visse signaler om en top i aktiviteten. Udbuddet af boliger er dog meget lavt som sammen med de lave renter er en gunstig cocktail for prisudviklingen. Richmond Fed’s aktivitetsindikator for fremstillingssektoren ventes at være faldet en smule i januar, men kun til et niveau der peger på fortsat fremgang.

Det danske detailsalg har været en væsentligt drivkraft i genopretningen af økonomien efter styrtdykket i aktiviteten i foråret. Det fik et yderligere boost i forbindelse

med udbetalingen af feriepengene i oktober, for dog at falde i november, hvor det dog fortsat lå 8,5% over niveauet fra sidste år. Baseret på detailsektorens

vurdering af det faktiske salg, jf. figur, ser løftet fra feriepengene ud til at have været en en-gangs effekt. Vi venter således et nyt fald i detailsalget i december

i omegnen af -2% m/m, som forstærkes af de indførte restriktioner, til trods for at nedlukningen af butikkerne først blev indført i den sidste uge af året. Selv om on-line-salget formentligt styrkes under nedlukningen vurderer vi imidlertid ikke, at det vil være nok til at forhindre et endnu større fald i januar, hvor nedlukningen vil have være på plads hele måneden.

Arbejdsløsheden i UK ventes kun at være steget fra 4,9% til 5,1% i november (målt over de seneste tre måneder), til trods for de omfattende restriktioner der

ramte landet. Det skyldes dog primært forlængelsen af orlovsordningen på mere favorable vilkår frem til marts, som indikerer at jobtabene vil have aftaget fra de

foregående måneder. 15% af de beskæftigede var således på orlovsordningen i de to første uger af november sammenlignet med 9% i de sidste to uger af oktober.

Det vil dog stadig ramme indkomsterne, da de fleste arbejdsgivere ikke topper op på regeringens 80% bidrag til lønningerne under orloven.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

25.01.2021

Ugen lægger nogenlunde stille ud, hvor der blot er nogle småting fra USA i form af et par regionale fremstillingsindeks for januar.

Euroområdet byder ind med lidt ECB-taler blandt andet af Lagarde samt cheføkonom Lane. Det levner blandt nøgletallene plads til lidt fokus på tysk IFO-indeks. Her venter konsensus et lille fald i januar oven på den lidt uventede mindre stigning i december, og det er især fremstillingssektoren, som har understøttet udviklingen. PMI-fremstillingsindekset faldt som ventet en smule i januar, men det befinder sig fortsat på et noget mere robust niveau end det tilsvarende IFO-indeks. Vi ser derfor grobund for en mere stabil udvikling i IFOindekset i januar. Og ser vi på det tyske ZEW-indeks steg det da også i januar, ligesom et løft i udenlandske fremstillingsindeks, herunder ISM i USA, bør holde hånden under udviklingen.

Derudover bliver det en uge hvor det primære makroøkonomiske fokus bliver på onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank. Derudover byder USA ind med BNP for 4. kvartal på torsdag samt CB-forbrugertillid tirsdag. Euroområdet har ESI-barometer onsdag, og fredag får vi BNP for 4. kvartal i en række af kernelandene, herunder Tyskland.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

22.01.2021

I USA ventes et nyt fald i det samlede PMI-indeks, igen især trukket ned af servicesektoren, som følge af den kraftige idet smitteudvikling og nye restriktioner, som dog nok opvejes af en vis optimisme fra covid-19-vaccinen samt udsigt til mere finanspolitisk støtte.

Vi ser dog også en risiko for, at industrien mister lidt trækkraft i januar. Det vil i så fald være det første fald i fremstillingsindekset oven på otte måneders konstante stigninger, som efterlod det på robuste 57,1 i december. Vi venter også et nyt fald i salget af eksisterende boliger i december, efter at det i oktober nåede det højeste niveau siden 2006. Det er blevet indikeret af de verserende bolighandler, samt af et lavere antal realkreditansøgninger.

I euroområdet er der usikkerhed om retningen på PMI, hvor fremtidsoptimisme som følge af vaccineudrulningen skal sættes over for de nye forlængede restriktioner og nedlukninger. Ser man på de allerede offentliggjorte stemningsbarometer blandt investorerne tager de deres retning fra førstnævnte, men helt så fremadskuende tror vi ikke virksomhederne er, og vi venter dermed en pil nedad for PMI. Servicesektoren ventes at holde for med en mere negativ vurdering præget af de nye nedlukninger, mens vi venter en mere stabil udvikling i fremstillingssektoren, som også viste sig overraskende robust i den sidste måned af 2020. Vi venter et fald i PMI-Composite til 48,5 fra forrige 49,1 - lidt mere positivt end konsensus.

I UK ventes detailsalget med en stigning på 1,3% m/m i december ikke at have genvundet tabet fra måneden før på -3,8% m/m. PMI for servicesektoren ventes at være faldet markant i januar som følge af de nye stramme nedlukninger. Fremstillings-PMI ventes også at være faldet, efter de kraftige stigninger op til nytår, der ses drevet af, at udlandet fremrykkede deres efterspørgsel efter britiske varer forud for brexit-deadlinen.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

21.01.2021

I dag har vi årets første rentemøde I ECB. Vi forventer som udgangspunkt ikke de store nyheder oven på den nye omgang støttetiltag i december, som blev flankeret af opdaterede økonomiske forecast.

ECB-chef Christine Lagarde sagde da også for nyligt, at hun ikke umiddelbart ser det store behov for ændringer i centralbankens økonomiske skøn. Derudover har hun fremhævet fleksibiliteten i bankens PEPP-opkøbsprogram. Vi befinder os i en form for limbo for tiden, hvor øgede restriktioner og nedlukninger i kølvandet på en stadig truende aktuel covid-19-smitteudvikling dæmper udsigterne for økonomien i euroområdet på kort sigt, mens vaccineudrulningen viser lys for enden af tunnelen. Det er utvivlsomt kampen mellem disse kræfter, som kommer til at afgøre om ECB bliver tvunget til at skulle gøre mere på et senere tidspunkt. Vi mener dog, at udsigten for 1. kvartals vækst er forværret betydeligt, og ECB bør understrege, at der er negative risici forbundet med bankens forecast. Hvis ECB mener der skal handles, kan den udnytte fleksibiliteten i PEPP-programmet og skrue op for opkøbstempoet nu og her (front-loading) uden nødvendigvis at øge programmets totale størrelse eller længde. Det er dog tvivlsomt, om det sker allerede på dette møde, idet det nok kræver et større pres opad på EUR-renterne og/eller øget deflationspres. Med hensyn til inflationen, så tyder meget på, at vi bevæger os tæt på en bund for tiden, og flere mål for inflationsforventningerne peger da også opad i de kommende måneder. Vi får desuden DG ECFIN’s opgørelse af forbrugertilliden i januar. Stemningen i husholdningerne trækkes i modsatte retninger af udsigten til vaccineudrulning over for den aktuelt svære tid med en 3. smittebølge (se figur) og nye nedlukninger. På den positive side er aktiekurserne kommet godt fra start i år flankeret af lavere renter og stadig lav inflation (dog er energipriserne steget i januar). Ledigheden er faldet lidt tilbage og boligpriserne er stigende. Modsat så er vaccineudrulningen kommet lidt skidt fra start flere steder i euroområdet, hvilket kan have bremset optimismen herfra. Således venter vi en rimelig stabil udvikling i forbrugertilliden i januar, dog med pilen lidt nedad på linje med den allerede konstaterede udvikling i tyske forbrugertillidstal.

Ellers byder dagen i USA på opgørelsen af nye ledige samt Bloombergs forbrugertillidsindeks begge for sidste uge. Philadelphia Fed kommer med sit regionale fremstillingsindeks for januar, og vi får antallet af nystartede boligbyggerier i december.

Der er også rentemøde i Norges Bank (NB), og vi forventer som udgangspunkt heller ikke her de store nyheder på den pengepolitiske front.

Herhjemme byder dagen også på forbrugertillid for januar, hvor de negative konsekvenser af udsigten til en længerevarende nedlukning af økonomien kan få frygten for ledighed til at tage et hop opad. Vi venter et fald i forbrugertilliden fra -3,8 til i omegnen af -6,0 i januar.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

20.01.2021

I dag offentliggøres Handelsbankens nye globale konjunkturudsigt under overskriften "Hope Returns", hvor vi tager et nærmere kig på vores forventninger til udviklingen

i den globale økonomi samt den økonomiske udvikling på Handelsbankens hjemmemarkeder. Du finder rapporten ved at klikke her – bemærk den er på engelsk.

Ellers er det dagen, der med den officielle indsættelse af Joe Biden som ny præsident, endegyldigt afslutter Donald Trumps tid i det Hvide Hus. I sidste ende blev Trump formentligt bragt til fald af hans ondskabsfulde retorik, og skaden han har forvoldt på USA vil blive svær at omgøre. Det ses ikke mindst i bekymringen for, at der kan opstå uroligheder og optøjer i forbindelse med Joe Bidens indsættelse, og som har ført til en hidtil uset sikkerhedsoptrapning i forbindelse med den officielle magtoverdragelse. Forhåbentligt kan vi dog se en rolig afvikling af dagen, som kan være det første spæde skridt i retning af at bringe den amerikanske befolkning tættere sammen igen, om end det ikke bliver nogen nem opgave for Biden, der samtidigt skal få styr på coronakrisen.

Fra USA får vi NAHB’s byggetillidsindeks for januar, der i december faldt tilbage fra rekordniveauet måneden før. Det blev tilskrevet stigende priser/omkostninger og

manglende kapacitet inden for byggegrunde og personale. I januar ventes en uændret værdi, hvilket er indikeret af en lille bedring i antallet af realkreditansøgninger i forbindelse med boligkøb (som vi også får tal for), som opvejes af fortsatte kapacitetsproblemer. Derudover kan der så småt være en effekt af den seneste smittebølge og medfølgende restriktioner, som afholder potentielle boligkøbere fra at gå på boligjagt.

Ellers får vi britiske forbrugerpriser, hvor der ventes en stigning i den overordnede inflation fra 0,3% til 0,5% y/y samt i kerneinflationen fra 1,1% til 1,3% i december, og i

nat er der rentemøde i Japan, hvor der ikke ventes ændringer i pengepolitikken.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

19.01.2021

Efter en rimelig stille dag i går, er det ikke fordi der er udsigt til meget større begivenheder i dag.

Vi modtager dog det tyske konjunkturbarometer fra ZEW (Zentrum für Europäishe Wirtschaftsforschung) angående januar. Barometeret er baseret på interview af folk på finansmarkederne, og vi kan sandsynligvis se frem mod en ny stigning i forventningsindekset til økonomien seks måneder frem på baggrund af den øgede vaccineoptimisme siden sidste undersøgelse. Modsat må der ventes et nyt fald i vurderingen af den aktuelle økonomiske situation i kølvandet på covid-restriktionerne som stadig udvides og forlænges. Vi har allerede set en tilsvarende tendens i det lignende Sentix-barometer i euroområdet for januar. På fredag får vi det lidt mere anerkendte og tættere fulgte PMI-indeks for januar, og vi vurderer umiddelbart at virksomhederne her er knapt så optimistiske som finansmarkederne, da de næppe tillægger fremtidsudsigterne lige så stor vægt. Men der er dog en vis tendens til, at ZEW kan forudsige tysk fremstillings-PMI et par måneder forud. Derudover kan der være en smule opmærksomhed på offentliggørelsen af europæisk bilsalg i december. I november faldt antallet af nyregistreringer af biler tilbage oven på de forrige måneders genopretning tilbage til før-coronakrise-niveauet i februar. Således lå registreringerne her 12% her lavere end i november 2019. Bilproduktionen har haft en vigtig finger med i spillet i det seneste halvårs genopretning i industrien, og afmatning i registreringer kan være et varsel om en svagere start for industrien i 2021.

I USA kan der være opmærksomhed på tidligere Fed-chef Janet Yellen, som skal i godkendelseshøring i Senatet i forbindelse med hendes nominering til posten som finansminister i den kommende Biden-regering. Her bliver det især interessant, at Senatet nok kommer til at spørge ind til hendes holdning til Bidens nye USD 1.9000 store finanspolitiske støttepakke. Dermed får man muligvis en første test på pakkens overlevelseschancer. Ifølge rygter vil Yellen anbefale, at det er tid til at handle kraftfuldt mens renterne er lave. Derudover har hun allerede indikeret, at hun går ind for en markedsbestemt USD, og ikke går ind for konkurrenceevneforbedrende devalueringer.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

18.01.2021

Der er udsigt til en stille dag på nøgletalsfronten, som også er præget af helligdagen i USA som følge af Martin Luther King Day.

Faktisk er der ingen større nøgletal af interesse i dag. Der kan dog kan være lidt fokus på den politiske situation i euroområdet, efter at den hollandske regering er trådt tilbage, og hvor der er udsigt til den første af to mistillidsafstemninger til den italienske regering i parlamentet i dag. Overordnet vil markederne dog nok se frem mod onsdagens indsættelse af Joe Biden som USA’s nye præsident. Dagen er imødeset med en vis bekymring som følge af muligheden for nye uroligheder fra Trump-tilhængere, men der er dog taget mange ekstraordinære tiltag fra myndighedernes side for at minimere risikoen for optøjer. Ellers bliver ugens højdepunkter nok torsdagens rentemøder i hhv. Bank of Japan, Norges Bank og ECB, mens fredagen byder på striben af foreløbige PMI-opgørelser fra de større økonomier.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

15.01.2021

I dag modtager vi en gang hårde nøgletal for USA, herunder offentliggøres der tal for detailsalget i december, som ind til videre har budt på skuffende læsning i 4. kvartal, især efter offentliggørelsen af et stort november-fald, hvor oktobersalget samtidigt blev revideret ned til et fald.

