-
Betaling fra udlandet
Betaling fra udlandet
Hvilken betaling passer til din virksomhed?
Der er forskellige muligheder for at modtage betalinger fra udlandet. Hvad der er mest fordelagtigt, kan afhænge af beløbsstørrelsen, dit kendskab til modtageren og baggrunden for betalingen. Meget afhænger af hvor stor en risiko du vil tage. Hvis din virksomhed har behov for sikrere betalinger, kan vi hjælpe dig med vores Trade Finance løsninger.
Opkrævninger i euro
IBAN og BIC i betalingen
For at sikre korrekt modtagelse af din betaling, i tide og uden unødvendige omkostninger, skal din faktura indeholde følgende oplysninger:
- Virksomhedens/personens navn og adresse
- BIC (SWIFT) til at identificere banken
Handelsbankens BIC: HANDDKKK - Virksomhedens IBAN-nummer, som du kan finde i Netbank Erhverv under kontovilkår
IBAN er obligatorisk på alle udenlandske betalinger.
Trade Finance – når du vil være sikker på at få din betaling
Når du eksporterer varer og serviceydelser, er det vigtigt, at du vælger den rigtige betalingstype. I nogle lande er det påkrævet at anvende en Trade Finance-løsning (dokumentbetaling), som fx eksportremburs, eksportinkasso og/eller bankgaranti. Din rådgiver vil hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til din virksomhed.
Før du kan benytte udenlandske betalinger
Din virksomhed kan kun benytte udenlandske betalinger, hvis vi har modtaget en række oplysninger om jeres betalingsbehov. Vi skal blandt andet vide hvilke lande I forventer betalinger til og fra, og omfanget heraf.
Registrér oplysningerne online via Netbank Erhverv via linket til højre.
Valutaoversigt
Her finder du en oversigt over de valutaer, din virksomhed kan vælge mellem, når I skal foretage udenlandske betalinger til og fra udlandet.
Registrér oplysninger om forventede betalinger
Har din virksomhed eller en fuldmagtshaver ikke adgang til Netbank Erhverv, kan I benytte denne blanket på dansk (pdf) og engelsk (pdf). Blanketten skal efterfølgende sendes til jeres rådgiver.
Hvad er IBAN, SWIFT/BIC og clearingskode?
IBAN
Alle konti har et tilknyttet IBAN. Du finder din kontos IBAN i Netbank Erhverv under kontovilkår eller på din kontoudskrift.
BIC (SWIFT)
Clearingskode og årsagskode
Sikker samhandel med udlandet
Hvad er valutarisiko?
Når du sender eller modtager betalinger i anden valuta end danske kroner, og der skal ske en omveksling, opstår en valutarisiko. Vekselkursen kan bevæge sig både op og ned og kan betyde, at du modtager en lavere betaling end forventet, eller dit køb bliver dyrere end planlagt.
Reduktion af valutarisiko
Du kan minimere eller helt undgå en valutarisiko ved at sikre valutakursen på en betaling i fremmed valuta. Dermed undgår du risikoen for, at din handel bliver dyrere end forventet. En anden løsning er at åbne en valutakonto i den valuta, du ofte handler i.
Konto i udlandet
Hvis virksomheden har mange udenlandske forretninger, kan det være en stor hjælp at åbne en konto i udlandet i lokal valuta. Med GlobalOn-Line får du adgang til både dine udenlandske konti i Handelsbanken og i vores samarbejdsbanker.
Med GlobalOn-Line kan du:
- håndtere konti i Handelsbanken og i vores samarbejdsbanker
- udføre betalinger, lokalt og på tværs af landegrænser
- foretage overførsler mellem konti i hele Handelsbanken.