20.01.2021
Fra USA får vi NAHB’s byggetillidsindeks for januar, der i december faldt tilbage fra rekordniveauet måneden før. Det blev tilskrevet stigende priser/omkostninger og
Konsensus venter fortsat en lille stigning på 50.000 i beskæftigelsen, men skønnene i opgørelsen svinger fra -400.000 til 250.000 beskæftigede. Baseret på udviklingen i ADP-beskæftigelsen samt beskæftigelsesindeksene i ISMopgørelserne hælder vi dog mest til at beskæftigelsen vil være faldet i december, om end vores model har haft tendens til at undervurdere den faktiske udvikling de seneste måneder (den ramte dog plet i november). Om vi har ret eller ej, så vil der med stor sandsynlighed være tale om den svageste udvikling siden katastrofeopbremsningen i foråret, og vi venter, at ledigheden vil stige for første gang siden april, med udsigt til yderligere svagheder i den kommende tid.
Vi venter også en stigning i ledigheden i euroområdet fra 8,4% til 8,5% i november, hvor det reelle ledighedsniveau dog fortsat er sløret af orlovsordninger i mange eurolande. Herudover ventes de markante nedlukninger at have givet anledning til et massivt dyk i det franske privatforbrug i november, hvor også fransk industriproduktion ventes at have gået imod den generelle trend med et fald. Modsat ses den tyske industriproduktion at være steget pænt i november som indikeret af en overraskende stærk udvikling i fabriksordrerne.
Herhjemme ventes industriproduktionen at være steget i november, efter et fald på hele -5,6% måneden før, som dog primært var drevet af den volatile medicinalindustri. Bedringen i ledigheden ventes at være gået i stå i november, med en uændret arbejdsløshedsrate på 4,6%. Danmark Statistiks timelige opgørelse af konkursbegæringerne peger på risiko for en kraftig stigning i konkurserne i december.
07.01.2021
Dagen byder på en række nøgletal for euroområdet, herunder forbrugerprisinflationen for december, hvor der ventes en lille stigning i den årlige inflationsrate til -0,2% fra forrige -0,3%.
Det skyldes især stigende energipriser, og kerneinflationen ventes således uændret på 0,2% y/y. Vi har dog allerede modtaget nationale tal for Tyskland, Frankrig og Spanien som peger lidt nedad efter lidt skuffende svage tal for Tyskland og Frankrig. Men derudover har diverse mål for inflationsforventningerne blandt virksomheder, forbrugere og på rentemarkederne peget opad for inflationen i den kommende tid. Derudover offentliggøres der detailsalgstal for november, og her ventes umiddelbart et stort fald på over 3% m/m. Men vi har modtaget tegn på, at det nok ikke bliver helt så slemt, idet tysk detailsalg højst overraskende viste en stigning i november, mens det spanske viste det ventede dyk. Således har de tiltagende restriktioner tilsyneladende ikke haft ligeså negativ effekt på salget som eksempelvis diverse mobilitetsindeks havde antydet. Derudover modtager vi EU-Kommissionen økonomiske ESI-barometer, som i december ventes at spejle udviklingen allerede set i PMI med en ventet lille stigning. Endelig modtager vi tyske fabriksordre for november. Her ventes et lille fald oven på den uventede stigning i oktober. Der vil i så fald være tale om det første fald i ordrerne siden det markant dyk i april. Ordreaktiviteten er tilbage til før-coronakrise-niveau og PMI’s ordreindeks er stadig robust, hvilket ikke antyder større tilbageslag for industrien lige nu.
USA offentliggør ISM’s serviceindeks for december, og her ventes blot et nyt mindre fald til stadig robuste 54,5, men det må ventes Covid-smitteudviklingen må virke mere begrænsende for fremgangen i servicesektoren. Derudover modtager vi opgørelsen af antallet af nye ledige på overførselsindkomst i sidste uge, hvor der ventes en mindre stigning.
06.01.2021
I USA vil fokus nok primært være rettet mod senatsvalget i Georgia, som stadig er for tæt til at vinderne kan annonceres. Det er også i dag, at Kongressen skal godkende resultatet af præsidentvalget, som kan byde på konfrontationer som følge af Trump og visse af hans partifælles mulige modstand. Vi får også den alternative arbejdsmarkedsrapport fra ADP, der dog længe ikke været nogen synderlig god guide til fredagens arbejdsmarkedsrapport, men aftager den private beskæftigelsesvækst som ventet til bare 63.000 i december, vil det formentligt underbygge markedets forventninger om et tilsvarende svagt udfald i fredagens tal. Vi får også referatet fra det seneste Fed-møde, hvor centralbanken bl.a. meldte ud, at den vil fortsætte med at opkøbe værdipapirer i samme tempo (USD 120 mia./måned) indtil man ser betydelige fremskridt på vejen mod fuld beskæftigelse og prisstabilitet. Markedet vil formentligt lede i referatet efter en nærmere præcisering af disse punkter, men vi venter dog, at
Fed vil foretrække at holde sig til åbne og kvalitative mål, som vil give en større grad af fleksibilitet i pengepolitikken. Endelig får vi antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, der denne gang dækker over to uger, som er en timelig indikator for aktiviteten på boligmarkedet – vi venter en mere eller mindre flad udvikling.
Fra euroområdet får vi de endelige PMI-tal for servicesektoren, hvor det bliver interessant at se, om de sidst ankomne svar peger på en lidt større grad af virusbekymring. Vi får også fransk forbrugertillid, der ventes at være faldet en smule i december, samt franske forbrugerpriser, hvor inflationen ventes uændret på 0,2% i december.
Erhvervstilliden i Danmark ventes at vise visse tegn på opbremsning i december, trukket af service- og detailsektoren, mens industriens og byggeriets konjunkturbarometre nok har udviklet sig mere positivt. En stor del af svarene vil dog være indsamlet før den mere markante nedlukning af økonomien fandt sted, og vi skal derfor formentligt vente til januar-tallene for at få et billede af, hvor hårdt disse rammer økonomien.