Det er således tydeligt, at de stigende smittetal sammen med nedlukninger ramte detailhandlen, herunder især restaurantbesøg (som regnes med i denne opgørelse af salget). Det er blevet indikeret af det såkaldte mobilitetsindeks, som er bøjet lidt yderligere af i december, og der ventes således et nyt om end dog mindre fald på omkring - 0,3% m/m (-1,1% m/m i november). Med til at mildne faldet i salget (som jo opgøres nominelt) er stigende benzinpriser i december, hvorfor der må ventes et lidt større fald i kernedetailsalget (Control Group), som bl.a. ikke indeholder benzin og biler. Således peger salget blot på en lille stigning i privatforbruget for hele 4. kvartal i forhold til 3. kvartal. Med hensyn til forbrugertilliden modtager vi fredag også den tidlige opgørelse for januar fra University of Michigan. Her ventes en rimelig stabil udvikling, hvor positiv vaccineudvikling og nogenlunde stabil udvikling på aktiemarkederne ventes opvejet af den aktuelle bekymrende smitteudvikling og nedlukninger. Der ventes således blot et mindre fald. Dagen industriproduktionstal ventes at byde på en vis moderation i væksten i fremstillingsproduktionen i december, oven på de forrige to måneders fremgang på omkring 1% m/m. I december ventes blot en stigning på 0,4% m/m. Vi har da også set, at ISM’s fremstillingsindeks fortsat befinder sig på et robust niveau som indikerer solid fremgang, hvorfor der fortsat bør være stigningspotentiale. Over for dette er imidlertid de problemer den øgede grad af nedlukning fører med sig med hensyn til produktionsmuligheder samt efterspørgsel og mulige udbudsproblemer. Således kan ISM-indekset vise sig at være for positivt, men det ændrer dog ikke på, at produktionen vil pege på ganske pæn aktivitetsvækst for hele 4. kvartal om end dog knap halvt så høj som i det rekordhøje 3. kvartal.

Derudover byder dagen på svensk forbrugerprisinflation for december, samt månedlig opgørelse af BNP i Storbritannien for november.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

14.01.2021

Det er en relativ stille dag på nøgletalsfronten, som nok i højere grad vil stå i centralbankernes tegn, med en hel stribe Fed-taler på programmet.

Vi får også referatet fra det seneste rentemøde i ECB samt et enkelt ECB-medlem på talerstolen. Det er dog nok de amerikanske taler, hvor vi også får det første nyt fra Fed-chef Powell i år, der vil løbe med det meste af opmærksomheden efter den seneste tids tegn på uenighed blandt Fed-medlemmerne med hensyn til timingen af hvornår centralbanken skal begynde at sætte en bremse på den massive pengepolitiske stimulans. Markederne er allerede begyndt at indprise sandsynligheden for en tidligere stramning af pengepolitikken, som har trukket op i de ti-årige obligationsrenter og udvidet rentespændet til de to-årige renter til det højeste i mere end tre år, og markederne leder efter klarhed med hensyn til hvornår en nedtrapning af bankens obligationsopkøb kan forventes.

Fra USA får vi også de ugentlige opgørelser af antallet af nye ledige samt Bloombergs forbrugertillid. Begge ventes at vise negative effekter fra virusudbruddet og de

medfølgende restriktioner, hvor vi endda ser risiko for, at ugunstige sæsonforhold vil trække antallet af nye ledige markant i vejret – markederne venter et lille fald.

I Tyskland offentliggøres estimatet for den årlige BNP-vækst i 2020, som forventes at lande på -5,2%. Det er naturligvis et slemt udfald, men det ville også betyde, at

Tyskland blev væsentligt mindre hårdt ramt end lande som Frankrig, Italien, Spanien og euroområdet som helhed, hjulpet af en af regionens mest generøse finanspolitiske

pakker, samt fremstillingssektorens relativt store andel af økonomien.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

12.01.2021

Fra USA byder dagen på NFIB-indekset for tilliden blandt de mindre virksomheder.

Markedet venter et fald i NFIB for anden måned i træk fra 101,4 til 100,3 i december, hvor den tredje virusbølge ses at tynge. Det er dog efter vores vurdering muligt, at

Trumps nederlag i præsidentvalget også kan trække yderligere ned i indekset set i lyset af hvor markant det steg efter hans sejr i 2016 som følge af hans forretningsvenlige politik, om end en vis grad af vaccineoptimisme kan holde hånden under stemningen. Derudover bliver det interessant at se, om den seneste stigning i virksomhedernes lønninger samt ikke mindst prisplaner fortsætter de seneste måneders stigning. Vi får også den alternative arbejdsmarkedsrapport (JOLT), der har budt på en stabil udvikling i antallet af jobopslag de seneste måneder, men vi ser en vis risiko for en moderation i november som følge af graden af nedlukning af økonomien, der dog vil være gammelt nyt efter fredagens arbejdsmarkedsrapport. Endelig er der også et par Fed-taler på programmet, hvor vi vil holde øje med tegn på hvordan de forholder sig til den seneste tids stigende inflationsforventninger.

Sverige og Norge byder ind med månedlige BNP-indikatorer for november. Den svenske udgave er relativt ny, og vi har ikke noget estimat for udviklingen, men de

hårde nøgletal peger på, at der kan blive tale om et mere positivt udfald end man måske havde turde håbe på. Mere højfrekvente data peger dog på et større dyk i privatforbruget i december og der har været yderligere stramninger af restriktionerne siden nytår, som indikerer, at de negative økonomiske effekter fra den anden virusbølge blot kommer med en forsinket effekt. I Norge ventes fastlands BNP at være faldet med - 1,6% m/m efter en stigning på 1,2% måneden før. Vi mener dog fortsat at økonomien vil være vokset i 4. kvartal som helhed, om end med et betydeligt tab af momentum.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

11.01.2021

I dag er det småt med vigtige globale økonomiske nøgletal, men i euroområdet offentliggør Sentix dog sit investorbaserede konjunkturbarometer for januar.

Barometeret overraskede noget positivt, da det i december steg en del mere en ventet, hvilket nok især afspejlede øget vaccineoptimisme i Europa. Det var da også især trukket op af forventningsdelen af indekset, som steg til det højeste niveau siden 2015. Januar er sådan set startet positivt ud, hvor de positive vaccinenyheder dog kæmper lidt imod en fortsat bekymrende covid-19-smitteudvikling og de medfølgende restriktioner. Vi har således set en forsigtig fremgang på aktiemarkederne samt i de generelle finansielle betingelser, hvilket peger på en lille stigning i det overordnede Sentix-indeks i januar. Derudover får vi spanske tal for industriproduktionen i november, som giver ekstra hint om udfaldet i euroområdet, som vi får tal for onsdag.

Herhjemme (og i Norge) modtager vi forbrugerpriser for december, og det bliver suppleret af tal for handels- og betalingsbalancen i november. Forbrugerprisinflationen

ventes uændret lav på 0,5% y/y, mens handelsbalanceoverskuddet ventes at stige markant, især som følge af et tilbagesving opad i medicinaleksporten.

Ellers er det en uge hvor det primære fokus blandt nøgletallene nok vil være i USA, hvor vi på fredag får novembertal for detailsalg og industriproduktion samt UoM-forbrugertillid for januar. Onsdag offentliggør USA desuden forbrugerpriser for december og tirsdag JOLT og NFIB-indeks for henholdsvis november og december. Euroområdet byder ind med industriproduktion for november på onsdag.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

08.01.2021

Mens markederne glæder sig over udsigten til mulig ny finanspolitisk stimulans i USA og et liv efter virussen som følge af vaccinen kan den amerikanske arbejdsmarkedsrapport i dag måske give et realitetstjek mht. de udfordringer som virusudbruddet stadig udgør for økonomien.

Konsensus venter fortsat en lille stigning på 50.000 i beskæftigelsen, men skønnene i opgørelsen svinger fra -400.000 til 250.000 beskæftigede. Baseret på udviklingen i ADP-beskæftigelsen samt beskæftigelsesindeksene i ISMopgørelserne hælder vi dog mest til at beskæftigelsen vil være faldet i december, om end vores model har haft tendens til at undervurdere den faktiske udvikling de seneste måneder (den ramte dog plet i november). Om vi har ret eller ej, så vil der med stor sandsynlighed være tale om den svageste udvikling siden katastrofeopbremsningen i foråret, og vi venter, at ledigheden vil stige for første gang siden april, med udsigt til yderligere svagheder i den kommende tid.

Vi venter også en stigning i ledigheden i euroområdet fra 8,4% til 8,5% i november, hvor det reelle ledighedsniveau dog fortsat er sløret af orlovsordninger i mange eurolande. Herudover ventes de markante nedlukninger at have givet anledning til et massivt dyk i det franske privatforbrug i november, hvor også fransk industriproduktion ventes at have gået imod den generelle trend med et fald. Modsat ses den tyske industriproduktion at være steget pænt i november som indikeret af en overraskende stærk udvikling i fabriksordrerne.

Herhjemme ventes industriproduktionen at være steget i november, efter et fald på hele -5,6% måneden før, som dog primært var drevet af den volatile medicinalindustri. Bedringen i ledigheden ventes at være gået i stå i november, med en uændret arbejdsløshedsrate på 4,6%. Danmark Statistiks timelige opgørelse af konkursbegæringerne peger på risiko for en kraftig stigning i konkurserne i december.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

07.01.2021

Dagen byder på en række nøgletal for euroområdet, herunder forbrugerprisinflationen for december, hvor der ventes en lille stigning i den årlige inflationsrate til -0,2% fra forrige -0,3%.

Det skyldes især stigende energipriser, og kerneinflationen ventes således uændret på 0,2% y/y. Vi har dog allerede modtaget nationale tal for Tyskland, Frankrig og Spanien som peger lidt nedad efter lidt skuffende svage tal for Tyskland og Frankrig. Men derudover har diverse mål for inflationsforventningerne blandt virksomheder, forbrugere og på rentemarkederne peget opad for inflationen i den kommende tid. Derudover offentliggøres der detailsalgstal for november, og her ventes umiddelbart et stort fald på over 3% m/m. Men vi har modtaget tegn på, at det nok ikke bliver helt så slemt, idet tysk detailsalg højst overraskende viste en stigning i november, mens det spanske viste det ventede dyk. Således har de tiltagende restriktioner tilsyneladende ikke haft ligeså negativ effekt på salget som eksempelvis diverse mobilitetsindeks havde antydet. Derudover modtager vi EU-Kommissionen økonomiske ESI-barometer, som i december ventes at spejle udviklingen allerede set i PMI med en ventet lille stigning. Endelig modtager vi tyske fabriksordre for november. Her ventes et lille fald oven på den uventede stigning i oktober. Der vil i så fald være tale om det første fald i ordrerne siden det markant dyk i april. Ordreaktiviteten er tilbage til før-coronakrise-niveau og PMI’s ordreindeks er stadig robust, hvilket ikke antyder større tilbageslag for industrien lige nu.

USA offentliggør ISM’s serviceindeks for december, og her ventes blot et nyt mindre fald til stadig robuste 54,5, men det må ventes Covid-smitteudviklingen må virke mere begrænsende for fremgangen i servicesektoren. Derudover modtager vi opgørelsen af antallet af nye ledige på overførselsindkomst i sidste uge, hvor der ventes en mindre stigning.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

06.01.2021

I USA vil fokus nok primært være rettet mod senatsvalget i Georgia, som stadig er for tæt til at vinderne kan annonceres. Det er også i dag, at Kongressen skal godkende resultatet af præsidentvalget, som kan byde på konfrontationer som følge af Trump og visse af hans partifælles mulige modstand. Vi får også den alternative arbejdsmarkedsrapport fra ADP, der dog længe ikke været nogen synderlig god guide til fredagens arbejdsmarkedsrapport, men aftager den private beskæftigelsesvækst som ventet til bare 63.000 i december, vil det formentligt underbygge markedets forventninger om et tilsvarende svagt udfald i fredagens tal. Vi får også referatet fra det seneste Fed-møde, hvor centralbanken bl.a. meldte ud, at den vil fortsætte med at opkøbe værdipapirer i samme tempo (USD 120 mia./måned) indtil man ser betydelige fremskridt på vejen mod fuld beskæftigelse og prisstabilitet. Markedet vil formentligt lede i referatet efter en nærmere præcisering af disse punkter, men vi venter dog, at

Fed vil foretrække at holde sig til åbne og kvalitative mål, som vil give en større grad af fleksibilitet i pengepolitikken. Endelig får vi antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, der denne gang dækker over to uger, som er en timelig indikator for aktiviteten på boligmarkedet – vi venter en mere eller mindre flad udvikling.

Fra euroområdet får vi de endelige PMI-tal for servicesektoren, hvor det bliver interessant at se, om de sidst ankomne svar peger på en lidt større grad af virusbekymring. Vi får også fransk forbrugertillid, der ventes at være faldet en smule i december, samt franske forbrugerpriser, hvor inflationen ventes uændret på 0,2% i december.

Erhvervstilliden i Danmark ventes at vise visse tegn på opbremsning i december, trukket af service- og detailsektoren, mens industriens og byggeriets konjunkturbarometre nok har udviklet sig mere positivt. En stor del af svarene vil dog være indsamlet før den mere markante nedlukning af økonomien fandt sted, og vi skal derfor formentligt vente til januar-tallene for at få et billede af, hvor hårdt disse rammer økonomien.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

05.01.2021

I dag vil der sandsynligvis især være et USA-fokus, idet bølgerne allerede går højt i delstaten Georgia inden dagens 2. valgrunde, hvor der skal findes to afgørende pladser til Senatet, som i sidste ende afgør magtfordelingen her og dermed Joe Biden politiske råderum som USA’s kommende præsident.

Således er præsident Trump senest kommet i dårligt lys, i forbindelse med hans nylige telefonopkald, hvor han forsøgte at få delstatens øverste republikanske valgansvarlige til at omgøre resultatet af præsidentvalget i delstaten inden omvalget. Derudover offentliggør USA ISM’s fremstillingsindeks for december, og her ventes et nyt mindre fald, som bør understrege at indekset toppede i oktober, idet smittestigningen så småt tager toppen af aktivitetsvæksten. Det er allerede blevet indikeret af små fald i diverse regionale fremstillingsbarometre for december. Dog bør effekten være tydeligst i servicesektoren, og ser vi på de globale finansielle betingelser har de udviklet sig mere stabilt – hjulpet af en vis vaccineoptimisme - på det seneste, hvilket bør understøtte tilliden i fremstillingssektoren. Derudover er ordreniveauet fortsat højt relativt til lagrene, og bilsalget ventes at være steget en tand i december, hvilket vi også får tal for i dag.

