10.06.2020
Dagens hovedbegivenhed bliver rentemødet i den amerikanske centralbank (Fed).
Som udgangspunkt ventes der ikke vedtaget nogen nye tiltag. For det første er tilstanden på finansmarkederne blevet stabiliseret. For det andet er renterne lave herunder også for virksomheder og husholdninger, hvor bl.a. realkreditrenterne er faldet igen til nye rekordlave niveauer. Fed’s opkøbstempo er stilnet lidt af siden ugerne, hvor Covid-19 pandemien for alvor fik fat (se figur). Således vil Fed’s fokus sandsynligvis fortsat især være på udrulningen af diverse nød-lånefaciliteter, hvor der ind til videre har været sparsom aktivitet i forhold til målet om at ’booste’ udlånet til ikkefinansielle virksomheder og husholdninger med op til USD 2.300 mia. i fase to af pandemiplanen. Der kan dog være fokus på, om Fed fortsat diskuterer en mulig omlægning af værktøjerne for at opnå en bedre styring af renterne og rentekurven. På det forrige rentemøde i april diskuterede rente-komitéen flere muligheder, herunder eksplicit rentekurve-kontrol (som i Japan), styrket forward guidance samt øgede aktivopkøb. Der var imidlertid ingen umiddelbare konklusioner, men det fremgik dog, at der synes at være enighed om ikke at sætte de korte renter ned under 0%. Det er da heller ikke ud til at være en akut udfordring. En højere grad af styring af den lange ende af rentekurven kan dog være ønskelig, især hvis markederne pludselig ser en tendens til, at Fed sænker paraderne og mindsker lempelsesstøtten, som risikerer at udløse en ny ”taper tantrum” med stærkt stigende lange renter til følge, som vi så det i 2013. Endelig bliver det interessant at se Fed’s opdaterede makroøkonomiske prognose, efter at den blev sat på hold i marts pga. pandemiens uforudseelighed på daværende tidspunkt. At inflationen fortsat er under pres nedad i kølvandet på corona-krisen ventes synliggjort onsdag. Her ventes den årlige forbrugerprisinflation at vise et nyt fald til 0,2% fra forrige 0,3%. Det vil dog ikke være et lige så dramatisk som i de foregående to måneder, hvor energipriserne især trak ned. Derudover ventes kerneinflationen også at falde en tand til 1,3% y/y i maj fra 1,4% i april, hvormed inflationen er nede på et nyt laveste niveau siden 2011. De seneste tre måneders udvikling kan ses som første-runde effekten i kølvandet på krisen. Den seneste stabilisering oven på det store chok giver en vis mulighed for en korrektion op i inflationen de efterfølgende måneder. Således har husholdningernes samt virksomhedernes vurdering af prisudviklingen vist tegn på stabilisering. I 2. halvår bliver det spændende at se, i hvilken udstrækning der etablerer sig et mere varigt tryk nedad på prisudviklingen, i fald at de massive jobtab viser sig at have mere permanent karakter.