05.01.2021
Således er præsident Trump senest kommet i dårligt lys, i forbindelse med hans nylige telefonopkald, hvor han forsøgte at få delstatens øverste republikanske valgansvarlige til at omgøre resultatet af præsidentvalget i delstaten inden omvalget. Derudover offentliggør USA ISM’s fremstillingsindeks for december, og her ventes et nyt mindre fald, som bør understrege at indekset toppede i oktober, idet smittestigningen så småt tager toppen af aktivitetsvæksten. Det er allerede blevet indikeret af små fald i diverse regionale fremstillingsbarometre for december. Dog bør effekten være tydeligst i servicesektoren, og ser vi på de globale finansielle betingelser har de udviklet sig mere stabilt – hjulpet af en vis vaccineoptimisme - på det seneste, hvilket bør understøtte tilliden i fremstillingssektoren. Derudover er ordreniveauet fortsat højt relativt til lagrene, og bilsalget ventes at være steget en tand i december, hvilket vi også får tal for i dag.
Derudover indeholder tirsdagen tyske detailsalgstal for november, hvor der ventes et fald samt tyske og spanske ledighedstal for december hvor der ventes stigninger. Dertil kan lægges offentliggørelse af pengemængde- og kreditvækst i euroområdet for november. Herhjemme modtager vi tal for valutareserven i december.
Ellers er det en interessant uge som fra USA indeholder ISM’s serviceindeks for december torsdag samt arbejdsmarkedsrapport for december på fredag. Euroområdet byder ind med forbrugerpriser for december på torsdag samt arbejdsløshed for november på fredag.
18.12.2020
Blandt nøgletallene kan der være lidt fokus på det tyske Ifo-barometer for december, hvor der ventes en mere eller mindre stabil udvikling oven på de forrige to måneders tilbagefald. Her ventes forventningsindekset at trække opad, mens de aktuelle vurderinger bør blive hæmmet af den seneste række af optrappede restriktioner. lille stigning i virksomhedernes tillid. Både tysk PMI-indeks og ZEW-barometer har dog peget på muligheden for en stigning i december.
Derudover byder dagen på forbrugertillid og detailsalg fra Storbritannien, hvor detailsalget ventes at falde markant i november som følge af øgede restriktioner, og dette er allerede blevet antydet af et fald i forbrugertilliden for november. Forbrugertillidsindekset for december blev offentliggjort til morgen og viste imidlertid en noget større stigning end ventet oven på de forrige to måneders pæne fald. Det kan meget vel skyldes øget vaccine-optimisme, idet den britiske udrulning jo startede ekstra tidligt.
17.12.2020
Der ventes dog et fald fra 853k til 815k i dagens tal, som dog i vores øjne skal tilskrives sæsonmæssige forstyrrelser snarere end et brud med den stigende tendens, og risikoen for et fald i beskæftigelsen i december er betydelig. Aktivitets-indikatoren fra Philadelphia Fed ventes at være faldet i december, som vil indikere et lille tab af momentum i aktiviteten, om end der ikke er tale om faretruende signaler. Der ventes små stigninger i både byggetilladelserne og boligbyggeriet i november, som vil pege på, at byggesektoren indtil videre fortsatte med at udgøre et solidt fundament for økonomien.
Årsvæksten i bilsalget i euroområdet ventes at falde i november fra forrige måneds -7,8%.
Ledigheden i Sverige ventes at være steget fra 8,6% til 8,8%.
Ellers byder dagen rentemøder i hhv. England, Schweiz, Norge og i nat Japan. Fælles for dem alle er, at vi ikke venter ændringer i pengepolitikken på årets sidste møde. Det bliver dog interessant at se, om udsigten til udrulningen af en vaccine giver anledning til lidt lysere udsigter for økonomien til næste år. For Bank of Englands vedkommende kunne et sammenbrud i brexit-forhandlingerne muligvis have ført til et lempelses indgreb, men da udfaldet af disse stadig står hen i det uvisse vil banken med stor sandsynlighed holde krudtet tørt. For Norges Banks vedkommende tror vi godt, at de positive vaccinenyheder kan føre til, at bankens rentesti vil blive løftet lidt, således at den først renteforhøjelse vil blive signaleret 1-2 kvartaler tidligere end hidtil signaleret.
16.12.2020
På forhånd har Fed og medlemmerne af rentekomitéen været sparsomme med signaler på muligheden for nye stimulanstiltag på mødet. Men Fed har klart flaget et behov for finanspolitisk støtte, og finansmarkederne har ind til videre ikke reageret speciel uroligt på manglende stimulanslovning fra Fed. Dertil hører da også, at statsrenterne fortsat befinder sig på lave niveauer og realkreditrenterne på rekordlave niveauer i kølvandet på QE indsatsen i foråret. Derfor er der ikke nok ikke det store behov for en øget indsats på obligationsopkøb (QE). Vi tror dog ikke, at Fed melder sig helt ud af kampen, da vi er blevet lovet nyt om Fed’s opkøbsstrategi (QE). I den forbindelse ser vi en vis sandsynlighed for, at Fed melder en ny ”guidance” ud på opkøbsprogrammet, som Fed ind til videre har annonceret vil køre videre i det nuværende tempo (ca. USD 120 mia.) i ”de kommende måneder”. Her kan vi meget vel få en flagning af en noget længere varighed af programmet; eventuelt betinget af opnåelse af pengepolitiske mål. Derudover er det blevet diskuteret, om Fed kunne finde på at koncentrere sit opkøbsfokus på papirer med lang varighed. USA offentliggør detailsalg for november, hvor der ventes et fald efter at salget gik næsten i stå i oktober. Det skyldes især et allerede konstateret fald i bilsalget. Salget fra de større forretningskæder har dog også peget yderligere nedad. Således ventes der en mere eller mindre sidelæns udvikling i kernedetailsalget i november. Den seneste Covid-19-smitteudvikling og de medfølgende restriktioner udgør en stor del af forklaringen, og vi har da også set fald i forbrugertillidsmålingerne i november. Vi får også NAHB’s byggetillidsindeks for december. I november steg indekset uventet til et nyt historisk højdepunkt, især hjulpet af de lave realkreditrenter. I december ventes et mindre tilbagefald, som også er blevet antydet af realkreditansøgninger i forbindelse med boligkøb. Der en nok en vis bremse på mobiliteten i befolkningen som følge af smitteudviklingen, som sammen med ressourcemanglen kan bremse aktiviteten.