Derudover indeholder tirsdagen tyske detailsalgstal for november, hvor der ventes et fald samt tyske og spanske ledighedstal for december hvor der ventes stigninger. Dertil kan lægges offentliggørelse af pengemængde- og kreditvækst i euroområdet for november. Herhjemme modtager vi tal for valutareserven i december.

Ellers er det en interessant uge som fra USA indeholder ISM’s serviceindeks for december torsdag samt arbejdsmarkedsrapport for december på fredag. Euroområdet byder ind med forbrugerpriser for december på torsdag samt arbejdsløshed for november på fredag.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

18.12.2020

Det er småting der er på den økonomiske nøgletalskalender i dag, men der vil naturligvis fortsat være fokus på brexit-forhandlingerne, som har set gradvis fremgang de seneste dage.

Blandt nøgletallene kan der være lidt fokus på det tyske Ifo-barometer for december, hvor der ventes en mere eller mindre stabil udvikling oven på de forrige to måneders tilbagefald. Her ventes forventningsindekset at trække opad, mens de aktuelle vurderinger bør blive hæmmet af den seneste række af optrappede restriktioner. lille stigning i virksomhedernes tillid. Både tysk PMI-indeks og ZEW-barometer har dog peget på muligheden for en stigning i december.

Derudover byder dagen på forbrugertillid og detailsalg fra Storbritannien, hvor detailsalget ventes at falde markant i november som følge af øgede restriktioner, og dette er allerede blevet antydet af et fald i forbrugertilliden for november. Forbrugertillidsindekset for december blev offentliggjort til morgen og viste imidlertid en noget større stigning end ventet oven på de forrige to måneders pæne fald. Det kan meget vel skyldes øget vaccine-optimisme, idet den britiske udrulning jo startede ekstra tidligt.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

17.12.2020

Antallet af nye ledige i USA viste tydelige tegn på en negativ effekt fra indførelsen af virus-relaterede restriktioner i sidste uge.

Der ventes dog et fald fra 853k til 815k i dagens tal, som dog i vores øjne skal tilskrives sæsonmæssige forstyrrelser snarere end et brud med den stigende tendens, og risikoen for et fald i beskæftigelsen i december er betydelig. Aktivitets-indikatoren fra Philadelphia Fed ventes at være faldet i december, som vil indikere et lille tab af momentum i aktiviteten, om end der ikke er tale om faretruende signaler. Der ventes små stigninger i både byggetilladelserne og boligbyggeriet i november, som vil pege på, at byggesektoren indtil videre fortsatte med at udgøre et solidt fundament for økonomien.

Årsvæksten i bilsalget i euroområdet ventes at falde i november fra forrige måneds -7,8%.

Ledigheden i Sverige ventes at være steget fra 8,6% til 8,8%.

Ellers byder dagen rentemøder i hhv. England, Schweiz, Norge og i nat Japan. Fælles for dem alle er, at vi ikke venter ændringer i pengepolitikken på årets sidste møde. Det bliver dog interessant at se, om udsigten til udrulningen af en vaccine giver anledning til lidt lysere udsigter for økonomien til næste år. For Bank of Englands vedkommende kunne et sammenbrud i brexit-forhandlingerne muligvis have ført til et lempelses indgreb, men da udfaldet af disse stadig står hen i det uvisse vil banken med stor sandsynlighed holde krudtet tørt. For Norges Banks vedkommende tror vi godt, at de positive vaccinenyheder kan føre til, at bankens rentesti vil blive løftet lidt, således at den først renteforhøjelse vil blive signaleret 1-2 kvartaler tidligere end hidtil signaleret.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

16.12.2020

I aften er der rentemøde i den amerikanske centralbank (Fed).

På forhånd har Fed og medlemmerne af rentekomitéen været sparsomme med signaler på muligheden for nye stimulanstiltag på mødet. Men Fed har klart flaget et behov for finanspolitisk støtte, og finansmarkederne har ind til videre ikke reageret speciel uroligt på manglende stimulanslovning fra Fed. Dertil hører da også, at statsrenterne fortsat befinder sig på lave niveauer og realkreditrenterne på rekordlave niveauer i kølvandet på QE indsatsen i foråret. Derfor er der ikke nok ikke det store behov for en øget indsats på obligationsopkøb (QE). Vi tror dog ikke, at Fed melder sig helt ud af kampen, da vi er blevet lovet nyt om Fed’s opkøbsstrategi (QE). I den forbindelse ser vi en vis sandsynlighed for, at Fed melder en ny ”guidance” ud på opkøbsprogrammet, som Fed ind til videre har annonceret vil køre videre i det nuværende tempo (ca. USD 120 mia.) i ”de kommende måneder”. Her kan vi meget vel få en flagning af en noget længere varighed af programmet; eventuelt betinget af opnåelse af pengepolitiske mål. Derudover er det blevet diskuteret, om Fed kunne finde på at koncentrere sit opkøbsfokus på papirer med lang varighed. USA offentliggør detailsalg for november, hvor der ventes et fald efter at salget gik næsten i stå i oktober. Det skyldes især et allerede konstateret fald i bilsalget. Salget fra de større forretningskæder har dog også peget yderligere nedad. Således ventes der en mere eller mindre sidelæns udvikling i kernedetailsalget i november. Den seneste Covid-19-smitteudvikling og de medfølgende restriktioner udgør en stor del af forklaringen, og vi har da også set fald i forbrugertillidsmålingerne i november. Vi får også NAHB’s byggetillidsindeks for december. I november steg indekset uventet til et nyt historisk højdepunkt, især hjulpet af de lave realkreditrenter. I december ventes et mindre tilbagefald, som også er blevet antydet af realkreditansøgninger i forbindelse med boligkøb. Der en nok en vis bremse på mobiliteten i befolkningen som følge af smitteudviklingen, som sammen med ressourcemanglen kan bremse aktiviteten.

Euroområdet byder på Markits PMI-indeks for december, og her er spørgsmålet om den seneste moderation vil fortsætte i lyset af den fortsat bekymrende covid-19-smitteudvikling samt medfølgende restriktioner. Dog har vi set en vis bedring i smitteudviklingen i løbet af november, som kan holde de værste bekymringer fra døren. Deroverfor udestår spørgsmålet i hvilket omfang den seneste række af positive vaccinenyheder vil kunne støtte udviklingen i PMI? Vi har således set en bedring i de finansielle betingelser, herunder også i aktiekurser samt diverse kreditspænd. Det har allerede givet sig til udtryk i en stigning i det investorbaserede Sentix-barometer, hvor især fremtidsforventningerne trak opad. PMI ventes dog ikke lige så positivt påvirket af optimismen om fremtiden, og vi ser derudover, at servicesektoren stadig vil trækkes med restriktioner og lavere mobilitet, samtidig med at fremstillingssektoren så småt også bør vise tydeligere tegn på også at blive ramt af den nye smittebølge over efteråret.

Således venter vi et om end begrænset fald i PMI Composite fra 45,3 til 45,0 i december, både trukket ned af fremstilling og service.

Vi får også PMI-indeks i UK og USA, hvor der ventes henholdsvis små stigninger og små fald for december.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

15.12.2020

Fra USA offentliggøres industriproduktion for november. Bedringen i industriproduktionen er bremset op de seneste måneder, men steg dog fortsat i oktober.

ISM’s fremstillingsindeks ser da også ud til at være toppet med et fald i november, men holder et flot niveau, herunder som følge af et produktionsindeks som holder sig over 60 (se figur). Dog viste den nylige arbejdsmarkedsrapport at antallet af timer lagt i industrien i november faldt tilbage, og det peger på en flad udvikling i fremstillingsproduktion i november. Derudover bliver det interessant at se opgørelsen af det første regionale fremstillingsbarometer ”Empire” angående december. I Empire-indekset fra New York Fed ventes en lille stigning oven på det uventede store fald i november. Grundlæggende vurderes indekset således, at fastholde et pænt niveau i december, og der er altså ikke meget der tyder på, at industriaktiviteten vil slutte året decideret recessionært af. Den største støtte ventes at komme fra øge optimisme om fremtiden bl.a. via en løftet vaccine-optimisme, som allerede indikeret på finansmarkederne. Derudover bør produktionsbehovet fortsat blive understøttet af de stadig meget lave lagre relativt til omsætningen.

Derudover skal ECB’s Rehn tale og vi modtager arbejdsmarkedsrapporten fra Storbritannien angående oktober, som ventes at byde på negativ læsning med tiltagende fald i beskæftigelsen samt endnu en stigning i arbejdsløsheden.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

14.12.2020

Dagens fokus vil nok være på virusudbrud, vaccineudrulning i USA, fremlæggelsen af en bi-partisansk stimulanspakke i Kongressen i dag samt weekendens udmelding om, en forlængelse af tidsfristen for at få en brexit-handelsaftale på plads.

Eneste nøgletal af lidt interesse i dag er industriproduktionen i euroområdet i oktober, der dog næppe vil rykke alverden ved de finansielle markeder. Det var lidt af en overraskelse da produktionen skuffede i september, som dog primært var trukket af en reversering af en kraftig stigning i Italien i august og ikke et resultat af den nye virusbølge. Den underliggende genoprejsningstrend er således stadig intakt, om end i et meget langsommere tempo end lige efter genåbningerne af økonomien oven på den første virusbølge. Vi så da også en mere positiv udvikling i de andre lande, og denne fortsatte i oktober. Således venter vi en stigning i produktionen på lidt over 2% m/m.

I nat får vi en stribe kinesiske nøgletal i form af industriproduktion, detailsalg og faste investeringer for november, der ventes at pege på ny acceleration i den økonomiske aktivitet.

Resten af ugen byder bl.a. på en stribe centralbankmøder i Fed (onsdag), Bank of England (torsdag), Norges Bank (torsdag), Schweiz Nationalbank (torsdag) samt Bank of Japan (fredag). Fælles for dem alle er, at vi forventer at de vil holde sig mere eller mindre på sidelinjen her på deres sidste rentemøder i 2020. På nøgletalsfronten får vi fra USA tal for industriproduktion (tirsdag) og detailsalg (onsdag) for november, hvor der nok også vil være fokus på udviklingen i antallet af nye ledige (torsdag) efter den store stigning i disse i sidste uge. Vi får også en stribe aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren i december i form af bl.a. de regionale fra New York (tirsdag) og Philadelphia (torsdag) samt den foreløbige nationale PMI-opgørelse fra Markit (onsdag). Onsdag kommer også Markits PMI for servicesektoren og NAHB offentliggør deres byggeindeks for december. I euroområdet vil fokus være på de foreløbige PMI-tal (onsdag) samt det tyske Ifo-indeks (fredag) begge for december.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

11.12.2020

Det er en lidt mindre travl dag i dag, hvor fokus dog fortsat vil være på brexit-forhandlingerne, og på muligheden for, at EU’s ledere på topmødet finder tid til at gå ind og gøre en forskel i forhandlingerne, der for indeværende ser ud til at være på vej mod at ende uden en aftale. Der vil også være fokus på forhandlingerne om en ny stimulanspakke i USA, der ikke rigtigt ser ud til at komme nogen vegne.

På nøgletalsfronten er kalenderen på den tynde side, hvor det mest interessante bliver den foreløbige opgørelse af forbrugertilliden i USA fra University of Michigan for december. Her ventes der et lille fald fra 76,9 til 76,0 som giver god mening, idet smittebekymringen fortsat har være udpræget, mens den øgede vaccine-optimisme og det medfølgende løft på aktiemarkederne til nye rekordniveauer bør kompensere for dette. Derudover er realkreditrenterne faldet yderligere og udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet er fortsat robust, om end vi har set en vis moderation i boligaktiviteten samt i beskæftigelsesvæksten på det sidste. Ser vi på Bloombergs ugentlige målinger af forbrugertilliden, har disse da også peget på muligheden for en stigning UoM’s forbrugertillidsindeks. Herudover får vi tal for producentpriserne i USA, italiensk industriproduktion samt en enkelt tale fra hhv. ECB og Fed.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

10.12.2020

Vi har en begivenhedsrig dag foran os, hvor fokus vil være rettet mod brexit-forhandlinger, EU-topmøde, de finanspolitiske forhandlinger i USA samt ECB-rentemøde.

Med hensyn til rentemødet i ECB, så er det allerede blevet mere end antydet, at banken vil ’rekalibrere’ pengepolitikken i form af nye stimulanstiltag. Godt nok steg BNP-væksten mere end ventet i 3. kvartal, men til gengæld har den seneste covid-19-smittebølge sat økonomierne kraftigt under pres med nye restriktioner og udsigt til negative vækstrater i 4. kvartal i flere lande, som Lagarde sikkert vil fokusere på ved pressemødet. Det kan meget vel indebære, at ECB kommer til at nedjustere sit estimat for BNP-væksten til næste år, om end der måske kan snige sig en anelse vaccineoptimisme på lidt længere sigt ind i budskabet også. Nok så vigtigt er inflationen faldet mere end ventet, og inflationsforventningerne er lave. Hermed kan ECB’s inflationsprognose også stå for skud med en mulig nedrevidering.

Det vigtigste argument for ECB for at lempe pengepolitikken yderligere er dog i vores øjne at sikre, at statsrenterne holder sig lave trods udsigten til nye massive gældsudstedelser over det kommende års tid. Omdrejningspunktet for den nye stimulans ventes at være ECB’s nyere pandemi-relaterede værktøjer i form TLTROIII-programmerne (billigere likviditet til bankerne) og PEPP (øgede obligationsopkøb), hvorimod renteinstrumentet formentligt fortsat vil være sat i bero. Hvordan lempelserne præcist skrues sammen bliver interessant, og vores forventninger her til kan læses i vores seneste Makroøkonomiske Ugefokus (klik her). Markederne har allerede kalkuleret med, at der kommer nye tiltag, så der skal formentligt store overraskelser til for at føre til de helt store bevægelser på de finansielle markeder, med en mulig

risikobias i retning af, at ECB gør ’for lidt’. Herudover vil der være fokus på eventuelle kommentarer om den seneste EUR-styrkelse.

