Bliv erhvervskunde
At være erhvervskunde i Handelsbanken
Enkel, tilgængelig og personlig
Vores kunder værdsætter vores lokale tilstedeværelse, vores lokale beslutningsevne og vores høje tilgængelighed. Hos os er den lokale filial banken. Det er filialen, der har kontakten til dig og din virksomhed, og som rådgiver dig ud fra dine og din virksomheds behov. Skal du fx fusionere, foretage opkøb eller sælge din virksomhed, eller behøver du rådgivning i forbindelse med risikostyring eller kapitalforvaltning, så er vores specialister klar til at rådgive dig. Alt sammen sikrer, at vi har en succesfuld og langvarig relation.
For at blive kunde i Handelsbanken skal vi mødes. Kontakt din lokale filial.
Når du vil skifte bank
Når du vil skifte bank til os, er det en god ide at tænke over, hvordan dit bankengagement ser ud i dag. For eksempel hvilke konti, kort og kreditter har du i dag? Har du nogle betalingsrutiner? Har dine medarbejdere forskellige autorisationer til forskellige formål? Har du samhandel med udlandet? Er der værdipapirbeholdninger, der skal flyttes? Har din virksomhed leaset biler eller andet udstyr?
Når vi mødes første gang, går vi sammen din virksomhed og bankforretninger igennem. Lige fra din virksomheds historie, struktur, kunder, markeder og leverandører til regnskab, betalinger, finansiering og risikostyring. På den måde får vi et godt indblik og kendskab til dig og din virksomhed og kan dermed lettere tilbyde de løsninger, du har brug for.
Vi skal stille dig nogle spørgsmål
I henhold til lovgivningen er vi forpligtet til at have et godt kendskab til dig og dine forretninger, når du er kunde hos os. Vi ser på vores forpligtelser med stor alvor, men ser det også som en mulighed for at lære dig bedre at kende.