Euroområdet byder på Markits PMI-indeks for december, og her er spørgsmålet om den seneste moderation vil fortsætte i lyset af den fortsat bekymrende covid-19-smitteudvikling samt medfølgende restriktioner. Dog har vi set en vis bedring i smitteudviklingen i løbet af november, som kan holde de værste bekymringer fra døren. Deroverfor udestår spørgsmålet i hvilket omfang den seneste række af positive vaccinenyheder vil kunne støtte udviklingen i PMI? Vi har således set en bedring i de finansielle betingelser, herunder også i aktiekurser samt diverse kreditspænd. Det har allerede givet sig til udtryk i en stigning i det investorbaserede Sentix-barometer, hvor især fremtidsforventningerne trak opad. PMI ventes dog ikke lige så positivt påvirket af optimismen om fremtiden, og vi ser derudover, at servicesektoren stadig vil trækkes med restriktioner og lavere mobilitet, samtidig med at fremstillingssektoren så småt også bør vise tydeligere tegn på også at blive ramt af den nye smittebølge over efteråret.
Således venter vi et om end begrænset fald i PMI Composite fra 45,3 til 45,0 i december, både trukket ned af fremstilling og service.
Vi får også PMI-indeks i UK og USA, hvor der ventes henholdsvis små stigninger og små fald for december.
15.12.2020
ISM’s fremstillingsindeks ser da også ud til at være toppet med et fald i november, men holder et flot niveau, herunder som følge af et produktionsindeks som holder sig over 60 (se figur). Dog viste den nylige arbejdsmarkedsrapport at antallet af timer lagt i industrien i november faldt tilbage, og det peger på en flad udvikling i fremstillingsproduktion i november. Derudover bliver det interessant at se opgørelsen af det første regionale fremstillingsbarometer ”Empire” angående december. I Empire-indekset fra New York Fed ventes en lille stigning oven på det uventede store fald i november. Grundlæggende vurderes indekset således, at fastholde et pænt niveau i december, og der er altså ikke meget der tyder på, at industriaktiviteten vil slutte året decideret recessionært af. Den største støtte ventes at komme fra øge optimisme om fremtiden bl.a. via en løftet vaccine-optimisme, som allerede indikeret på finansmarkederne. Derudover bør produktionsbehovet fortsat blive understøttet af de stadig meget lave lagre relativt til omsætningen.
Derudover skal ECB’s Rehn tale og vi modtager arbejdsmarkedsrapporten fra Storbritannien angående oktober, som ventes at byde på negativ læsning med tiltagende fald i beskæftigelsen samt endnu en stigning i arbejdsløsheden.
14.12.2020
Eneste nøgletal af lidt interesse i dag er industriproduktionen i euroområdet i oktober, der dog næppe vil rykke alverden ved de finansielle markeder. Det var lidt af en overraskelse da produktionen skuffede i september, som dog primært var trukket af en reversering af en kraftig stigning i Italien i august og ikke et resultat af den nye virusbølge. Den underliggende genoprejsningstrend er således stadig intakt, om end i et meget langsommere tempo end lige efter genåbningerne af økonomien oven på den første virusbølge. Vi så da også en mere positiv udvikling i de andre lande, og denne fortsatte i oktober. Således venter vi en stigning i produktionen på lidt over 2% m/m.
I nat får vi en stribe kinesiske nøgletal i form af industriproduktion, detailsalg og faste investeringer for november, der ventes at pege på ny acceleration i den økonomiske aktivitet.
Resten af ugen byder bl.a. på en stribe centralbankmøder i Fed (onsdag), Bank of England (torsdag), Norges Bank (torsdag), Schweiz Nationalbank (torsdag) samt Bank of Japan (fredag). Fælles for dem alle er, at vi forventer at de vil holde sig mere eller mindre på sidelinjen her på deres sidste rentemøder i 2020. På nøgletalsfronten får vi fra USA tal for industriproduktion (tirsdag) og detailsalg (onsdag) for november, hvor der nok også vil være fokus på udviklingen i antallet af nye ledige (torsdag) efter den store stigning i disse i sidste uge. Vi får også en stribe aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren i december i form af bl.a. de regionale fra New York (tirsdag) og Philadelphia (torsdag) samt den foreløbige nationale PMI-opgørelse fra Markit (onsdag). Onsdag kommer også Markits PMI for servicesektoren og NAHB offentliggør deres byggeindeks for december. I euroområdet vil fokus være på de foreløbige PMI-tal (onsdag) samt det tyske Ifo-indeks (fredag) begge for december.
11.12.2020
På nøgletalsfronten er kalenderen på den tynde side, hvor det mest interessante bliver den foreløbige opgørelse af forbrugertilliden i USA fra University of Michigan for december. Her ventes der et lille fald fra 76,9 til 76,0 som giver god mening, idet smittebekymringen fortsat har være udpræget, mens den øgede vaccine-optimisme og det medfølgende løft på aktiemarkederne til nye rekordniveauer bør kompensere for dette. Derudover er realkreditrenterne faldet yderligere og udviklingen på bolig- og arbejdsmarkedet er fortsat robust, om end vi har set en vis moderation i boligaktiviteten samt i beskæftigelsesvæksten på det sidste. Ser vi på Bloombergs ugentlige målinger af forbrugertilliden, har disse da også peget på muligheden for en stigning UoM’s forbrugertillidsindeks. Herudover får vi tal for producentpriserne i USA, italiensk industriproduktion samt en enkelt tale fra hhv. ECB og Fed.