Fra USA får vi tal for antallet af nye ledige, der i sidste uge overraskede med et stort fald efter at være steget 2 uger i træk. Vi mener dog, at der er en risiko for, at faldet skal tilskrives problemer med sæsonkorrektionen rundt om Thanksgiving, og at den underliggende trend på arbejdsmarkedet er væsentlig mere negativ som følge af covid-19 og de medfølgende restriktioner. Derfor tror vi også, at konsensus skøn om kun en lille stigning i dagens tal for antallet af nye ledige er på den optimistiske side, og at vi vil se en væsentligt større hop opad. Vi får også tal for forbrugerpriserne i USA for november. Forbrugerprisinflationen har fulgt lidt samme udvikling som arbejdsmarkedet, hvor et coronavirus-relateret dyk i foråret blev afløst af en genopretningstendens hen over sommeren, mens de seneste inflationstal peger på, at

inflationen nu er på vej nedad igen efter at have nået en (lav) top i sensommeren. I november ventes den årlige inflationsrate at falde en tand yderligere til 1,3% fra 1,4% i oktober.

Det er også store inflationsdag i Skandinavien. I Danmark ventes forbrugerpriserne at være faldet med 0,2% m/m i november, som vil holde års-væksten uændret på 0,4%. I Sverige ventes den underliggende CPIF inflation ligeledes uændret på 0%, som dermed igen vil holde sig under Riksbankens ellers nyligt opdaterede skøn. Udfaldet er dog præget af en vis usikkerhed som følge af covid-19. I Norge ses kerneinflation også uændret på 3,4%, som dog ikke ændrer ved vores forventning om, at toppen i kerneinflationen, der midlertidigt blev løftet markant af svækkelsen af NOK i foråret, er lagt bag os. Det overordnede billede for alle tre lande er således, at den aktuelt afdæmpede økonomiske aktivitet og fortsat høje arbejdsløshed gør det svært at få øje på nogen form for øget pris- og lønpres i den kommende tid.

I Storbritannien ventes den månedlige BNP-indikator at vise, at økonomien allerede gik i stå i oktober, forud for at nedlukningen af økonomien for alvor trådte i kraft.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

09.12.2020

Dagens hovedfokus kan fortsat meget vel være af politisk karakter med tilspidsede brexit-forhandlinger, hvor det er sidste chance i dag og muligvis i morgen for at finde en løsning inden morgendagens topmøde i EU. Derudover er der EU’s budget- og støttepakke, som mangler at blive vedtaget.

Dagens nøgletaler ikke af den meget vigtige slags, men vi modtager da den alternative arbejdsmarkedsrapport JOLT i USA. Her ventes jobopslagene imidlertid at fortsætte de seneste måneders lidt sivende tendens, hvor der ventes et lille fald i oktober. Tilsvarende har vi set, at medarbejderomsætningen, målt ved opsigelser (quits) er faldet til ro på lave niveauer. Således indikerer denne rapport, at bedringen på arbejdsmarkedet bremser yderligere op, ligesom vi så det i den vigtige BLS-arbejdsmarkedsrapport i fredags. Derudover byder USA ind med opgørelsen af realkreditansøgninger i forbindelse med boligkøb

for sidste uge, hvor det bliver interessant om de forrige to ugers fornyede pæne stigninger til det højeste niveau siden 2009 holder ved.

Euroområdet byder på tyske eksporttal for oktober, som meget vel kan vise sig fra en positiv side på linje med fremstillingsproduktionen forleden. Derudover får vi spanske tal for industriproduktionen i oktober.

Norge offentliggør BNP-tal (for fastland) for oktober, hvor der ventes en vækstnedgang i forhold til september, men stadig pæne 0,4% m/m. Herhjemme byder dagen på handelstal for oktober, hvor vi generelt vurdere, at eksportsektoren er under pres fra svag global efterspørgsel, om end industrieksporten formentligt klarer sig fornuftigt givet de fortsat solide signaler herfra blandt vores større samhandelslande. Vi venter således en tæt ved flad udvikling i vareeksporten i oktober, om end med en betydelig grad af usikkerhed fra de store udsving i medicinaleksporten. Importen ventes modsat at være steget med i omegnen af 1% m/m, trukket af øget efterspørgsel fra især husholdningerne. Overskuddet på varehandelsbalancen vil på den baggrund være faldet en tand.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

08.12.2020

Fokus i dag vil formentligt være stift rettet mod brexit-forhandlingerne, og så er det også sidste chance i dag for Polen og Ungarn til at signalere, at de er parate til at løfte truslen om veto mod EU’s budget eller risikere at miste milliarder af EUR i støtte.

Fra USA modtager vi NFIB-indekset for de mindre virksomheder i november. Her ventes et lille fald i markedet fra 104 til 102,5, som i så fald vil være det første i fire måneder. Det er formentlig et udtryk for den seneste påvirkning fra den nye covidsmittebølge; på linje med udviklingen vi allerede har set i ISM’s serviceindeks samt diverse forbrugertillidsindeks som faldt i november. Givet at indekset steg meget markant efter Trumps sejr i 2016 som følge af hans forretningsvenlige politik, ser vi dog en risiko for, at Bidens sejr kan give anledning til et noget større fald.

Den tyske ZEW-investortillid, der måler investorernes syn på økonomien på 6 måneders sigt er formentligt steget pænt i december efter fald de to foregående måneder. Positive vaccinenyheder samt de markante stigninger på aktiemarkederne i november ventes at løfte indekset, som vi også så det i Sentix-indekset i går.

Det danske bilsalg ventes i november igen at have været negativt påvirket af usikkerhed om de nye bilafgifter. Salget tog således allerede et stort dyk i oktober, som formentligt i vid udstrækning skal tilskrives de uafklarede spørgsmål om afgiftssystemet til næste år. Da der i november heller ikke var nogen afklaring på dette, forventer vi, at danskerne igen har holdt sig væk fra bilforhandlerne, og venter et nyt fald i salget på i omegnen af 10-15% m/m, som vil bringe salget ned tæt på lavpunktet fra maj.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

07.12.2020

Fra euroområdet får vi i dag Sentix-barometeret for december, og her ventes er der en vis usikkerhed om de finansielle aktørers vurdering af de økonomiske udsigter. På den ene side er vi inde i en ny afmatningsfase som følge af den nye smittebølge, men på den anden side har vi jo modtaget en omgang positive vaccinenyheder, som meget vel kan løfte forventningerne til den fremtidige udvikling i økonomien. Det er blevet indikeret af en bedring i indekset for de finansielle betingelser på finansmarkederne (fra Bloomberg), og mere konkret af en ny stigning på aktiemarkederne. Således forventer vi, at indekset vil stige en smule til -8 fra -10 i november.

Fra Tyskland modtager vi industriproduktion, hvor ventes fortsat positive tal for produktionen i oktober, hvor der ventes en positiv vækst på omkring 1% m/m. Det er godt nok en nedgang i forhold til den uventede store stigning i september på 1,6% m/m, men der må ventes en nedgang i væksten, da især bilproduktionen så ud til at give et midlertidigt løft til produktionen i september. Vi har fortsat modtaget rimeligt positive barometermålinger for produktionen de seneste to måneder (især fra Ifo), og derudover steg fabriksordrerne uventet meget i oktober (se neden for), herunder især via udenlandske ordrer. Så der er ikke meget der tyder på en industriafmatning endnu, trods den stigende covid-smitteudvikling.

Endelig byder dagen på oktober-tal for industriproduktionen herhjemme (samt i Sverige). Og så vil de tidspressede brexit-forhandlinger naturligvis have et stort fokus.

Ellers er det en uge hvor fokus især er på torsdagens rentemøde i ECB, og USA byder ind med lidt nøgletal i form af NFIB-indeks (tirsdag), JOLT-rapport (onsdag), forbrugerpriser (torsdag) og Michigan-forbrugertillid fredag.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

04.12.2020

Dagen vigtigste nøgletal bliver som udgangspunkt arbejdsmarkedsrapporten for november i USA.

Her er det værd at huske på, at rapporten i oktober overraskede til den positive side med en uventet stor stigning i den private beskæftigelsesvækst, samtidigt med at arbejdsløshedsraten tog et ordentlig træk nedad på et helt procentpoint til 6,9%. I november ventes bedringen på arbejdsmarkedet imidlertid at bremse mere tydeligt op. Udover at de sidste midlertidigt offentligt ansatte ”folketællere” ventes at falde ud af beskæftigelsestallene, vil vi formentligt også se en vis korrektion ned i den private beskæftigelse oven på oktober-stigningen. Her har diverse forbrugerundersøgelser peget på, at især servicesektoren er blevet hårdere ramt af den seneste smittebølge, idet folk i højere grad har holdt sig fra restaurantbesøg og lignende. Således venter konsensus, at beskæftigelsen er steget med 500.000 personer i november mod 638.000 personer i oktober. Vi ser dog risiko for, at opbremsningen kan vise sig større, som indikeret af både fald i ISM-service beskæftigelsesindekset samt et mere stabilt højt antal nye ledige de seneste 1-2 måneder. Samtidigt ventes bedringen i arbejdsløshedsraten at bremse op og muligvis vise sig mere stabil oven på de seneste seks måneders store fald. Det er blevet antydet af forbrugertillidsindekset fra Conference Board.

I euroområdet kan der være lidt fokus på opgørelsen over nye tyske fabriksordre i oktober, og dermed det første fingerpeg på hvordan det står til med den faktiske industriaktivitet i begyndelsen af 4. kvartal. Der ventes en vis bedring i ordrevæksten i forhold til en lidt skuffende september, og de seneste covid-19 restriktioner vurderes da heller ikke at ramme den tyske fremstillingssektor hårdt. PMI’s ordreindeks for fremstillingssektoren ramte da også et rekordhøjt niveau på 66 i oktober.

Endelig vil der naturligvis fortsat være øget fokus på brexit-forhandlingerne, som må ventes at være inde i en afgørende fase, hvis det skal lykkes at komme i mål med en aftale inden nytårets deadline.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

03.12.2020

Fra USA får vi igen nyt fra arbejdsmarkedet i form af den ugentlige opgørelse over antallet af nye ledige.

De seneste uger har budt på to stigninger i træk, hvilket er første gang det er sket siden juli. Markedet venter dog et beskedent fald i denne omgang. Vi mener imidlertid, at risikoen for en ny stigning bestemt er til stede, som vil forstærke indtrykket af, at virusudbruddet og de medfølgende restriktioner er begyndt at sætte mere negative spor på arbejdsmarkedet. Hvor hårdt den nye bølge af covid-19 har ramt økonomien kan vi også få et indtryk af i forbindelse med offentliggørelsen af ISM’s serviceindeks for november. Trenden har allerede peget svagt nedad de seneste måneder, men indekset har dog overordnet set fastholdt et solidt niveau omkring de 57. Markedet venter et nyt fald fra 56,6 til 55,8 i november, hvilket ville være den første tilbagegang to måneder i træk siden april. Også her vurderer vi dog risikoen til at være på nedsiden set i lyset af de nye restriktioner, som dermed også vil bekræfte indtrykket af et mere omfattende tab af momentum i den økonomiske genopretning.

Detailsalget i euroområdet ventes at have rettet sig mærkbart i oktober efter det overraskende store fald måneden før. Det er da også blevet indikeret af de nationale data vi allerede har til rådighed, jf. figur, hvor specielt det tyske detailsalg steg markant. Vi

venter således en stigning i detailsalget i omegnen af 2% m/m i oktober, som er et godt stykke over konsensusforventningen på 0,7% m/m, der dog formentligt er blevet løftet noget efter at de tyske tal blev offentliggjort i går. Ser vi fremad venter vi dog, at detailsalget vil tage en mere negativ retning igen frem mod årsskiftet, hvor bl.a. Googles mobilitetsindeks indikerer en betydelig opbremsning, som betyder, at forbruget meget vel kan bidrage til negativ BNP-vækst for hele 4. kvartal.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

02.12.2020

I dag vil der være fokus på den amerikanske centralbank, hvor vi stadig leder efter spor for hvilken vej banken vil gå på rentemødet d. 16/12.

Fed-chef Powell har sit andet ben i sin høring i Kongressen, hvor budskabet dog nok ikke vil afvige meget fra hvad han sagde i går. Herudover offentliggøres Fed’s ”Beige Book”, som er en anekdotisk økonomisk rapport, der blandt andet danner grundlag for rentemødet, og vi har også en enkelt Fedtaler på programmet. På nøgletalsfronten vil der være fokus på den alternative opgørelse over den private beskæftigelse i november fra ADP. ADP-rapporten har dog ikke været nogen synderlig god guide for de officielle tal, hvor den bl.a. i forrige måned skød væsentligt under målet. At markedet venter en stigning i jobskabelsen i ADP-rapporten skal derfor tolkes med forsigtighed. Det ventede niveau på 430.000 nye jobs ville da også pege på en betydelig opbremsning i de officielle tal, som vi får fredag , hvor vi endda mener, at skønnet for ADP nok er en smule på den optimistiske side. Endelig vil vi have et øje på antallet af realkreditansøgninger til huskøb, for at se om de sidste to ugers pæne fremgang bliver fastholdt, som måske kan ændre lidt ved indtrykket af at vi har nået en top på boligmarkedet.

Arbejdsløsheden i euroområdet er de seneste måneder er steget lidt mere end ventet, om end primært i forbindelse med en oprevidering af niveauet de foregående måneder. I oktober ventes arbejdsløsheden da også kun at kravle en smule yderligere i vejret fra 8,3% til 8,4%, som bl.a. indikeret af PMI-beskæftigelsesindekset, jf. figur. De ledighedsopgørelser, vi allerede har modtaget fra Tyskland, Spanien og Frankrig, bød dog alle på små fald i oktober. Tallene er imidlertid fortsat forstyrrede af de mange pandemi-støttepakker, og er derfor nok ikke helt retvisende for den aktuelle underliggende tilstand på arbejdsmarkedet. Det tyske detailsalg ventes at være vokset pænt i oktober oven på det store fald måneden før.

Vi får tal for den danske valutareserve i november hvor den stabile udvikling i kronen hen over måneden tyder på, at Nationalbanken har afholdt sig fra at intervenere. Der kan dog være lidt fokus på, om staten er fortsat med at afdrage på udlandsgælden.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

01.12.2020

I USA offentliggøres ISM’s fremstillingsindeks for november.

Indekset steg uventet kraftigt til hele 59,3 i oktober, hvilket er det højeste niveau i mere end to år. Det blev især understøttet af en bedring i virksomhedernes vurdering af ordreindgang og beskæftigelse. Det understreger, at fremstillingssektoren fortsat gør sit for at holde dampen oppe i 4. kvartal, og i november ventes blot et mindre tilbagefald til 57,6. Det er blevet indikeret af de regionale tillidsindeks, vi allerede har modtaget for november, samt ikke mindst moderationen i de generelle finansielle betingelser. På den anden side har vi set et fortsat pres på lagrene, hvilket bør understøtte aktiviteten på kort sigt. Derudover kan der være fokus på Fed-chef Powell’s fremtræden i Kongressen, hvor pandemi støttepakken ”CARES Act” skal diskuteres. Her vil der blive set efter tegn på, om han er blevet mere afklaret omkring behovet for at annoncere ny pengepolitiske stimulanstiltag på rentemødet 16. december.

Euroområdet byder ind med forbrugerpriser for november. Der ventes en lille stigning i den årlige forbrugerprisinflation, hvilket især er blevet indikeret af energipriserne, hvor årsbasiseffekten trækker lidt op. Det er også blevet antydet af en bedring i den implicitte forventning til prisudviklingen på rentemarkederne

samt til dels i forbrugertilliden. Derudover viste de nationale opgørelser fra Frankrig, Spanien og Italien sig overordnet højere end ventet, mens tysk inflation

uventet faldt. En markant bedring i virksomhedernes prisvurdering peger stadig på, at der kan være udsigt til et løft i prisudviklingen inden for service, oven på det markante fald de seneste måneder til nye bundrekorder. Derfor kan vi også godt se mulighed for en lille stigning i servicepriserne, om end den seneste runde virusrelaterede nedlukninger kan begrænse, hvor meget denne vil trække op i de efterfølgende måneder, sådan som PMI-indekset har peget på. På den anden side kan en aftagende negativ effekt af styrkelsen af EUR i 1. halvår også mindske det negative pres på prisudviklingen i de kommende måneder.

Derudover er det også en dag med opgørelser af fremstillings-PMI for november, hvor vi får revideringer af indeksene for USA, UK og euroområdet, mens vi

modtager dugfriske opgørelser fra lande som Schweiz og Sverige.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

30.11.2020

Vi står over for en rimelig tung nøgletalsuge i USA med bl.a. ISM-indeks (tirsdag og torsdag) samt arbejdsmarkedsrapporten (fredag).

I dag må vi dog ’nøjes’ med regionale aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren fra Chicago og Dallas Fed for november, som begge ventes at byde på fald på linje med hvad vi har set i de andre regionale opgørelser, som peger på, at ISM vil falde en smule, men stadig befinde sig på et solidt niveau. Vi får også tal for de verserende bolighandler i oktober, hvor vi vil holde øje med tegn på en mulig top i det ellers indtil videre bundesolide boligmarked.

Fra euroområdet byder ugen bl.a. på detailsalg, arbejdsløshed og inflationstal. Hvordan det går med inflationen kan vi dog allerede blive lidt klogere på i dag, hvor vi får foreløbige opgørelser af forbrugerpriserne i november fra Tyskland, Spanien og Italien. De ventes at pege på en kun marginal stigning i inflationen fra de negative niveauer de alle befinder sig på. Herudover går ECB-chef Lagarde på talerstolen, hvor budskabet givet igen vil være, at der er mere stimulans på vej på mødet i næste uge.

Fra Danmark får vi det fulde nationalregnskab for 3. kvartal, hvor vi kan få indblik i, hvad der trak den solide BNP-vækst på 4,9% q/q, som den foreløbige BNP-indikator viste. Her ses privatforbruget som en primær drivkraft, mens væksten i eksporten og investeringerne formentligt har været mere afdæmpet. Genopretningen af økonomien er imidlertid blevet udskudt som følge af genindførelsen af restriktioner både herhjemme og i udlandet, om end vi ikke står over for en vækstnedgang, på linje med hvad vi så i foråret. Vi får også tal for arbejdsløsheden i oktober, hvor vi venter en yderligere opbremsning i bedringen. Det er bl.a. blevet indikeret af stigningen i husholdningernes forventninger til ledigheden, som plejer at være god til at ramme trenden i ledighedsudviklingen på den korte bane. På den baggrund venter vi, at bruttoledigheden kun vil være faldet med omkring 500 personer i oktober, hvilket vil holde ledighedsprocenten uændret på 4,8%. Herudover får vi tal for ejendomssalget i september, som ventes at bekræfte den solide udvikling på boligmarkedet.

I nat kommer Caixins alternative PMI for fremstillingssektoren i Kina, hvor vi vil holde øje med, om det positive budskab fra det officielle PMI (se nedenfor) bekræftes.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

27.11.2020

Det er blevet Black Friday, hvor der er halv markedsdag i USA, og hvor mange ofte holder fri for at gå på tilbudsjagt.

Dette års store shoppedag vil dog være noget anderledes på grund af corona-pandemien, og det bliver interessant at følge, om internethandlen vil opveje for de reducerede muligheder for at bevæge sig ud i butikkerne.

I euroområdet vil fokus være på EU-Kommissionens økonomiske barometer (ESI) for november, hvor effekten af de seneste nedlukninger ventes at skinne mere tydeligt igennem efter en flad udvikling i oktober. Udviklingen i ESI har således haltet lidt efter de mere negative signaler fra PMI-indeksene, men det billede ventes at have ændret sig, hvor især servicesektoren står for skud. Vi ved allerede, at forbrugertilliden faldt, mens industritilliden formentligt vil holde skansen. Samlet ventes der i markedet et fald i ESI fra 90,9 til 86,0 i november, hvilket vil være det første fald siden april og en bekræftelse af de dystre udsigter for økonomien på den korte bane. Forbrugerprisinflationen i Frankrig ventes at være faldet fra 0,1% til 0% i november.

Den danske erhvervstillidsindikator overraskede sidste måned med en stigning for femte måned i træk til trods for, at virussen allerede her var begyndt at stramme sit greb om økonomien igen. Siden da er det imidlertid kun gået den gale vej med smittetal og restriktioner både herhjemme og i udlandet, og de negative konsekvenser heraf ventes at trække erhvervstillidsindikatoren ned fra 89,0 til omkring 82 i november. Den tæt ved totale nedlukning af store dele af Nordjylland kan sammen med mink-skandalen også spille ind. Modsat kan der måske være en vis positiv effekt fra den seneste tids vaccineoptimisme, om end det må formodes, at en del af svarene til denne undersøgelse er indsamlet før de positive nyheder på den front for alvor tog fart. Det ventes især at være den store og beskæftigelsestunge servicesektor, der trækker ned i erhvervstilliden, mens detailsektorens barometer muligvis kan blive ramt af, at effekten af feriepengene ebber ud. De stærkere signaler vi har fået fra fremstillingssektoren fra bl.a. Tyskland betyder, at industritilliden formentligt ikke vil blive alt for hårdt ramt.

Vi får også detailsalgstal fra Norge og Sverige for oktober, hvor udviklingen ventes at gå lidt i hver sin retning. I Norge ventes således en vækst på 0,5% m/m, mens butikssalget i Sverige ventes at have udviklet sig fladt, med risiko for en væsentligt mere negativ udvikling de kommende måneder. Sverige byder også ind med BNP-tal for 3. kvartal, hvor den foreløbige indikator allerede har peget på solid vækst. Det er dog ’gammelt nyt’, hvor udviklingen allerede igen har taget en mere negativ retning, som også understreget af Riksbanken i går. I Norge ventes ledigheden at være steget fra

3,5% til 4,0% i oktober.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

26.11.2020

Dagen bliver den lidt mere stille slags, hvor USA holder Thanksgiving, og typisk holder forlænget weekend ikke mindst for at handle på morgendagens Black Friday, hvor børserne dog åbner igen.

Der kommer lidt tal fra euroområdet i form af Pengemængde- og kreditvækst for oktober, og så modtager vi et par forbrugertillidsopgørelser for Frankrig og Tyskland, hvor sidstnævntes bud på december nok er mest interessant.

Ellers er det en dag der levner plads til et nordisk fokus, idet vi har rentemøde i Riksbanken, og vi regner med, at banken lægger sig i slipstrømmen af Bank of England og øger sit obligationsopkøbsprogram (QE), men fastholder styringsrenten, som ligeledes ventes at ske ved ECB’s rentemøde i december. Det sker på en baggrund hvor det økonomiske opsving trues af den nye coronavirus-smittebølge både i Sverige og internationalt. Således ventes Riksbanken da også at nedjustere sit vækstskøn for næste år. De seneste positive vaccinenyheder ventes ikke at ændre på dette. Inflationen i Sverige har udviklet sig lavere end Riksbankens forventninger, og SEK har

vist sig stærkere end ventet. Og som antydet, vil et udvidet QEprogram følge tendensen blandt verdens toneangivende centralbanker. Vi forventer, at Riksbanken forlænger QE-programmets varighed med et halvt år til udgangen af 2021 samt øger programmets størrelse med SEK 100 mia. og ikke ønsker at signalere en nedgang i de månedlige opkøb. Riksbanken har selv antydet, at renteændringer fortsat ikke er i spil, men kan meget vel fortsat understrege, at alle værktøjer er i spil fremover, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

25.11.2020

Thanksgiving står for døren i USA, og det betyder, at vi skal have et væld af nøgletal skudt afsted i dag.

Det drejer sig bl.a. om antallet af nye ledige, der i forrige uge steg for første gang i 5 uger, i et muligt første tegn på en virusrelateret opbremsning i bedringen på arbejdsmarkedet. Konsensus venter dog et lille fald i dagens tal, men vi ville dog bestemt ikke blive overraskede over en. Ordreindgangen på varige goder viste en robust bedring i 3. kvartal, hvilket var foreneligt med den store bedring i investeringsvæksten, som vi venter at få bekræftet i dagens reviderede BNP-tal. Kerneordrerne har således mere end genvundet niveauet fra før corona-pandemien ramte. Selv om væksten stadig var fornuftig i september har opsvinget dog været aftagende over kvartalet, og der ventes en yderligere opbremsning i væksten i oktober som følge af øget forsigtighed blandt virksomhederne i lyset af tiltagende dårligt nyt på coronavirus-fronten. Der ventes også en opbremsning i væksten i det personlige forbrug i oktober, som er blevet antydet af udviklingen i detailsalget, hvor fremgangen stort set gik i stå. Derudover ventes et fald i inflationsmålet baseret på forbrugsdeflatoren PCE-Core fra 1,5% y/y til 1,4% y/y som sætter punktum for de forrige fem måneders stigninger. Det kan være det første tegn på, at inflationsraten ikke umiddelbart når tilbage op på niveauet fra årene op til krisen ramte. Salget af nye huse ventes at være steget lidt igen i oktober efter det lille fald måneden før. Antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, som vi også får tal for i dag, har dog indikeret, at vi muligvis er ved at have set en top i aktiviteten på boligmarkedet. Vi får også ugentlig forbrugertillid fra Bloomberg samt referatet fra det seneste Fed-møde, hvor banken dog ikke ændrede ved pengepolitikken og hvor pressemeddelelsen var stort set identisk med den fra det forrige møde.

Det danske detailsalg ventes at have fået et løft i oktober, som følge af udbetalingen af feriepengene, efter at være faldet de foregående tre måneder. Vi venter således en markant stigning i detailsalget i omegnen af 3% m/m. Baseret på de svage niveauer for forbrugertilliden er det imidlertid stadig vores vurdering, at det

aktuelt høje niveau for detailsalget ikke er holdbart på sigt.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

24.11.2020

I dag offentliggør Conference Board sit forbrugertillidsindeks i USA for november, og her ventes et tilbagefald, hvilket allerede er blevet antydet af faldet i University of Michigans tilsvarende indeks, hvor især covid-19-relaterede smittebekymringer samt valgskuffelse blandt republikanerne ses at ligge bag.

Vi ser dog en vis mulighed for en mere positiv udvikling, trukket af de mere optimistiske toner på vaccinefronten, som har givet anledning til nye stigninger på aktiemarkederne. Vi har da også set Bloombergs ugentlig forbrugertillid har vist en positiv tendens i de seneste par målinger. Derfor ser vi mulighed for en mere flad udvikling i CB-tilliden i november, og man bør i den forbindelse i øvrigt huske på, at tilliden aldrig kom sig specielt markant over sommeren, hvor det hele så mere lyst ud. Derudover er der fortsat støtte fra lave renter, højere boligpriser samt stabil robust fremgang i beskæftigelsen. Derudover modtager vi Richmond Fed’s regionale fremstillingsindeks for november, samt tale fra Fed’s Bullard.

I Euroområdet byder dagen på det tyske IFO-indeks og franske INSEEindeks, som kan give et hint om udviklingen i ESI-indekset, som vi modtager fredag. Efter at begge allerede faldt en tand i oktober, ventes et nyt og lidt tydeligere fald i disse i november, hvilket for begges del må tilskrives tiltagende negativ effekt af corona-restriktionerne. På linje med dette og udviklingen i PMI ventes faldet i det franske indeks større end i det tyske. Derudover har vi et par ECB-taler fra Rehn og Schnabel.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

23.11.2020

I dag er fokus især på diverse PMI-indeks for november, hvor vi typisk følger det for euroområdet nærmest.

Composite-indekset ventes at vise et nyt fald i november, og det er dermed fjerde måned i streg med fald, som denne gang vil sende PMI under ”boom/bust”-tærsklen på 50. Det ventes igen især trukket af servicesektoren, som er mest berørt af den nye omgang covid-19-relaterede restriktioner og nedlukninger, hvor den fulde effekt vil være tydelig i november-målingen. Derudover ventes industrien også at sænke optimismen en smule, efter at PMI-indekset overraskede positivt i oktober. Vi har da også modtaget lidt negative signaler fra de investorbaserede barometre (såsom Sentix og ZEW), som faldt lidt tilbage i november. På den anden side har vi på det sidste også set en bedring på finansmarkederne, som varsler, at der er bedring i udsigt. Det er dog nok især påvirket af de seneste positive vaccinenyheder, som nok ikke har den store indflydelse på restriktionerne på helt kort sigt. At der kan være en stabilisering i udsigt (tidligst til næste år) bliver desuden understøttet af, at de seneste smittetal i bla. Frankrig og Tyskland har vist visse bedringstegn. Vi venter et fald i PMIcomposite indekset til 47,0 fra 50,0 i oktober.