10.12.2020
Med hensyn til rentemødet i ECB, så er det allerede blevet mere end antydet, at banken vil ’rekalibrere’ pengepolitikken i form af nye stimulanstiltag. Godt nok steg BNP-væksten mere end ventet i 3. kvartal, men til gengæld har den seneste covid-19-smittebølge sat økonomierne kraftigt under pres med nye restriktioner og udsigt til negative vækstrater i 4. kvartal i flere lande, som Lagarde sikkert vil fokusere på ved pressemødet. Det kan meget vel indebære, at ECB kommer til at nedjustere sit estimat for BNP-væksten til næste år, om end der måske kan snige sig en anelse vaccineoptimisme på lidt længere sigt ind i budskabet også. Nok så vigtigt er inflationen faldet mere end ventet, og inflationsforventningerne er lave. Hermed kan ECB’s inflationsprognose også stå for skud med en mulig nedrevidering.
I dag må vi dog ’nøjes’ med regionale aktivitetsindikatorer for fremstillingssektoren fra Chicago og Dallas Fed for november, som begge ventes at byde på fald på linje med hvad vi har set i de andre regionale opgørelser, som peger på, at ISM vil falde en smule, men stadig befinde sig på et solidt niveau. Vi får også tal for de verserende bolighandler i oktober, hvor vi vil holde øje med tegn på en mulig top i det ellers indtil videre bundesolide boligmarked.
Fra euroområdet byder ugen bl.a. på detailsalg, arbejdsløshed og inflationstal. Hvordan det går med inflationen kan vi dog allerede blive lidt klogere på i dag, hvor vi får foreløbige opgørelser af forbrugerpriserne i november fra Tyskland, Spanien og Italien. De ventes at pege på en kun marginal stigning i inflationen fra de negative niveauer de alle befinder sig på. Herudover går ECB-chef Lagarde på talerstolen, hvor budskabet givet igen vil være, at der er mere stimulans på vej på mødet i næste uge.
Der kommer lidt tal fra euroområdet i form af Pengemængde- og kreditvækst for oktober, og så modtager vi et par forbrugertillidsopgørelser for Frankrig og Tyskland, hvor sidstnævntes bud på december nok er mest interessant.
Ellers er det en dag der levner plads til et nordisk fokus, idet vi har rentemøde i Riksbanken, og vi regner med, at banken lægger sig i slipstrømmen af Bank of England og øger sit obligationsopkøbsprogram (QE), men fastholder styringsrenten, som ligeledes ventes at ske ved ECB’s rentemøde i december. Det sker på en baggrund hvor det økonomiske opsving trues af den nye coronavirus-smittebølge både i Sverige og internationalt. Således ventes Riksbanken da også at nedjustere sit vækstskøn for næste år. De seneste positive vaccinenyheder ventes ikke at ændre på dette. Inflationen i Sverige har udviklet sig lavere end Riksbankens forventninger, og SEK har
I euroområdet får vi industriproduktion for september. Her ventes en ny stigning for femte måned i streg, men på linje med august ventes stigningen at blive rimelig moderat omkring 0,8% m/m, oven på de forrige tre måneders pæne genrejsning. Stigningen har dog kun indhentet en del af det tabte under krisen, og vi skal seks år tilbage for at finde et tilsvarende lavt niveau. Den ventede stigning er blandt andet blevet indikeret af PMI-fremstillingsindekset, og ser vi blandt andet på den seneste stigning i registreringer af køretøjer, er det tydeligt at bilindustrien har gjort sit for hive produktionen op igen. Vi har imidlertid modtaget tyske, spanske franske og italienske produktionstal for september, hvor især de italienske tal skuffede forleden og peger på en risiko på nedsiden for forventningerne.
I USA offentliggøres der forbrugerprisinflationen (CPI) torsdag. Her ventes et lille fald i den årlige inflationsrate til 1,3% i oktober fra 1,4% i september. Kerneinflationen ventes samtidigt at udvikle sig fladt på 1,7% endnu en måned. Således er der tegn på, at den seneste bedring i inflationen er ved at være ved vejs ende og dermed ikke umiddelbart når tilbage på niveauet på omkring 2%, som var gældende umiddelbart før coronakrisen ramte prisudviklingen i negativ retning fra omkring februar. Vi har dog set lidt mere støtte til inflationen i inflationsforventningerne fra virksomhederne (målt i f.eks. ISM) og på finansmarkederne (se figur), hvilket peger på, at der bør være lidt mere pres opad til god i inflationsudviklingen. Ydermere modtager vi den ugentlige opgørelse over antallet af nye ledige.
Derudover byder dagen på BNP-tal fra Storbritannien og Norge angående september og 3. kvartal som helhed. Sverige offentliggør ydermere forbrugerpriser for oktober, hvor vi venter et lille fald i årlige inflationsrate.
11.11.2020
Normalt afholdes mødet i byen Sintra i Portugal. Dette møde blev især i 2019 kendt, da tidligere ECB-chef Mario Draghi her benyttede lejligheden til at slå ind på en uventet lempelig sti på egen hånd i det som efterfølgende er blevet kaldt den såkaldte ”Sintraspeech”.
Denne gang er mødet imidlertid virtuelt, men det er stadig under deltagelse af mange af de mest toneangivende centralbankchefer verden over. Titlen er ”centralbanker i en skiftende verden”, Umiddelbart ser torsdagen dog ud til at blive mere interessant, idet ud over at Lagarde skal tale igen, har vi her også taler fra Fed-chef Powell samt BoE-chef Bailey.
Blandt nøgletallene som vi dog modtager kan der være en smule opmærksomhed på realkreditansøgninger i USA for sidste uge. Ansøgninger i forbindelse med boligkøb er faldet tilbage over den seneste måned, men befinder sig dog stadig på et robust niveau. Ser man på de seneste ugers fortsat faldende realkreditrenter, bør der stadig være støtte til aktiviteten i den kommende tid.
10.11.2020
JOLT-rapporten ventes at byde på en flad udvikling i antallet af jobopslag i september, hvormed det altså ser ud til at bedringen over sommeren er bremset op. Modsat har NFIB-indekset vist et rigtig fint rebound i ansættelsesplanerne blandt de mindre virksomheder, men vi forventer en vis moderation i oktober-målingen. Det er i overensstemmelse med, at vi venter et lille fald i det overordnede NFIB-indeks.
Fra euroområdet får vi det tyske ZEW-indeks. Indekset faldt i oktober, og baseret på den meget svage udvikling på aktiemarkederne sidste måned samt den hastige udbredelse af nedlukninger venter vi et pænt fald fra 56,1 til omkring 45 i november – det laveste niveau siden april. Bemærk at undersøgelsen ikke vil reflektere de seneste nyheder om valgresultatet i USA. Vi får også tal for industriproduktionen i Frankrig, hvor der ventes en ny om end mere afdæmpet stigning på 0,7% m/m i september.
I Storbritannien ventes afviklingen af orlovsordningerne at have ført til en betydeligt stigning i ledigheden i september. Da den officielle ledighedsstatistik måler den gennemsnitlige ledighedsændring over tre måneder vil den dog formentligt vise en lidt mere begrænset stigning i ledigheden i perioden fra juni til september på i omegnen af 145.000, der vil trække ledighedsprocenten op fra 4,5% til 4,7%.
De danske forbrugerpriser ventes at være steget med 0,3% m/m i oktober. Årsvæksten ventes imidlertid at være aftaget fra 0,6% til 0,5%, hvormed det fortsat er meget svært at få øje på nogen form for øget prispres i økonomien.
Vi får også inflationstal fra Norge, hvor vi venter at få bekræftet at kerneinflationen har toppet i denne omgang. Grundet basiseffekter venter vi dog en mulig lille stigning i kerneinflationen fra 3,3% til 3,4% i oktober, men i takt med at effekten af den tidligere svækkelse af NOK falder bort venter vi at den vil falde markant i den kommende tid.
09.11.2020
Her ventes et lille fald i november-målingen, og det er i så fald anden måned i streg med et lille fald, hvilket antyder at rebound’et over sommeren er kommet til vejs ende i denne omgang. Denne udvikling er blevet indikeret af udviklingen på aktiemarkederne samt i de generelle finansielle betingelser på finansmarkederne, såsom diverse kredit-spreads, herunder EUR-periferilande-spreads. Økonomiske udfordringer i kølvandet på den anden smittebølge i Europa kan meget vel tynge optimismen yderligere i de kommende par måneder, men investortilliden kan få yderligere støtte fra nye støtteinitiativer, herunder fra centralbankerne i december. Derudover har vi en tale fra ECB’s Mersch og Bank of France offentliggør sit erhvervsbarometer for oktober.
I USA vil der udover valget kunne være en smule opmærksomhed på opgørelsen af misligholdte realkreditlån i 3. kvartal, efter af disse bragede i vejret i rekordtempo i 2. kvartal til 8,2% - det højeste niveau siden 2011.
Herhjemme byder dagen på tal for udenrigshandlen med varer og tjenester for henholdsvis september og 3. kvartal. Vi venter stort set uændret varehandelsoverskud samt en lille stigning på tjenestebalancen i september. Det ændrer dog ikke på at det samlede bidrag til BNP-væksten i 3. kvartal vil være negativt. Vi får BNP-indikator for 3. kvartal på fredag.
Ellers er det en uge hvor opmærksomheden fortsat vil kredse om præsidentvalget i USA og de mulige økonomiske følger. Derudover har vi onsdag-torsdag afholdelsen af det vigtige ECB-Forum, hvor centralbankcheferne fra Fed, ECB og BoE alle skal tale om torsdagen. Blandt nøgletallene får vi fra USA forbrugerpriser for oktober (torsdag), Michigan-forbrugertillid vedrørende november (fredag) og JOLT for september samt NFIB for oktober (begge tirsdag). Euroområdet kommer med tal for industriproduktionen i september (torsdag).
06.11.2020
September-rapporten viste en lidt større nedgang end ventet i tempoet hvormed beskæftigelsen kommer tilbage oven på coronakrisen i foråret. Samtidigt er faldet i ledigheden taget lidt af, og det synes nu tydeligt, at det bliver svært at tro på et såkaldt V-formet rebound på arbejdsmarkedet. I oktober ventes beskæftigelsesfremgangen da også at tage endnu et skridt nedad (om end mindre end i september) til omkring 610.000 personer, hvilket er i overensstemmelse med at ugestatistikken over antallet af nye ledige stort set er stoppet med at falde. Til gengæld har vi set en mere lovende udvikling i antallet af fortsat ledige, som stadig falder brat, men det kan meget vel skyldes at folk melder sig helt ud af arbejdsstyrken. På den positive side er ISM’s beskæftigelsesindeks fortsat med at stige de seneste måneder, men her kan vi meget vel se en opbremsning inden længe. Derudover ventes faldet i arbejdsløsheden også at klinge yderligere af med et fald til 7,7% fra 7,9% i september, og her kan det sandsynligvis igen være på den lidt ”billige” baggrund at flere melder sig ud af arbejdsstyrken.
Fra euroområdet får vi tysk industriproduktion for september. Industriproduktionen ventes at vise en ganske pæn stigning i september, efter et lidt skuffende fald i august, som dog sandsynligvis til dels kunne henvise til sene fabriksomstillinger inden for bilindustrien. Således ventes en ekstra indhentningseffekt i september. Dog skuffede industriordrerne i september (jf. neden for).
De seneste måneder har budt på store udsving i den danske industriproduktion, som dog primært har været trukket af den volatile medicinalsektor, der pt. ser ud til at leve lidt sit eget liv. Ser man bort fra denne, har produktionen dog peget pænt opad siden maj, om end den stadig ligger ca. 4% under sit før-krise niveau. Vi venter at denne fremgang godt kan være fortsat i september, men med de forværrede udsigter for vores eksportmarkeder vil efterspørgslen efter danske varer blive ramt i den kommende tid.