I USA kom PMI-composite indekset flot igen og steg i oktober til 56,3, hvilket er det højeste niveau siden maj 2018. I november venter vi imidlertid at se en vis effekt af de nedlukninger og restriktioner, der trods alt også er sket i USA, om end det er i noget mindre skala end i Europa. Således ventes et fald i især servicetilliden, hvilket er blevet indikeret af aftagende forbrugertilliden. Industritilliden ventes dog også at vende næsen nedad, men blot marginalt, da de foreløbige regionale fremstillingsindeks ind til videre har peget på en stort set uændret udvikling i november.

Endelig får vi også PMI-indeks for UK, og her ventes et voldsomt fald helt ned til 43,6 i Composite indekset i november fra 52,1 i oktober, hvilket afspejler at landet er blevet ramt hårdere end USA og euroområdet af de seneste nedlukningstiltag.

Derudover er det en lidt stille uge, som er præget af Thanksgiving-stilhed i USA på torsdag og fredag. Fra USA får vi CB-forbrugertillid tirsdag og ordretal og privatforbrugstal onsdag. Euroområdet byder ind med ESI-barometer fredag, hvor vi dog forud for dette tirsdag modtager fransk INSEE-barometer og tysk Ifo-barometer. Ugen vil derudover kunne indeholde fornyet fokus på brexit-forhandlingerne som efterhånden bør spidse til.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

20.11.2020

Forbrugertilliden i euroområdet ventes at tage et nyt dyk i november, trukket ned af de nye virusrelaterede restriktioner og nedlukninger.

I den forbindelse har vi i den seneste tid også set et accelererende antal covid-19-relaterede dødsfald, som i november er kommet op tæt på niveauet fra da det så værst ud i foråret. På den positive side har vi dog stadig lave renter, faldende inflation, øget udlånsvækst blandt husholdningerne samt forlængelser af diverse støtteordninger til arbejdsmarkedet i flere lande, som kan medvirke til at afbøde et større fald i tilliden. De seneste mere positive nyheder på vaccinefronten, som medvirkede til et markant løft på aktiemarkederne, har dog næppe nået at løfte tilliden i denne omgang. På linje med konsensus venter vi således et fald i forbrugertilliden fra -15,5 til -18,0. Endvidere går ECB-chef Lagarde også på talerstolen igen, hvor vi dog ikke ændrer nogen banebrydende ændringer i den seneste tids meldinger om, at yderligere stimulans er på vej til december.

Vi får også tal for forbrugertilliden i Danmark for november, der i forrige måned bød på en lille positiv overraskelse, som vi dog mener i vid udstrækning skulle tilskrives et

løft fra udbetalingen af feriepengene. Vi mener imidlertid, at covid-19 vil være den dominerende faktor for forbrugertilliden, hvor den tæt ved totale nedlukning af store dele af Nordjylland sammen med den aktuelle mink-relaterede politiske uro også kan spille ind, om end en del af svarene formentligt vil være indløbet før dette tog fart. Det betyder dog også, at en eventuel positiv effekt fra den seneste tids vaccineoptimisme heller ikke vil skinne igennem i tallene. Vi venter således et fald i forbrugertilliden fra -6,2 til - 9,0 i november. Der kommer endvidere friske tal for lønmodtagerbeskæftigelsen for september. De nye restriktioner har dog ikke for alvor ramt i september, men virksomhedernes beskæftigelsesforventninger har været faldende de seneste måneder. På den baggrund venter vi, at fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen vil aftage yderligere til omkring 3.000 personer i september. Vi får også oktober-opgørelsen af industriens investeringsforventninger, hvor den forrige opgørelse fra marts stadig viste optimisme med en forventet investeringsvækst på 8% i år. Dog var tæt ved halvdelen af svarene her indsamlet før indførelsen af covid-19-restriktionerne, og vi venter, at der vil være et mere tydeligt negativt islæt fra virusudbruddet i denne omgang.

Konsensus venter, at detailsalget i Storbritannien faldt med -0,3% m/m i oktober, men vi ville ikke blive overrasket over et lidt større fald.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

19.11.2020

Igen i dag er der ikke de helt store nøgletal på programmet, men vi får da lidt fra USA. Her offentliggøres salget af eksisterende boliger for oktober.

På linje med udviklingen i NAHB-indekset har der været tale om helt uventet stor fremgang i salget de seneste måneder ikke mindst i september. Der ventes dog et lille fald i oktober, og dermed det første fald i fem måneder. Det er lidt i kontrast med den stærke udvikling i NAHB, men er blevet indikeret mest tydeligt af opgørelsen af verserende bolighandler, som er faldet. Derudover får vi en opdatering af ugestatistikken over nye ledige; denne gang for sidste uge hvor antallet af nye ledige på overførselsindkomst ventes at krybe ned tæt på 700.000 personer.

Euroområdet byder ind med en opgørelse over byggeaktiviteten i september, og så har vi en ny række af taler fra medlemmer af ECB’s Styrelsesråd. I den forbindelse skal ECB-chef Lagarde deltage i høring om pengepolitikken i EU-Parlamentet. Hun har dog ”optrådt” en del på det sidste, og det er usandsynligt at vi modtager meget nyt fra hende i denne omgang.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

18.11.2020

Det er småt med de helt store nøgletal i dag, hvor investorerne nok også fortsat vil have fokus på at opveje de kortsigtede negative økonomiske effekter fra den aktuelle smittebølge og nye restriktioner bl.a. i USA over for de mere positive aspekter på mellemlangt sigt fra den seneste tids gunstige signaler på vaccinefronten.

I USA er dagens nøgletal koncentreret til boligmarkedet i form af realkreditansøgninger, påbegyndt boligbyggeri samt byggetilladelser. Boligmarkedet har været et lyspunkt under krisen, hvor udviklingen i antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb den seneste tid dog har indikeret en mulig top i denne omgang, og vi vil naturligvis holde øje med om det bliver bekræftet i dagens tal. Byggesektoren har dog formentligt stadig nogle ben at gå på, som også understreget af gårsdagens stigning i byggetilliden, og der ventes således stigninger i både byggeriet og i tilladelserne i oktober. Endvidere er der også en stribe Fed-taler på programmet i aften, hvor der vil blive spejdet efter signaler om hvor bekymrede Fed er over for det kritiske smittebillede, og om det kan give anledning til ny stimulans.

Bilsalget i euroområdet bremsede formentligt op i oktober, hvor et fald på 4,0% y/y virker sandsynligt efter fremgangen på 3,1% y/y måneden før. Overordnet set er bilsalget stadig nedtrykt i forhold til sit før-virus niveau. Den endelige opgørelse af inflationen i oktober ventes uændret på -0,3%.

Den britiske forbrugerprisinflation ventes at have holdt sig uændret på 0,5%, om end med en lille risiko på opsiden fra fødevarepriserne. Kerneinflationen ventes uændret på 1,3%.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

17.11.2020

I dag er den vigtigste nøgletalsdag i USA.

Vi får i detailsalg for oktober, som måneden før lidt overraskende steg i det højeste tempo i tre måneder. Muligvis var der tale om en vis effekt af, at den nye forhøjede arbejdsløshedsunderstøttelse trådte i kraft oven på hullet, der opstod efter at den første og større hjælpepakke var udløbet. I oktober ventes salget fortsat at stige, men i noget langsommere tempo. Smitteudfordringen er steget, og diverse mobilitetsmålinger viser, at det har berørt områder såsom restauranter. Forbrugertilliden peger også stadig på mere afdæmpet forbrug, så vi forventer, at fremgangen modereres i både det samlede detailsalg samt i kernesalget (den såkaldte ”Control Group”), som typisk er mere sigende for udviklingen i privatforbruget. Ugeopgørelser over salget hos større forretningskæder har også peget på moderation (se figur), og antyder endda risiko for fald i salget. Vi får også industriproduktionen for oktober. I september skuffede produktionen med et uventet fald, hvilket dog især så ud til at være trukket af en vis midlertidig opbremsning i momentum inden for de kategorier, som især nød godt af genåbningen af økonomien over sommeren.

Som antydet af detailsalget var der fortsat en rimelig gunstig efterspørgsel efter varer fra husholdningerne, samtidig med at vi har set gennemgående lave lagerbeholdninger. Det bør fortsat understøtte produktionen, og der ventes en markant bedring i oktober, der bør mere end opveje det lidt skuffende fald i september. ISM’s fremstillingsindeks er da også steget til nyt højeste niveau siden 2018, mens antallet af arbejdstimer lagt i industrien mere konkret er steget en smule i oktober (se figur). NAHB offentliggør sit byggetillidsindeks for november. Byggetilliden har overrasket positivt igen og igen siden bunden i april og satte dermed uventet ny historisk rekord i oktober-målingen. Dette forklares fortsat primært af stadig nye lave re-kordniveauer for realkreditrenterne, kombineret med en øget efterspørgsel efter huse i kølvandet på ”hjemmearbejde”-bølgen relateret til covid-19-pandemien. Godt nok er realkreditrenterne fortsat nedad i begyndelsen af november, men de seneste real-kreditansøgninger i forbindelse med boligkøb har dog peget på en vis moderation i aktiviteten (se figur). Derudover har der været meldt ud om begrænsende ressourcer inden for byggematerialer, arbejdskraft og byggegrunde. Således venter konsensus (igen) at byggetilliden flader ud i november, om end vi ser mulighed for lille fald.

Derudover byder tirsdagen på norsk BNP for 3. kvartal for september samt for hele 3. kvartal, hvor der ventes en stigning i fastlands-BNP på 5,2% q/q oven på faldet på 6,3% q/q i 2. kvartal.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

16.11.2020

Der er ikke de store økonomiske nøgletal på programmet i dag.

Det eneste af interesse får vi fra USA i form af novembers første regionale aktivitetsindikator for

fremstillingssektoren fra New York Fed (Empire-indekset). Her venter markedet en stigning fra 10,5 til 13,8 om end vi måske godt kan se indekset tage et lidt højere hop opad. De regionale indeks har således en tendens til at bevæge sig mere eller mindre ens over tid, og Empire indekset stak i den henseende ud i negativ retning i oktober. En stigning til omkring de 20 burde således ikke være helt uden for rækkevidde. Under alle omstændigheder bør signaler være, at genopretningen i fremstillingssektoren stadig er intakt som følge af solid indenlandsk og eksport efterspørgsel. Der er også to Fed-taler på programmet, hvor vi vil holde øje med signaler om, hvorvidt det accelererende virusudbrud har bragt Fed tættere på yderligere stimulans eller om måske muligheden for en snarlig vaccine har ændret ved udsigterne.

Fra euroområdet er der ingen nøgletal, hvor vi må ’nøjes’ med en stribe centralbanktaler, bl.a. fra ECB-chef Lagarde. Her ventes budskabet at være på linje med de

seneste meldinger om, at risiciene for økonomien er betydelige kombineret med et tydeligt signal om, at der er mere stimulans på vej på det næste rentemøde i december.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

13.11.2020

Fra USA får vi University of Michigans foreløbige forbrugertillidsindeks for november, hvor der ventes en ny lille stigning, som dog ikke vil ændre ved indtrykket af en fortsat temmelig nedtonet optimisme i husholdningernes.

Det er dog lidt svært at forestille sig, at tilliden ikke vil være tynget af fortsat stigende Covid-19-smitte, kombineret med øget usikkerhed op til præsidentvalget. Aktiemarkederne tog også en tur ned i slutningen af oktober, men har dog bedret sig siden. På den positive side er renterne faldet og boligpriserne steget. Bloombergs ugentlig tillidsopgørelse har grundlæggende været stabil, og konsensus ser ingen grund til at Michigan-tilliden ikke nogenlunde skal følge denne. Vi hælder dog til, at bekymringer i forbindelse med virus og valg kan tynge målingen. Herudover har vi også en enkelt Fed-tal på programmet.

Fra euroområdet får vi anden opgørelse af BNP for 3. kvartal. Denne opgørelse er delvist interessant, da det er første gang vi får indblik i hvad der drev det solide rebound på tæt ved 13% q/q. Omvendt er der allerede tale om ’gammelt nyt’, hvor den økonomiske udvikling pt. har taget en markant drejning i en mere negativ retning i takt med virussens hærgen og de medfølgende delvise nedlukninger af flere økonomier. Vi har også to ECB-medlemmer på talerstolen.

Den foreløbige indikator for den danske BNP-vækst i 3. kvartal, vil uden tvivl vise et solidt økonomisk rebound efter forårets nedtur. Vi venter en BNP-vækst lige i underkanten af 4% q/q, som umiddelbart vil tegne et bilede af, at det V-formede opsving er intakt. Trods fremgangen vil BNP dog fortsat ligge mere end 4% under niveauet fra årets begyndelse, og set i lyset af den seneste tids nye virusudbrud må BNP-tallene siges at være lidt gammelt nyt. Givet omfanget af de virusrelaterede restriktioner herhjemme og nedlukningerne i flere af vores eksportmarkeder ser vi således risiko for, at aktiviteten vil gå i stå og måske endda i bakgear igen i de kommende måneder.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

12.11.2020

Som nævnt i går vil dagens fokus muligvis være på ECB’s igangværende årlige Forum, hvor vi i dag har virtuelle indlæg fra centralbankcheferne i Fed, ECB og BoE.

I euroområdet får vi industriproduktion for september. Her ventes en ny stigning for femte måned i streg, men på linje med august ventes stigningen at blive rimelig moderat omkring 0,8% m/m, oven på de forrige tre måneders pæne genrejsning. Stigningen har dog kun indhentet en del af det tabte under krisen, og vi skal seks år tilbage for at finde et tilsvarende lavt niveau. Den ventede stigning er blandt andet blevet indikeret af PMI-fremstillingsindekset, og ser vi blandt andet på den seneste stigning i registreringer af køretøjer, er det tydeligt at bilindustrien har gjort sit for hive produktionen op igen. Vi har imidlertid modtaget tyske, spanske franske og italienske produktionstal for september, hvor især de italienske tal skuffede forleden og peger på en risiko på nedsiden for forventningerne.