05.11.2020
Det ventes dog, at centralbanken, Fed, ikke ville foretage sig noget eller sende markante nye signaler, oven på de ting Fed allerede har gjort de seneste måneder, herunder implementeringen af den nye pengepolitiske strategi. Derudover kan Fed nok ikke nå at indregne en eventuel effekt af valget, men aktuelt ser resultatet ikke ud til at blive et politisk handlekraftigt et af slagsen. På den positive side har de økonomiske nøgletal ellers generelt udviklet sig på den positive side, herunder med flot rebound i BNP-væksten i 3. kvartal, samtidig med at erhvervsbarometrene ikke er vendt rundt og begyndt at falde, sådan som vi har set det i Europa. Men de positive udsigter må være ”skyet til” som følge af den seneste tids stigende coronavirus-smitte i både USA og i udlandet. Således ventes rentemødet at blive et vent-og-se møde, og den fremtidige sti for pengepolitikken udover smitteud-viklingen afhænger af den politiske handlekraft med hensyn til en ny finanspolitisk hjælpepakke. Inden rentemødet modtager vi den ugentlige opgørelse over antallet af nye ledige.
I euroområdet får vi detailsalgstal for september. Detailsalget er kommet flot igen ikke mindst i august. Vi har allerede modtaget tyske og spanske tal, og de skuffede begge med henholdsvis det største og det første fald over måneden siden april. Derudover er forbrugertilliden faldet tilbage fra et i forvejen lavt niveau. Men det vil nok fortsat være tilfældet, at detailhandlen er begunstiget af manglende muligheder for anden privatforbrug, herunder på rejser og serviceydelser. Vi forventer et fald i salget på 2,5% m/m, hvilket er det største fald siden skræk-faldet tilbage i april under nedlukningerne. EU-kommissionen offentliggør opdateret økonomisk forecast. Derudover modtager vi tyske fabriksordrer. Ordreindgangen steg mere end ventet i august, og der ventes en ny, men mindre, stigning i september, i overensstemmelse med de fortsat positive signaler fra industrien, herunder fra fremstillingsbarometrene.
Der er rentemøde i Bank of England (BoE). Og givet den seneste bekymrende udvikling i Covid-19-smitte og nye restriktioner, er de mere negative udsigter for økonomien blevet vakt til live. Det tynger vækstudsigterne for 4. kvartal og ind i 2021. Derudover ser BNP-væksten i 3. kvartal allerede ud til at ville skuffe i forhold til det tidligere ventede rebound, og udgangspunktet ser således ud til at være svagere end først antaget. Dertil kan lægges at brexit-forhandlingerne fortsat ikke tyder på, at vi når i mål med en fuldstændig handelsaftale i år, sådan som BoE ellers har lagt til grund. Flere medlemmer af BoE’s rentekomité har på det seneste argumenteret for at ny stimulans er på sin plads, hvis udsigterne forværres, og det må man sige er sket givet den seneste dystre corona-relaterede udvikling. Således er der nu en udbredt forventning om, at BoE skruer op for sit opkøbsprogram med GBP 100 mia. til alt GBP 845 mia. Det vil dog næppe hindre et større tilbageslag i økonomien, men kan afbøde effekten på konkurser og jobtab. Vi har også rentemøde i Norges Bank, og her venter vi ingen større ændringer, men om noget vil centralbanken slå en dueagtig tone an.
Herhjemme får vi tal for udviklingen i antallet af konkurser og tvangsauktioner i Danmark, der har været iøjnefaldende upåvirket af krisen indtil videre. Det billede venter vi ikke har ændret sig mærkbart i oktober.
04.11.2020
Umiddelbart ser resultatet ud til at blive meget tættere end indikeret af meningsmålingerne, og en sejr til Trump kan ikke udelukkes. Vi ved endnu ikke hvornår et endeligt valgresultat foreligger, men der kan muligvis gå et godt stykke tid endnu før vi ved, hvem der får udleveret nøglerne til det Hvide Hus.
Fra USA får vi den alternative opgørelse over den private beskæftigelse fra ADP for oktober, hvor markederne venter en aftagende jobvækst. Vi mener dog, at den ventede fremgang på 650.000 nye jobs kan være lidt på den optimistiske side, og får vi ret kan det dæmpe forventningerne til fredagens mere vigtige arbejdsmarkedsrapport.
Vi får også ISM’s indeks uden for fremstillingssektoren, der de seneste måneder har kørt mere eller mindre sidelæns om end på et højt niveau. I oktober ventes der i markedet et lille fald til 57,5. Om noget hælder vi dog til et lidt større fald i indekset bl.a. baseret på den noget svagere forbrugertillid vi har set på det seneste, jf. figur, samt den seneste tids accelererende smittetryk. Endelig får vi den ugentlige opgørelse af ansøgninger om realkreditlån til huskøb, der trods en bedring sidste uge har peget på risikoen for en top på boligmarkedet.
Fra euroområdet får vi den endelige opgørelse af PMI for servicesektoren, som vi modsat fremstillingssektoren venter kan blive nedjusteret i forhold til det ellers i forvejen svage foreløbige udfald på bare 46,2 i oktober. Det skyldes, at de senere svar til opgørelsen formentligt i højere grad vil være påvirket af det stigende smittetryk og de nye restriktioner.