I USA offentliggøres der forbrugerprisinflationen (CPI) torsdag. Her ventes et lille fald i den årlige inflationsrate til 1,3% i oktober fra 1,4% i september. Kerneinflationen ventes samtidigt at udvikle sig fladt på 1,7% endnu en måned. Således er der tegn på, at den seneste bedring i inflationen er ved at være ved vejs ende og dermed ikke umiddelbart når tilbage på niveauet på omkring 2%, som var gældende umiddelbart før coronakrisen ramte prisudviklingen i negativ retning fra omkring februar. Vi har dog set lidt mere støtte til inflationen i inflationsforventningerne fra virksomhederne (målt i f.eks. ISM) og på finansmarkederne (se figur), hvilket peger på, at der bør være lidt mere pres opad til god i inflationsudviklingen. Ydermere modtager vi den ugentlige opgørelse over antallet af nye ledige.

Derudover byder dagen på BNP-tal fra Storbritannien og Norge angående september og 3. kvartal som helhed. Sverige offentliggør ydermere forbrugerpriser for oktober, hvor vi venter et lille fald i årlige inflationsrate.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

11.11.2020

I dag er der lavvande i kalenderen med hensyn til interessante økonomiske nøgletal, og der kan være lidt fokus på ECB’s årlige Forum, som starter i dag med en tale af ECB-chef Lagarde.

Normalt afholdes mødet i byen Sintra i Portugal. Dette møde blev især i 2019 kendt, da tidligere ECB-chef Mario Draghi her benyttede lejligheden til at slå ind på en uventet lempelig sti på egen hånd i det som efterfølgende er blevet kaldt den såkaldte ”Sintraspeech”.

Denne gang er mødet imidlertid virtuelt, men det er stadig under deltagelse af mange af de mest toneangivende centralbankchefer verden over. Titlen er ”centralbanker i en skiftende verden”, Umiddelbart ser torsdagen dog ud til at blive mere interessant, idet ud over at Lagarde skal tale igen, har vi her også taler fra Fed-chef Powell samt BoE-chef Bailey.

Blandt nøgletallene som vi dog modtager kan der være en smule opmærksomhed på realkreditansøgninger i USA for sidste uge. Ansøgninger i forbindelse med boligkøb er faldet tilbage over den seneste måned, men befinder sig dog stadig på et robust niveau. Ser man på de seneste ugers fortsat faldende realkreditrenter, bør der stadig være støtte til aktiviteten i den kommende tid.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

10.11.2020

Fra USA får vi den alternative JOLT-arbejdsmarkedsrapport samt NFIB-aktivitetsindekset.

JOLT-rapporten ventes at byde på en flad udvikling i antallet af jobopslag i september, hvormed det altså ser ud til at bedringen over sommeren er bremset op. Modsat har NFIB-indekset vist et rigtig fint rebound i ansættelsesplanerne blandt de mindre virksomheder, men vi forventer en vis moderation i oktober-målingen. Det er i overensstemmelse med, at vi venter et lille fald i det overordnede NFIB-indeks.

Fra euroområdet får vi det tyske ZEW-indeks. Indekset faldt i oktober, og baseret på den meget svage udvikling på aktiemarkederne sidste måned samt den hastige udbredelse af nedlukninger venter vi et pænt fald fra 56,1 til omkring 45 i november – det laveste niveau siden april. Bemærk at undersøgelsen ikke vil reflektere de seneste nyheder om valgresultatet i USA. Vi får også tal for industriproduktionen i Frankrig, hvor der ventes en ny om end mere afdæmpet stigning på 0,7% m/m i september.

I Storbritannien ventes afviklingen af orlovsordningerne at have ført til en betydeligt stigning i ledigheden i september. Da den officielle ledighedsstatistik måler den gennemsnitlige ledighedsændring over tre måneder vil den dog formentligt vise en lidt mere begrænset stigning i ledigheden i perioden fra juni til september på i omegnen af 145.000, der vil trække ledighedsprocenten op fra 4,5% til 4,7%.

De danske forbrugerpriser ventes at være steget med 0,3% m/m i oktober. Årsvæksten ventes imidlertid at være aftaget fra 0,6% til 0,5%, hvormed det fortsat er meget svært at få øje på nogen form for øget prispres i økonomien.

Vi får også inflationstal fra Norge, hvor vi venter at få bekræftet at kerneinflationen har toppet i denne omgang. Grundet basiseffekter venter vi dog en mulig lille stigning i kerneinflationen fra 3,3% til 3,4% i oktober, men i takt med at effekten af den tidligere svækkelse af NOK falder bort venter vi at den vil falde markant i den kommende tid.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

09.11.2020

Fra euroområdet modtager vi det investorbaserede Sentix-barometer.

Her ventes et lille fald i november-målingen, og det er i så fald anden måned i streg med et lille fald, hvilket antyder at rebound’et over sommeren er kommet til vejs ende i denne omgang. Denne udvikling er blevet indikeret af udviklingen på aktiemarkederne samt i de generelle finansielle betingelser på finansmarkederne, såsom diverse kredit-spreads, herunder EUR-periferilande-spreads. Økonomiske udfordringer i kølvandet på den anden smittebølge i Europa kan meget vel tynge optimismen yderligere i de kommende par måneder, men investortilliden kan få yderligere støtte fra nye støtteinitiativer, herunder fra centralbankerne i december. Derudover har vi en tale fra ECB’s Mersch og Bank of France offentliggør sit erhvervsbarometer for oktober.

I USA vil der udover valget kunne være en smule opmærksomhed på opgørelsen af misligholdte realkreditlån i 3. kvartal, efter af disse bragede i vejret i rekordtempo i 2. kvartal til 8,2% - det højeste niveau siden 2011.

Herhjemme byder dagen på tal for udenrigshandlen med varer og tjenester for henholdsvis september og 3. kvartal. Vi venter stort set uændret varehandelsoverskud samt en lille stigning på tjenestebalancen i september. Det ændrer dog ikke på at det samlede bidrag til BNP-væksten i 3. kvartal vil være negativt. Vi får BNP-indikator for 3. kvartal på fredag.

Ellers er det en uge hvor opmærksomheden fortsat vil kredse om præsidentvalget i USA og de mulige økonomiske følger. Derudover har vi onsdag-torsdag afholdelsen af det vigtige ECB-Forum, hvor centralbankcheferne fra Fed, ECB og BoE alle skal tale om torsdagen. Blandt nøgletallene får vi fra USA forbrugerpriser for oktober (torsdag), Michigan-forbrugertillid vedrørende november (fredag) og JOLT for september samt NFIB for oktober (begge tirsdag). Euroområdet kommer med tal for industriproduktionen i september (torsdag).

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

06.11.2020

I USA er det i dag blevet tid til arbejdsmarkedsrapporten for oktober.

September-rapporten viste en lidt større nedgang end ventet i tempoet hvormed beskæftigelsen kommer tilbage oven på coronakrisen i foråret. Samtidigt er faldet i ledigheden taget lidt af, og det synes nu tydeligt, at det bliver svært at tro på et såkaldt V-formet rebound på arbejdsmarkedet. I oktober ventes beskæftigelsesfremgangen da også at tage endnu et skridt nedad (om end mindre end i september) til omkring 610.000 personer, hvilket er i overensstemmelse med at ugestatistikken over antallet af nye ledige stort set er stoppet med at falde. Til gengæld har vi set en mere lovende udvikling i antallet af fortsat ledige, som stadig falder brat, men det kan meget vel skyldes at folk melder sig helt ud af arbejdsstyrken. På den positive side er ISM’s beskæftigelsesindeks fortsat med at stige de seneste måneder, men her kan vi meget vel se en opbremsning inden længe. Derudover ventes faldet i arbejdsløsheden også at klinge yderligere af med et fald til 7,7% fra 7,9% i september, og her kan det sandsynligvis igen være på den lidt ”billige” baggrund at flere melder sig ud af arbejdsstyrken.

Fra euroområdet får vi tysk industriproduktion for september. Industriproduktionen ventes at vise en ganske pæn stigning i september, efter et lidt skuffende fald i august, som dog sandsynligvis til dels kunne henvise til sene fabriksomstillinger inden for bilindustrien. Således ventes en ekstra indhentningseffekt i september. Dog skuffede industriordrerne i september (jf. neden for).

De seneste måneder har budt på store udsving i den danske industriproduktion, som dog primært har været trukket af den volatile medicinalsektor, der pt. ser ud til at leve lidt sit eget liv. Ser man bort fra denne, har produktionen dog peget pænt opad siden maj, om end den stadig ligger ca. 4% under sit før-krise niveau. Vi venter at denne fremgang godt kan være fortsat i september, men med de forværrede udsigter for vores eksportmarkeder vil efterspørgslen efter danske varer blive ramt i den kommende tid.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

05.11.2020

Udover fortsat valgfokus, hvor afgørelsen kan tage flere dage, er der i aften er der rentemøde i USA.

Det ventes dog, at centralbanken, Fed, ikke ville foretage sig noget eller sende markante nye signaler, oven på de ting Fed allerede har gjort de seneste måneder, herunder implementeringen af den nye pengepolitiske strategi. Derudover kan Fed nok ikke nå at indregne en eventuel effekt af valget, men aktuelt ser resultatet ikke ud til at blive et politisk handlekraftigt et af slagsen. På den positive side har de økonomiske nøgletal ellers generelt udviklet sig på den positive side, herunder med flot rebound i BNP-væksten i 3. kvartal, samtidig med at erhvervsbarometrene ikke er vendt rundt og begyndt at falde, sådan som vi har set det i Europa. Men de positive udsigter må være ”skyet til” som følge af den seneste tids stigende coronavirus-smitte i både USA og i udlandet. Således ventes rentemødet at blive et vent-og-se møde, og den fremtidige sti for pengepolitikken udover smitteud-viklingen afhænger af den politiske handlekraft med hensyn til en ny finanspolitisk hjælpepakke. Inden rentemødet modtager vi den ugentlige opgørelse over antallet af nye ledige.

I euroområdet får vi detailsalgstal for september. Detailsalget er kommet flot igen ikke mindst i august. Vi har allerede modtaget tyske og spanske tal, og de skuffede begge med henholdsvis det største og det første fald over måneden siden april. Derudover er forbrugertilliden faldet tilbage fra et i forvejen lavt niveau. Men det vil nok fortsat være tilfældet, at detailhandlen er begunstiget af manglende muligheder for anden privatforbrug, herunder på rejser og serviceydelser. Vi forventer et fald i salget på 2,5% m/m, hvilket er det største fald siden skræk-faldet tilbage i april under nedlukningerne. EU-kommissionen offentliggør opdateret økonomisk forecast. Derudover modtager vi tyske fabriksordrer. Ordreindgangen steg mere end ventet i august, og der ventes en ny, men mindre, stigning i september, i overensstemmelse med de fortsat positive signaler fra industrien, herunder fra fremstillingsbarometrene.

Der er rentemøde i Bank of England (BoE). Og givet den seneste bekymrende udvikling i Covid-19-smitte og nye restriktioner, er de mere negative udsigter for økonomien blevet vakt til live. Det tynger vækstudsigterne for 4. kvartal og ind i 2021. Derudover ser BNP-væksten i 3. kvartal allerede ud til at ville skuffe i forhold til det tidligere ventede rebound, og udgangspunktet ser således ud til at være svagere end først antaget. Dertil kan lægges at brexit-forhandlingerne fortsat ikke tyder på, at vi når i mål med en fuldstændig handelsaftale i år, sådan som BoE ellers har lagt til grund. Flere medlemmer af BoE’s rentekomité har på det seneste argumenteret for at ny stimulans er på sin plads, hvis udsigterne forværres, og det må man sige er sket givet den seneste dystre corona-relaterede udvikling. Således er der nu en udbredt forventning om, at BoE skruer op for sit opkøbsprogram med GBP 100 mia. til alt GBP 845 mia. Det vil dog næppe hindre et større tilbageslag i økonomien, men kan afbøde effekten på konkurser og jobtab. Vi har også rentemøde i Norges Bank, og her venter vi ingen større ændringer, men om noget vil centralbanken slå en dueagtig tone an.

Herhjemme får vi tal for udviklingen i antallet af konkurser og tvangsauktioner i Danmark, der har været iøjnefaldende upåvirket af krisen indtil videre. Det billede venter vi ikke har ændret sig mærkbart i oktober.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

04.11.2020

Dagen i dag vil naturligvis være præget af det amerikanske præsidentvalg, som der i skrivende stund endnu ikke er fundet en vinder af.

Umiddelbart ser resultatet ud til at blive meget tættere end indikeret af meningsmålingerne, og en sejr til Trump kan ikke udelukkes. Vi ved endnu ikke hvornår et endeligt valgresultat foreligger, men der kan muligvis gå et godt stykke tid endnu før vi ved, hvem der får udleveret nøglerne til det Hvide Hus.

Fra USA får vi den alternative opgørelse over den private beskæftigelse fra ADP for oktober, hvor markederne venter en aftagende jobvækst. Vi mener dog, at den ventede fremgang på 650.000 nye jobs kan være lidt på den optimistiske side, og får vi ret kan det dæmpe forventningerne til fredagens mere vigtige arbejdsmarkedsrapport.

Vi får også ISM’s indeks uden for fremstillingssektoren, der de seneste måneder har kørt mere eller mindre sidelæns om end på et højt niveau. I oktober ventes der i markedet et lille fald til 57,5. Om noget hælder vi dog til et lidt større fald i indekset bl.a. baseret på den noget svagere forbrugertillid vi har set på det seneste, jf. figur, samt den seneste tids accelererende smittetryk. Endelig får vi den ugentlige opgørelse af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, der trods en bedring sidste uge har peget på risikoen for en top på boligmarkedet.