03.11.2020
Der er da også udsigt til et nervepirrende og historiks vigtigt valg, hvor det på trods af Joe Bidens fortsat store forspring i de nationale meningsmålinger stadig ikke kan udelukkes, at Donald Trump bliver genvalgt givet det specielle valgmandssystem, om end det ikke virker sandsynligt. Der er dog fortsat tæt løb i flere af de vigtige om end mindre delstater, som var med til at give Trump den overraskende sejr i 2016, men Trump skal dog stadig bruge en langt større grad af fejl i meningsmålingerne end i 2016 for at løbe med nøglerne til det Hvide Hus igen. Kapløbet om kontrollen over Senatet, som nok er mere afgørende for de mere langsigtede økonomiske konsekvenser, er dog mere tæt, og selv om det virker mest sandsynligt med et såkaldt demokratisk ’blue sweep’, er muligheden for en splittet Kongres stadig i spil. Det store spørgsmål er imidlertid, hvornår et endeligt valgresultat vil ligge klart. Givet det historisk store antal af brevstemmer vil valgaftenen formentligt udvikle sig noget mere anderledes end normalt, da staterne har forskellige regler for at behandle og rapportere tidlige stemmer. Da brevstemmer endvidere har det med at tilgodese demokraterne, mens republikanerne forventes at dominere i de personligt afgivne stemmer, kan de tidlige resultater meget vel svinge markant i hver sin retning inden det endelige resultat ligger klart. Da de fleste svingstater ligger på østkysten, burde vi dog relativt tidligt få en nogenlunde ide om, hvor tæt et kapløb, der er tale om. Stater som Florida, Ohio og North Carolina er da også blandt dem, der allerede er begyndt at optælle brevstemmerne, så de burde begynde at annoncere resultater kort tid efter, at valgstederne er lukkede. Hvis disse ser gode ud for Biden, vil det indikere, at demokraterne er på vej mod en komfortabel sejr – også i Kongressen. Resultatet fra Florida kan således blive afgørende, for hvis Biden erklæres for vinder her, er muligheden for, at Trump kan gentage succesen fra 2016 stort set forduftet. Hvis resultatet fra disse stater imidlertid trækker i retning af Trump, vil det signalere et langt tættere valg, hvor resultatet så formentligt vil afhænge af nøglestater som Pennsylvanien og Michigan, som ikke begynder at tælle brevstemmer før på valgdagen. I tilfælde af tæt løb betyder det, at det kan tage dage eller måske uger før et endeligt resultat foreligger. Et tæt løb ville også medføre en betydelig risiko for, at enten Trump eller Biden vil anfægte resultatet, hvor bl.a. Trump har truet med at gå til højesteret. Sidst dette skete var i 2000, hvor højesteret først erklærede Bush som vinder d. 12. december. Et andet åbent spørgsmål er, hvordan markederne vil reagere på valgresultatet. Et anfægtet resultat – og den politisk usikkerhed som det vil medføre – ville formentligt slå negativt ud i markederne. Et ’blue sweep’ har længe været det mest sandsynlige udfald, og burde til dels være indpriset. Her ville udsigten til en ny stimulanspakke stige markant, som ville være positivt på den korte bane. Modsat vil Bidens agenda med øget regulering – ikke mindst af teknologisektoren – samt højere skatter og en øget indsats mod Corona med risiko for strammere restriktioner kunne virke som en dæmper på markederne. En splittet kongres - uanset hvem der sidder i det Hvide Hus – ville alt andet lige være et mere negativt scenarie på den korte bane, da udsigten til ny stimulans ville blive reduceret, mens en ren Republikansk sejr (red sweep) virker meget usandsynlig. Vi må dog indrømme, at det er svært at forudsige præcis, hvordan markederne vil reagere, hvis der findes en klar vinder – husk på den overraskende positive stemning i kølvandet på Trumps sejr i 2016 – hvor det også er muligt, at investorernes fokus vil vende tilbage på de aktuelt forværrede økonomiske udsigter, når præsidentvalget er overstået. Endelig skal det nævnes, at der også er risiko for folkelige optøjer primært i tilfælde af, at Trump ser ud til at være på vej til at tabe med en lille margin.
Nationalbankens offentliggør valutareservetal for oktober, hvor vi venter at Nationalbanken fortsat har afholdt sig fra at intervenere i markedet. Der kan dog måske være lidt ændringer i statens udenlandske låntagning, efter en USD 2 mia. stor auktion i et nyt dollarpapir i oktober, om end det kan være opvejet af afdrag på de lån, staten har optaget tidligere på året via udstedelse af udenlandske såkaldte commercial papers for tæt på DKK 100 mia.
02.11.2020
Her ventes en lille stigning i oktober-målingen oven på det lille fald i september, og overordnet er indtrykket, at man ind til videre er i stand til at holde det genvundne niveau over sommeren. Det på trods af stigende Covid-19-smitte og usikkerhed op mod præsidentvalget krydret med udeblivelsen af en ny finanspolitisk stimulanspakke. Således har PMI-fremstillingsindekset allerede budt på en lille stigning i USA i oktober, og dermed er PMI-indekset steget seks måneder i streg siden april-bunden. Derudover har de regionale fremstillingsindeks for oktober peget ISM op i oktober. Det får støtte fra robust bilsalg samt en ordrebog som er forholdsvis stor relativt til lagerbeholdningen. På den anden side har de globale generelle finansielle betingelser peget nedad – især trukket ned af udviklingen i Europa - på det sidste, hvilket antyder at der kan ligge udfordringer forude.
Derudover får vi PMI-fremstillingsindeks fra Schweiz, Sverige og Norge for oktober, mens vi modtager revideringer af de allerede kendte foreløbige opgørelser fra euroområdet (og USA). Og så skal ECB’s Rehn tale om den forestående strategiske gennemgang af pengepolitikken i ECB.
Ellers bliver det en højspændt uge, først og fremmest med fokus på morgendagens præsidentvalg i USA. Derudover har vi rentemøde i den amerikanske centralbank torsdag, og vi får flere interessante nøgletal fra USA i form af ISM-service onsdag og arbejdsmarkedsrapport fredag. Vi har også rentemøder i Storbritannien og Norge torsdag, og derudover byder euroområdet ind med detailsalgstal torsdag. og vi får tyske fabriksordre og industriproduktion henholdsvis torsdag og fredag.