Fra euroområdet får vi den endelige opgørelse af PMI for servicesektoren, som vi modsat fremstillingssektoren venter kan blive nedjusteret i forhold til det ellers i forvejen svage foreløbige udfald på bare 46,2 i oktober. Det skyldes, at de senere svar til opgørelsen formentligt i højere grad vil være påvirket af det stigende smittetryk og de nye restriktioner.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

03.11.2020

Så oprandt dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg, der naturligvis bliver den altoverskyggende begivenhed, og som formentligt vil medføre en vis afventende stemning og mulig volatilitet på de finansielle markeder.

Der er da også udsigt til et nervepirrende og historiks vigtigt valg, hvor det på trods af Joe Bidens fortsat store forspring i de nationale meningsmålinger stadig ikke kan udelukkes, at Donald Trump bliver genvalgt givet det specielle valgmandssystem, om end det ikke virker sandsynligt. Der er dog fortsat tæt løb i flere af de vigtige om end mindre delstater, som var med til at give Trump den overraskende sejr i 2016, men Trump skal dog stadig bruge en langt større grad af fejl i meningsmålingerne end i 2016 for at løbe med nøglerne til det Hvide Hus igen. Kapløbet om kontrollen over Senatet, som nok er mere afgørende for de mere langsigtede økonomiske konsekvenser, er dog mere tæt, og selv om det virker mest sandsynligt med et såkaldt demokratisk ’blue sweep’, er muligheden for en splittet Kongres stadig i spil. Det store spørgsmål er imidlertid, hvornår et endeligt valgresultat vil ligge klart. Givet det historisk store antal af brevstemmer vil valgaftenen formentligt udvikle sig noget mere anderledes end normalt, da staterne har forskellige regler for at behandle og rapportere tidlige stemmer. Da brevstemmer endvidere har det med at tilgodese demokraterne, mens republikanerne forventes at dominere i de personligt afgivne stemmer, kan de tidlige resultater meget vel svinge markant i hver sin retning inden det endelige resultat ligger klart. Da de fleste svingstater ligger på østkysten, burde vi dog relativt tidligt få en nogenlunde ide om, hvor tæt et kapløb, der er tale om. Stater som Florida, Ohio og North Carolina er da også blandt dem, der allerede er begyndt at optælle brevstemmerne, så de burde begynde at annoncere resultater kort tid efter, at valgstederne er lukkede. Hvis disse ser gode ud for Biden, vil det indikere, at demokraterne er på vej mod en komfortabel sejr – også i Kongressen. Resultatet fra Florida kan således blive afgørende, for hvis Biden erklæres for vinder her, er muligheden for, at Trump kan gentage succesen fra 2016 stort set forduftet. Hvis resultatet fra disse stater imidlertid trækker i retning af Trump, vil det signalere et langt tættere valg, hvor resultatet så formentligt vil afhænge af nøglestater som Pennsylvanien og Michigan, som ikke begynder at tælle brevstemmer før på valgdagen. I tilfælde af tæt løb betyder det, at det kan tage dage eller måske uger før et endeligt resultat foreligger. Et tæt løb ville også medføre en betydelig risiko for, at enten Trump eller Biden vil anfægte resultatet, hvor bl.a. Trump har truet med at gå til højesteret. Sidst dette skete var i 2000, hvor højesteret først erklærede Bush som vinder d. 12. december. Et andet åbent spørgsmål er, hvordan markederne vil reagere på valgresultatet. Et anfægtet resultat – og den politisk usikkerhed som det vil medføre – ville formentligt slå negativt ud i markederne. Et ’blue sweep’ har længe været det mest sandsynlige udfald, og burde til dels være indpriset. Her ville udsigten til en ny stimulanspakke stige markant, som ville være positivt på den korte bane. Modsat vil Bidens agenda med øget regulering – ikke mindst af teknologisektoren – samt højere skatter og en øget indsats mod Corona med risiko for strammere restriktioner kunne virke som en dæmper på markederne. En splittet kongres - uanset hvem der sidder i det Hvide Hus – ville alt andet lige være et mere negativt scenarie på den korte bane, da udsigten til ny stimulans ville blive reduceret, mens en ren Republikansk sejr (red sweep) virker meget usandsynlig. Vi må dog indrømme, at det er svært at forudsige præcis, hvordan markederne vil reagere, hvis der findes en klar vinder – husk på den overraskende positive stemning i kølvandet på Trumps sejr i 2016 – hvor det også er muligt, at investorernes fokus vil vende tilbage på de aktuelt forværrede økonomiske udsigter, når præsidentvalget er overstået. Endelig skal det nævnes, at der også er risiko for folkelige optøjer primært i tilfælde af, at Trump ser ud til at være på vej til at tabe med en lille margin.

Nationalbankens offentliggør valutareservetal for oktober, hvor vi venter at Nationalbanken fortsat har afholdt sig fra at intervenere i markedet. Der kan dog måske være lidt ændringer i statens udenlandske låntagning, efter en USD 2 mia. stor auktion i et nyt dollarpapir i oktober, om end det kan være opvejet af afdrag på de lån, staten har optaget tidligere på året via udstedelse af udenlandske såkaldte commercial papers for tæt på DKK 100 mia.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

02.11.2020

Vi lægger ugen lidt roligt ud i dag, hvor fokus ventes at være på ISM-fremstillingsindekset fra USA.

Her ventes en lille stigning i oktober-målingen oven på det lille fald i september, og overordnet er indtrykket, at man ind til videre er i stand til at holde det genvundne niveau over sommeren. Det på trods af stigende Covid-19-smitte og usikkerhed op mod præsidentvalget krydret med udeblivelsen af en ny finanspolitisk stimulanspakke. Således har PMI-fremstillingsindekset allerede budt på en lille stigning i USA i oktober, og dermed er PMI-indekset steget seks måneder i streg siden april-bunden. Derudover har de regionale fremstillingsindeks for oktober peget ISM op i oktober. Det får støtte fra robust bilsalg samt en ordrebog som er forholdsvis stor relativt til lagerbeholdningen. På den anden side har de globale generelle finansielle betingelser peget nedad – især trukket ned af udviklingen i Europa - på det sidste, hvilket antyder at der kan ligge udfordringer forude.

Derudover får vi PMI-fremstillingsindeks fra Schweiz, Sverige og Norge for oktober, mens vi modtager revideringer af de allerede kendte foreløbige opgørelser fra euroområdet (og USA). Og så skal ECB’s Rehn tale om den forestående strategiske gennemgang af pengepolitikken i ECB.

Ellers bliver det en højspændt uge, først og fremmest med fokus på morgendagens præsidentvalg i USA. Derudover har vi rentemøde i den amerikanske centralbank torsdag, og vi får flere interessante nøgletal fra USA i form af ISM-service onsdag og arbejdsmarkedsrapport fredag. Vi har også rentemøder i Storbritannien og Norge torsdag, og derudover byder euroområdet ind med detailsalgstal torsdag. og vi får tyske fabriksordre og industriproduktion henholdsvis torsdag og fredag.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

30.10.2020

I dag er der især fokus på nye nøgletal fra euroområdet.

Eurostat offentliggør således sit første bud på BNP-væksten i 3. kvartal. Der ventes et stærkt rebound i væksten oven på rekord-faldet på 11,8% q/q i 2. kvartal, i overensstemmelse med at økonomierne genåbnede og vi har set et stærkt opsving i industriproduktion samt detailsalg i både juli og september. Givet at niveauerne for disse blot holder sig uændret i oktober, peger de to hårde nøgletal isoleret set på, at BNPvæksten vil indhente alt det tabte fra 2. kvartal. Men helt så godt er det desværre nok ikke gået, hvilket også er blevet indikeret af, at diverse økonomiske barometre ikke reboundede specielt stærkt i 3. kvartal. Forklaringen skal fortrinsvist findes i, at servicesektoren fortsat har haft det temmelig hårdt, samtidigt med at investeringslysten givet har været tilbageholdende som følge af de usikre udsigter angående smitteudvikling og restriktioner. Således venter vi, at BNP-væksten vil komme ud omkring 8% q/q, og med de stadig mere nedtonede udsigter for 4. kvartal under-streger det, at det vil tage lang tid endnu at indhente det tabte niveau for bruttonationalproduktet. Derudover venter vi blot en ny lille stigning i arbejdsløshedsraten til 8,2% i september fra 8,1% i august. De seneste indikatorer peger på, at ledigheden vil stige i et lidt langsommere tempo i september, mens de nationale ledighedsstatistikker vi allerede har modtaget fra Tyskland og Spanien stadig peger på små fald i den faktiske ledighedsudvikling i september. Vi får også tal for forbrugerpriserne i oktober. Den årlige inflationsrate har vist en overraskende svag udvikling de seneste par måneder, og nåede i september ned i -0,3%, samtidig med at kerneinflationen faldt til historisk lave 0,2%. Vi har dog set små tegn på, at det seneste inflationsfald vil bremse op, herunder fra virksomhedernes outputpriser (jf. figur) samt mindre stigninger i energipriserne. Således kan vi se en lille tendens til stigning inden for servicepriser, som især har ligget bag de seneste måneders inflationsfald. Vi venter en lille stigning i inflationen til -0,2% i oktober og i kerneinflationen til 0,3%. Tyske forbrugerpriser steg da også lidt mere end ventet i oktober (jf. neden for). Derudover modtager vi tysk detailsalg for september, som ventes at falde tilbage oven på de to forrige måneders stigninger.

USA byder ind med offentliggørelsen af personligt forbrug for september, hvor blot der ventes en lille stigning, og mere interessant så ventes kerneforbrugsdeflatoren (PCE-Core) at tikke endnu en tand i vejret til 1,7% y/y i september fra 1,6% y/y i august.

Herhjemme modtager tal for arbejdsløsheden i september, hvor vi venter et lille fald til 4,7% ned fra 4,9% i august.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

29.10.2020

I dag er der rentemøde i ECB. Siden sidste rentemøde har er der blandt Styringsrådets medlemmer i stigende grad er blevet udtryk bekymring og nævnt mulighed for at foretage nye stimulansindgreb om nødvendigt.

Vi kan da også se, at både renterne og de implicitte forventninger til ECB’s indlånsrente er faldet. Vi er dog i tvivl om, at ECB vil bringe renteinstrumentet i spil igen, men faldet i de implicitte renteforventninger skal nok også ses som et udtryk for markedernes generelle forventninger til behovet for ny ECB-stimulans. Således synes markedsforventningerne til ECB ikke længere at være om der kommer ny stimulans, men nærmere hvornår og hvordan. Vi kan dog godt være i tvivl om, hvorvidt der allerede vil blive handlet på dette rentemøde. I øjeblikket synes det oplagt, at ECB kommer til at foretage ny stimulansindgreb inden årets udgang, og umiddelbart synes det mest indlysende at benytte de to igangværende værktøjer; TLTROIII-likviditetstildelinger og/eller PEPP-opkøbsprogrammet. Om noget hælder vi til, at ECB ikke ændrer det store i dag, men vælger at flage sandsynlige nye tiltag i december, hvor ECB også kommer med en frisk prognose for vækst og inflation. Endelig vil der på rentemødet også blive lyttet ind på eventuelt nyt fra Lagarde angående ECB’s egen pengepolitisk-strategiske gennemgang indeholdende en mulig ændring af inflationsmålsætningen. Internt i ECB synes flere at ønske, at processen bliver accelereret, ikke mindst efter at Fed for nyligt ændrede sin, og inflation og inflationsforventninger har udviklet sig faretruende lavt (se figur). Derudover får vi EU-Kommissionens økonomiske ESI-barometer for oktober. Dette er steget lidt mere end ventet de seneste par måneder, men har dog heller ikke vist helt samme bedring oven på coronakrisedykket i foråret som erhvervsbarometrene fra f.eks. PMI. Det skyldes især, at helingen i forbrugertilliden har haltet noget bagefter. Til gengæld er ESI steget konstant de seneste fem måneder men langsommere end PMI, som dog toppede allerede i juli. Der ventes et fald i ESI i oktober, og det vil bekræfte indtrykket af, at opsvinget mister kraft i 4. kvartal. Faldet i ESI ventes især at være trukket af svækket tillid i servicesektoren, som følge af de nye smittestigninger, kombineret med fald i forbrugertilliden. Endelig får vi også tyske ledighedstal for oktober, hvor der ventes et nyt lille fald.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)

28.10.2020

Der er ikke de helt store nøgletal på programmet i dag, hvor vi i stedet ser frem mod morgendagens rentemøde i ECB.

Der er også rentemøde i den japanske cen-tralbank i nat, hvor der dog ikke ventes ændringer i pengepolitikken, men med fortsat fokus på krisestøttetiltag bl.a. i form af massive opkøb af virksomhedernes gæld samt indførelsen af faciliteter, der gør det nemmere for mindre virksomheder at låne penge.

I USA kan der dog være lidt fokus på den ugentlige opgørelse over antallet af ansøg-ninger om realkreditlån til huskøb, der er faldet de seneste fire uger i træk. Fortsæt-ter denne tendens kan det være et signal om at toppen for den ellers hidtil meget solide udvikling på boligmarkedet kan være nået. Endvidere ventes den første opgørelse af handelsbalancen at vise en udvidelse af underskuddet i september, trukket af en stærkere udvikling i importen end i eksporten. Endelig er der en enkelt Fed-tale på programmet, som er den sidste inden rentemødet på torsdag i næste uge.

Fra euroområdet får vi tal for forbrugertilliden i Frankrig, som ventes at være negativt påvirket af det fornyede virusudbrud, til trods for, at den seneste runde af mar-kante stramninger af restriktionerne bl.a. i form af udgangsforbud for tæt ved 2/3 af befolkningen formentligt ikke vil have nået at spille ind endnu.

Vi får detailsalgstal fra Norge og Sverige, hvor vi for førstnævntes vedkommende venter en stigning på 0,6% m/m i september efter det overraskende store fald på tæt ved 5% m/m i august. Der findes ingen konsensusskøn for Sverige, som vi så til gen-gæld også får den såkaldte økonomiske tendensindikator (ETI) for oktober fra. ETI steg pænt i september, men vi venter en noget mere sidelæns bevægelse i denne omgang, hvor det forstærkede virusudbrud i Europa holder udviklingen skak.

Læs hele Morgenmeldingen fra vores økonomer (pdf)