30.10.2020
Eurostat offentliggør således sit første bud på BNP-væksten i 3. kvartal. Der ventes et stærkt rebound i væksten oven på rekord-faldet på 11,8% q/q i 2. kvartal, i overensstemmelse med at økonomierne genåbnede og vi har set et stærkt opsving i industriproduktion samt detailsalg i både juli og september. Givet at niveauerne for disse blot holder sig uændret i oktober, peger de to hårde nøgletal isoleret set på, at BNPvæksten vil indhente alt det tabte fra 2. kvartal. Men helt så godt er det desværre nok ikke gået, hvilket også er blevet indikeret af, at diverse økonomiske barometre ikke reboundede specielt stærkt i 3. kvartal. Forklaringen skal fortrinsvist findes i, at servicesektoren fortsat har haft det temmelig hårdt, samtidigt med at investeringslysten givet har været tilbageholdende som følge af de usikre udsigter angående smitteudvikling og restriktioner. Således venter vi, at BNP-væksten vil komme ud omkring 8% q/q, og med de stadig mere nedtonede udsigter for 4. kvartal under-streger det, at det vil tage lang tid endnu at indhente det tabte niveau for bruttonationalproduktet. Derudover venter vi blot en ny lille stigning i arbejdsløshedsraten til 8,2% i september fra 8,1% i august. De seneste indikatorer peger på, at ledigheden vil stige i et lidt langsommere tempo i september, mens de nationale ledighedsstatistikker vi allerede har modtaget fra Tyskland og Spanien stadig peger på små fald i den faktiske ledighedsudvikling i september. Vi får også tal for forbrugerpriserne i oktober. Den årlige inflationsrate har vist en overraskende svag udvikling de seneste par måneder, og nåede i september ned i -0,3%, samtidig med at kerneinflationen faldt til historisk lave 0,2%. Vi har dog set små tegn på, at det seneste inflationsfald vil bremse op, herunder fra virksomhedernes outputpriser (jf. figur) samt mindre stigninger i energipriserne. Således kan vi se en lille tendens til stigning inden for servicepriser, som især har ligget bag de seneste måneders inflationsfald. Vi venter en lille stigning i inflationen til -0,2% i oktober og i kerneinflationen til 0,3%. Tyske forbrugerpriser steg da også lidt mere end ventet i oktober (jf. neden for). Derudover modtager vi tysk detailsalg for september, som ventes at falde tilbage oven på de to forrige måneders stigninger.
USA byder ind med offentliggørelsen af personligt forbrug for september, hvor blot der ventes en lille stigning, og mere interessant så ventes kerneforbrugsdeflatoren (PCE-Core) at tikke endnu en tand i vejret til 1,7% y/y i september fra 1,6% y/y i august.
Herhjemme modtager tal for arbejdsløsheden i september, hvor vi venter et lille fald til 4,7% ned fra 4,9% i august.
29.10.2020
Vi kan da også se, at både renterne og de implicitte forventninger til ECB’s indlånsrente er faldet. Vi er dog i tvivl om, at ECB vil bringe renteinstrumentet i spil igen, men faldet i de implicitte renteforventninger skal nok også ses som et udtryk for markedernes generelle forventninger til behovet for ny ECB-stimulans. Således synes markedsforventningerne til ECB ikke længere at være om der kommer ny stimulans, men nærmere hvornår og hvordan. Vi kan dog godt være i tvivl om, hvorvidt der allerede vil blive handlet på dette rentemøde. I øjeblikket synes det oplagt, at ECB kommer til at foretage ny stimulansindgreb inden årets udgang, og umiddelbart synes det mest indlysende at benytte de to igangværende værktøjer; TLTROIII-likviditetstildelinger og/eller PEPP-opkøbsprogrammet. Om noget hælder vi til, at ECB ikke ændrer det store i dag, men vælger at flage sandsynlige nye tiltag i december, hvor ECB også kommer med en frisk prognose for vækst og inflation. Endelig vil der på rentemødet også blive lyttet ind på eventuelt nyt fra Lagarde angående ECB’s egen pengepolitisk-strategiske gennemgang indeholdende en mulig ændring af inflationsmålsætningen. Internt i ECB synes flere at ønske, at processen bliver accelereret, ikke mindst efter at Fed for nyligt ændrede sin, og inflation og inflationsforventninger har udviklet sig faretruende lavt (se figur). Derudover får vi EU-Kommissionens økonomiske ESI-barometer for oktober. Dette er steget lidt mere end ventet de seneste par måneder, men har dog heller ikke vist helt samme bedring oven på coronakrisedykket i foråret som erhvervsbarometrene fra f.eks. PMI. Det skyldes især, at helingen i forbrugertilliden har haltet noget bagefter. Til gengæld er ESI steget konstant de seneste fem måneder men langsommere end PMI, som dog toppede allerede i juli. Der ventes et fald i ESI i oktober, og det vil bekræfte indtrykket af, at opsvinget mister kraft i 4. kvartal. Faldet i ESI ventes især at være trukket af svækket tillid i servicesektoren, som følge af de nye smittestigninger, kombineret med fald i forbrugertilliden. Endelig får vi også tyske ledighedstal for oktober, hvor der ventes et nyt lille fald.
28.10.2020
Der er også rentemøde i den japanske cen-tralbank i nat, hvor der dog ikke ventes ændringer i pengepolitikken, men med fortsat fokus på krisestøttetiltag bl.a. i form af massive opkøb af virksomhedernes gæld samt indførelsen af faciliteter, der gør det nemmere for mindre virksomheder at låne penge.
I USA kan der dog være lidt fokus på den ugentlige opgørelse over antallet af ansøg-ninger om realkreditlån til huskøb, der er faldet de seneste fire uger i træk. Fortsæt-ter denne tendens kan det være et signal om at toppen for den ellers hidtil meget solide udvikling på boligmarkedet kan være nået. Endvidere ventes den første opgørelse af handelsbalancen at vise en udvidelse af underskuddet i september, trukket af en stærkere udvikling i importen end i eksporten. Endelig er der en enkelt Fed-tale på programmet, som er den sidste inden rentemødet på torsdag i næste uge.
Fra euroområdet får vi tal for forbrugertilliden i Frankrig, som ventes at være negativt påvirket af det fornyede virusudbrud, til trods for, at den seneste runde af mar-kante stramninger af restriktionerne bl.a. i form af udgangsforbud for tæt ved 2/3 af befolkningen formentligt ikke vil have nået at spille ind endnu.
Vi får detailsalgstal fra Norge og Sverige, hvor vi for førstnævntes vedkommende venter en stigning på 0,6% m/m i september efter det overraskende store fald på tæt ved 5% m/m i august. Der findes ingen konsensusskøn for Sverige, som vi så til gen-gæld også får den såkaldte økonomiske tendensindikator (ETI) for oktober fra. ETI steg pænt i september, men vi venter en noget mere sidelæns bevægelse i denne omgang, hvor det forstærkede virusudbrud i Europa holder udviklingen skak.